Se videoen: Her abdicerer dronningen

Tronskiftet er en realitet. Dronning Margrethe har underskrevet sin abdikationserklæring.

Dronning Margrethe har sat sin underskrift på en erklæring om abdikation og har forladt Statsrådet.

Tv-billeder viser, at hun satte to underskrifter, før hun rakte abdikationserklæringen til statsminister Mette Frederiksen (S).

– Så, sagde hun herefter, viser tv–billeder på TV 2 og DR.

Derefter overlod hun stolen for bordenden til den nye kong Frederik X.

Dronningen sagde "Gud bevare kongen" efter at have underskrevet sin abdikationserklæring og vendte sig og forlod Statsrådssalen, viser tv–billeder fra Statsrådssalen på Christiansborg.

Kronprins Frederik blev dermed konge og overtog dronningens plads i Statsrådet, mens prins Christian satte sig på sin fars stol.

Da dronningen satte sin underskrift, sad hendes ældste søn, Frederik, på hendes højre side, mens statsminister Mette Frederiksen (S) sad på den venstre side.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik