Nyt stort hotel vil have fat i lokalmiljøet: Lokker med tagbar og særligt lokale

Et nyt stort Scandic hotel skyder lige nu op på Kalvebod Brygge. De har det som målsætning, at hotellet skal være et sted, hvor lokalmiljøet samles.

På Kalvebod Brygge er Scandic lige nu i gang med at bygge et nyt stort hotel, som skal danne rammer om events for lokalmiljøet. 

Hotellet hedder Scandic Spectrum og kommer til at have 632 værelser, flere forskellige restauranter og en bar på den øverste etage. 

Men hotellet skal ikke kun være for gæsterne:

- Vi ønsker at københavnerne skal komme ind og bruge vores hotel. Så det ikke kun er gæsterne, der bor på hotellet, men også dem udefra, der kommer til at bruge det, siger Kirsten Glente Grindsted, hotellets kommende hoteldirektør.

Det er helt konkret ét specifikt lokale, Scandic drømmer om, der skal danne rammen om flere om events, så det ikke kun bliver brugt som konferencerum. 

De ser intimkoncerter, modeshows eller drop-in yoga som mulige events, der kan samle lokalmiljøet i lokalet. Der er plads til 500 mennesker, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænserne, ifølge Scandic.

En visualisering af, hvordan lokalet vil se ud, når det står færdigt.
En visualisering af, hvordan lokalet vil se ud, når det står færdigt.
Foto: Scandic Hotels

Tankerne omkring det nye hotel kommer ikke kun på bagkant af coronapandemien, hvor specielt turist og oplevelsesindustrien har været hårdt ramt. Hotellet og ambitionen om at nedbryde barrieren mellem lokalmiljø og hotellet, har været i støbeskeen siden 2017. 

Det er så blevet udskudt indtil nu, hvor branchen er ved at være tilbage i omdrejninger igen. Ideen om at skabe sådan en oplevelse her, udspringer også af en helt specifik tanke:

- Vi synes ikke, vi så ofte ser københavnerne gå på hotel. Det synes vi godt, de kunne komme ind at opleve, at det at komme på et hotel er fantastisk. 

- Der er masser af liv, der er masser internationale gæster, det giver bare en masse energi. Den oplevelse kunne vi godt tænke os at give til københavnerne, siger Kirsten Glente Grindsted, Hotellets kommende hoteldirektør.

Er det her ikke bare et kneb, for at skabe en højere omsætning?

- Vi gør det, fordi vi synes, at der er et marked for det, absolut, men vi gør det også, fordi vi synes, at københavnerne skal have den her oplevelse, siger Kirsten Glente Grindsted, Hotellets kommende hoteldirektør.

Scandic Spectrum ligner lige nu mest af alt en byggeplads, men det åbner efter planen den 1. marts 2022.

Lokalet, der skal danne rammer om lokalmiljøet. Der er heldigvis lidt tid at løbe på endnu.
Lokalet, der skal danne rammer om lokalmiljøet. Der er heldigvis lidt tid at løbe på endnu.
Foto: TV2 Lorry
Kort nyt

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik