Oversigt

Seneste nyt

København omdøber mødregrupper til kønsneutrale barselsgrupper

København omdøber mødregrupper til kønsneutrale barselsgrupper.

Det fortæller børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre ved borgerrepræsentationen i København Emil Sloth Andersen til Ritzau.

- Ved alene at ændre ordet, stadfæster vi et klart princip om, at barselsgrupper ikke har noget med køn at gøre, men kun har noget at gøre med at være forældre, siger han.

Nybagte mødre vil ifølge Emil Sloth Andersen fortsat have mulighed for at vælge at komme i en mødregruppe kun bestående at kvinder.

Han mener, at ordet mødregrupper kan presse forældre til at agere på en bestemt måde, når de vælger hvilken forældre, der skal deltage i det kommunale tilbud.

- I dag lader vi fra kommunens side forældreskabet, når vi kalder det mødregrupper. Når det hedder det, lyder det til, at moren har et større ansvar end faren, siger han.

Emil Sloth Andersen understreger, at nybagte mødre i fremtiden stadig vil have mulighed for at vælge at deltage i en mødregruppe, der kun består af kvinder.

I beslutningsindstillingen lyder det, at modellen for barselsgrupper forventes implementeret fra 2. kvartal af 2023.