Sebastian Klein om forhadt fuglekoloni: De ildelugtende naboer har også lov at være her
Skarverne på fugleøen i Sortedamssøen og deres efterladenskaber vækker harme blandt københavnerne. Sebastian Klein mener, vi skal lære at sætte pris på fuglene.
Foto: Marie Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Den intense lugt af skarvernes efterladenskaber er ikke lige sagen, når man sidder og puster på sin cappuccino ved cafébordet eller forsøger at nyde en slentretur hånd i hånd rundt om Sortedams Sø.
Flere har da også over for TV 2 Kosmopol givet udtryk for deres væmmelse over det præg, de sorte kystfugle har sat på søens tidligere så frodige fugleø, som nu fremstår gold og grå.
Men det er helt misforstået at tro, at naturen kun skal være grøn og lugte godt. Sådan siger Sebastian Klein, der, udover at være tv-vært med speciale i naturformidling, også er ornitolog og medlem af Det Dyreetiske Råd.
Naturen fungerer ved lort, død og råddenskab. Lort og død er noget af det vigtigste for naturen.
- Vi danskere tror, at naturen skal være grøn og fuld af sommerfugle og fugle, der synger. At natur skal være noget, der kun er behageligt for øjne, ører og næse.
- Men naturen fungerer ved lort, død og råddenskab. Lort og død er noget af det vigtigste for naturen. Lort er en forudsætning for plantevæksten, og når skarver indtager et sted, så skider de træerne i stykker. Træerne får tilført så meget næring, at de går ud og falder sammen, forklarer Sebastian Klein.
Ingen grund til bekymring
Og selvom vi måske foretrækker at have noget grønt at kigge på, når vi kaster blikket ud over Sortedams Sø, så er det ikke et problem, at de forhadte fugle nedbryder fugleøen, forsikrer naturformidleren.
- Skarver er en af de få arter, der kan ødelægge træer og skabe naturlige lysninger rundt omkring og dermed genstarte naturen. For når en ø bliver nedbrudt, så starter naturen i virkeligheden bare forfra, siger han.
Det er en misforståelse, at naturen skal være så romantisk. Naturen kan også være bestialsk, og rædselsfuld, og de sider af den har lige så meget berettigelse som violer og sommerfugle
Nogle har udtrykt bekymring for, hvor fuglene flytter hen, når der på et tidspunkt ikke er flere træer tilbage på Fugleøen. For de er ikke ligefrem ønskede naboer til en daginstitution eller café.
Det mener Sebastian Klein dog ikke, man behøver at være nervøs for.
- Jeg kan jo ikke vide det, men jeg har endnu aldrig hørt om skarve-koloni, der er flyttet ind et sted, hvor der har været forbipasserende lige under deres træer. De foretrækker normalt at være dér, hvor der ikke er mennesker.
Et stort selvbedrag
Sebastian Klein forstår som udgangspunkt godt, at folk kan føle sig generet af fuglenes tilstedeværelse, men han er meget uenig med dem, der mener, at fuglene skal forsvinde fra det københavnske bybillede.
- Jeg synes, det er en meget sørgelig diskussion, for der er ikke noget, der truer os, og det er et eksempel på, hvorfor vi har sådan en dårlig natur i Danmark. Mange siger, de elsker naturen, men ikke muldvarpene, de skal have med saksen, og der er også for mange skader, og hvepse og myg. De skal bare forsvinde.
- Som et kristent land er vi opvokset med, at naturen skal passe til os, og ellers laver vi den fandeme om. Vi ser naturen som noget, vi skal regulere. Det interessante er, at der ikke kan være for meget af noget i naturen. Kommer der for mange predatorer (rovdyr, red.), forsvinder føden til dem, og så løser naturen det selv. Det er et enormt stort, naturmæssigt selvbedrag, at vi tror, vi er nødt til at regulere.
Sebastian Klein mener, københavnerne i stedet bør glæde sig over, at de har en fuglekoloni i hjertet af København.
- Det er en misforståelse, at naturen skal være så romantisk. Naturen kan også være bestialsk, og rædselsfuld, og de sider af den har lige så meget berettigelse som violer og sommerfugle, siger han.
