En krænkelsessag har ramt Københavns Professionshøjskole, efter at en medarbejder er angiveligt blevet taget i at filme en kvindelig kollega i forbindelse med et toiletbesøg.
Episoden fandt sted til et socialt arrangement for undervisere, hvor en kvindelig ansat, da hun vaskede hænder, opdagede en mobiltelefon blive holdt op over døren ind til det toilet, hvor hun befandt sig.
Sådan lyder påstanden i et åbent brev - TV 2 Lorry har adgang til - der er sendt på egne af en række af professionshøjskolens undervisere til skolens HR-afdeling og rektor Stefan Hermann.
Brevet kan læses i sin helhed længere nede i teksten.
Den krænkede kvinde bekræfter hændelsesforløbet overfor TV 2 Lorry.
Ifølge rektoren erkender manden, at han har lagt sin telefon over skillevæggen mellem de to toiletbåse, men han erkender ikke at have filmet. Derfor afventer skolen nu, hvad politiet kommer frem til i forbindelse med deres efterforskning.
Stefan Hermann oplyser, at sagen er blevet håndteret af skolen, der efter juridisk bistand har besluttet at give den mandlige krænker en skriftlig advarsel, bedt ham holde sig fra sociale arrangementer i en periode og rykket vedkommende til en anden matrikel frem til august.
- Vi har haft en virkelig ubehagelig sag, hvor en medarbejder er blevet udsat for noget, jeg synes, er noget svineri. Vores jurister - med ekstern bistand - har vurderet, at vi ikke kan gå længere end en skriftlig advarsel, siger Stefan Hermann til TV 2 Lorry.
Rektor afventer politiets efterforskning
Skolens strafudmålingen er faldet flere undervisere på Københavns Professionshøjskole for brystet, skriver de i det åbne brev.
"Beslutningen om at fortsætte samarbejdet med ham har vakt stor utryghed blandt vi ansatte. Viden om, at der er én iblandt os, som kan finde på at udsætte sine kollegaer for så grove krænkelser, har en meget negativ effekt på vores arbejdsfællesskab", lyder det blandt andet i brevet.
Stefan Hermann fortæller, at han godt kan forstå, hvis der er nogen, der ikke finder straffen hård nok. Han kan heller ikke afvise, at der kommer en yderligere straf.
- Det er en frygtelig oplevelse at blive udsat for, og den pågældende medarbejder erkender at have gjort noget forkert og noget krænkende. Der kører en politisag mod ham, der kan bringe nye ting frem, forklarer rektoren og uddyber:
- Det kan betyde, at vi skal tage sagen op igen. Der kan være ting (i sagen, red.), som vi ikke ved endnu, siger han.
Ifølge underviserne har episoden ført til, at der nu er opstået en utryghed blandt medarbejderne på det campus, krænkeren er flyttet hen til. Hans identitet er dem ukendt, og flere føler derfor, at de må kigge sig over skulderen, når de er på et toilet, der er indrettet som båse. Samtidig føler de mandlige kollegaer, at de skal bevise deres uskyld, lyder det i brevet.
Derudover er de ansatte på mandens tidligere campus bekymrede for, hvad der sker til august, når vedkommende, der krænkede sin kollega, kan vende tilbage.
"Vi er efterladt med bekymring for vores kollegaer og ikke mindst de studerende på Campus Carlsberg og for om vi selv, på T18, T86 og Sigurdsgade (adresser på campus, red.), kan gå trygge på arbejde igen efter august, hvor han ikke længere skal være på Campus Carlsberg. Vi er også bekymrede for fremtidige sociale arrangementer og beder om at få en konkret dato for, hvornår han igen er velkommen her."
Kritik af rektor
I brevet rettes der også skarp kritik af Stefan Hermann, der tidligere har udtalt, at der er nultolerance over for chikane og diskriminerende adfærd.
- Vi undrer os over, hvordan krænkelsespolitikken er i tråd med beslutningen om en skriftlig advarsel. Vi anmoder om, at der skabes klarhed over, hvad der helt præcis menes med nul-tolerance?
Ifølge Stefan Hermann betyder nultolerance netop, at de tager sagen seriøst og handler på den.
- Hvis vi ikke havde nultolerance, havde vi sagt pyt og herregud. Det har vi ikke gjort i denne sag. Vi har faktisk prøvet at tage hånd om den krænkede, som har været i hyppig kontakt med sin leder, ligesom jeg har været inde over, siger han og uddyber:
- Nultolerance er ikke altid at give den hårdest mulige sanktion. Der kan også være krænkelser, der er værre, end den vi har set her, selvom den er oplevet meget voldsom.
Han erkender dog, at der formentlig er ting, skolens ledelse kan lære af, ligesom han formentlig heller ikke selv havde fundet straffen fair.
- Jeg ville helt sikkert have en følelse af, at det (den skriftlige advarsel, red.) ikke var nok. Men en anden del af mig selv ville også vide, at jeg ikke skulle bestemme, hvad der skulle ske med den, der havde krænket mig.
Læs brevet her:
Att. HR-afdelingen og Rektor Stefan Hermann
En nyligt truffet afgørelse i en intern sag om krænkelse mod en kollega, har skabt stor frustration og utryghed blandt os undervisere. Vi retter henvendelse i håb om at få afklaret bekymringer omkring vores fremtidige sikkerhed på arbejdspladsen. Ligeledes er det et udtryk for kollektiv sympati overfor vores kollega, der føler sig svigtet og dobbeltkrænket af beslutninger truffet af HR, Rektor Stefan Hermann og Dekan Randi Brinckmann i en sag om intern seksuel krænkelse.
En kvindelig ansat på KP bliver for nyligt udsat for grov krænkelse. Da hun står ved håndvasken efter et toiletbesøg, ser hun et kamera på en mobiltelefon blive holdt op over døren ind til det toilet hvor hun befinder sig. Overvågningsvideo har vist, at det var en mandlig ansat på KP, der førte mobiltelefonen. Personen er nu politianmeldt. HR og jurist har truffet en beslutning om at give en skriftlig advarsel og herefter at fortsætte samarbejdet med ham. Frem til august er han flyttet til Campus Carlsberg og bedt om at holde sig væk fra sociale arrangementer ”for en periode”. Til sammenligning er der tale om en forseelse, som i det øvrige samfunds straffelovgivning paragraf §264a er strafbart med bøde eller optil 6 måneders fængsel. Den krænkede i sagen er hos Rektor blevet mødt med et tilbud om et forsonende møde med sin krænker. Da der er tale om en krænkelse og ikke en konflikt, har hun afslået tilbuddet.
Beslutningen om at fortsætte samarbejdet med ham har vakt stor utryghed blandt vi ansatte. Viden om, at der er én iblandt os, som kan finde på at udsætte sine kollegaer for så grove krænkelser, har en meget negativ effekt på vores arbejdsfællesskab. Det har givet anledning til at mistænke mandlige kollegaer, der omvendt oplever at måtte bevise uskyld. Herudover rejser det en utryghed og grund til at kigge sig over skulderen ved besøg på toiletter indrettet som båse.
Vi er efterladt med bekymring for vores kollegaer og ikke mindst de studerende på Campus Carlsberg og for om vi selv, på T18, T86 og Sigurdsgade, kan gå trygge på arbejde igen efter august, hvor han ikke længere skal være på Campus Carlsberg. Vi er også bekymrede for fremtidige sociale arrangementer og beder om at få en konkret dato for, hvornår han igen er velkommen her.
KP´s holdning til krænkelser kan findes i både retningslinjer, årsrapporter og i Stefan Hermanns udtalelser til pressen. Her lægges vægt på nul-tolerance overfor chikanerende og diskriminerende adfærd, så alle trygt skal kunne henvende sig, hvis de udsættes for krænkelser. Vi undrer os over, hvordan krænkelsespolitikken er i tråd med beslutningen om en skriftlig advarsel. Vi anmoder om, at der skabes klarhed over hvad der helt præcis menes med nul-tolerance. Hvordan kan vi i fremtiden forvente, at HR forvalter den, hvis en anden af os skulle blive udsat for krænkelser, hvilket flere af os med statistisk sandsynlighed vil.
Vi er bekymrede for vores kollega, som føler sig svigtet og overhørt af både rektor Stefan Hermann og dekan Randi Brinkmann. Håndteringen af den aktuelle sag har skabt mistillid til HR og den øverste ledelse. Vi har brug for klarhed over, om vi kan forvente at blive opfordret til at forsones med og forsat samarbejde med én, som har krænket os?
Slutteligt anmoder vi om hjælp til at få genskabt vores arbejdsfællesskab og tillid til, at vi trygt kan tage på arbejde uanset hvilket campus vi møder ind på og uanset om bekymringerne omhandler risikoen for at blive krænket eller risikoen for at blive mistænkt.
