Amager Bakke er mest kendt for sin ikoniske skibakke på toppen, men det er også et affaldsenergianlæg, der brænder affald og omdanner det til fjernvarme og elektricitet.
- Og så kommer der jo noget ud af skorstenen - nemlig vanddamp og CO2. Den CO2 skal vi gøre noget ved, for vi vil noget med klimaet. Derfor skal vi simpelthen have et anlæg til CO2-fangst på ARC, lyder det fra ARCs direktør Jacob H. Simonsen.
Planerne om et anlæg til CO2-fangst er dog stødt på nogle gevaldige bump på vejen i den seneste tid. ARC har ad flere omgange forgæves søgt støttemidler fra EU, og for nylig har det vakt opsigt, at ARC helt har undladt at deltage i konkurrencen om godt otte milliarder kroner i den statslige støttepulje til CO2-fangst.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Fakta om Amager Bakke
- Amager Bakke er en del af Amager Ressourcecenter (ARC), der er ejet af kommunerne København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør.
- Amager Bakke udleder cirka 560.000 tons CO2 om året.
- Vi er ærgerlige over, at vi ikke kan stemple ind i konkurrencen. Der er nogle krav, som vi ikke kan opfylde. Det handler om polstring af den pengekasse, som vi sidder på, og den er ikke særlig stor, fordi vi er et offentligt non-profit selskab, lyder det fra Jacob H. Simonsen.
Forventningen er, at et fuldskala-anlæg til CO2-fangst på ARC vil kunne indfange cirka 500.000 tons CO2. Det er så store mængder, at det har været afgørende for Københavns Kommunes klimamålsætning om CO2-neutralitet i 2025, der nu er opgivet.
Sådan lød forklaringen fra både overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S) og teknik- og miljøborgmester, Line Barfoed (EL) i sidste måned.
- Den fangst af CO2, vi kan lave på ARC, er så massiv, at hvis det lykkes for os, så lykkes det også for Københavns Kommune (at blive CO2-neutral, red.), fortæller Jacob H. Simonsen.
Voldsom opskalering
CO2-fangst kan måske lyde som en fremtidsutopi, men ifølge FN's klimapanel er det et afgørende virkemiddel for at begrænse den globale opvarmning.
CO2-fangst er også allerede en integreret del af de danske klimaplaner.
- Det har en vigtig rolle. I dansk kontekst skal det levere ti procent af de reduktioner, vi har brug for i bestræbelserne på at blive klimaneutrale i Danmark. Dermed er der jo 90 procent andre ting, vi også skal gøre. Vi skal holde op med at bruge benzin og diesel i vores biler, vi skal spise noget andet mad, og vi skal lave vores strøm på en anden måde. Så der er en masse ting, vi skal gøre, men CO2-fangst er en vigtig brik, fortæller senioranalytiker Karsten Capion fra den grønne tænketank Concito.
- Den fangst af CO2, vi kan lave på ARC, er så massiv, at hvis det lykkes for os, så lykkes det også for Københavns Kommune (at blive CO2-neutral, red.)
Og det er netop nu, teknologien for alvor begynder at rykke.
- Vi er lige der, hvor vi skal til at starte op og opskalere. Der er anlæg på vej, som vi forventer vil gå i drift i slutningen af 2025. Og så kommer der til at ske en voldsom opskalering frem mod 2030, lyder det fra Karsten Capion.
Undersøger alle muligheder
CO2 kan både indfanges direkte fra atmosfæren og fra industriel udledning - som for eksempel fra skorstenen på ARC. Det sidste er det mest effektive, fordi mængden af CO2 er mest koncentreret der.
- Man kan opsuge samme mængde CO2, hvis man planter skov på et areal, der svarer til seks gange København Kommunes areal. Det siger noget om, hvor effektivt det vil være at implementere CO2-fangst her hos os. Det skal simpelthen lykkes, lyder det fra Jacob H. Simonsen.
Direktøren mener, det er "license to operate" for ARC at have styr på CO2-udledningen i fremtiden, og han har ikke opgivet drømmen om et CO2-fangstanlæg på Amager Bakke.
- Vores plan B er at undersøge alle alternative muligheder. Det er vigtigt for klimaet, at vi får et fuldskala-anlæg til CO2-fangst på ARC. Så vi undersøger alle muligheder for at komme i mål. Best case er, at vi finder en vej frem inden længe, og så vil mit bedste bud være, at det er i drift på et tidspunkt mellem 2027 og 2030, afslutter han.
