Én ting er given, når det kommer til forsommeren.
Krager iværksætter slagsmål på især mennesker.
Krager, der går (til angreb) og kommer (fra gerningsstedet med et stykke af din hovedbund), det er den danske forsommer.
Således har lokale facebookgrupper nær og fjernt fra hovedstadsområdet efterhånden forvandlet sig til opslagstavler med advarsler fra denne og hin om blodtørstige og bevingede fugle.
Min kæreste er kommet hjem med to huller i baghovedet efter at have luftet hunden
Blandt andet ved Vigerslevparken og ved Damhusengen i grænselandet mellem København, Rødovre og Hvidovre.
Her advarer en Facebookbruger i Hvidovre-gruppe om angribende krager med hovedskader til følgende:
- Min kæreste er kommet hjem med to huller i baghovedet efter at have luftet hunden, skriver brugeren.
En anden i samme gruppe beretter om at blive jagtet og angrebet lands Damhussøen, mens en tredje stemmer i og fortæller, at hun nu er begyndt at medbringe paraply på sine gåture i området.
Dobbelt ankelbrud og hovedskader
Langt værre gik det for Tine Østergaard tilbage i 2018 på samme tid af året, da hun gik en tur i Byparken i Ørestad med sin hund.
- Lige pludselig dykker de (kragerne, red.) ned mod mig og går til angreb. Jeg mærker, at de hakker ud efter mit hoved, men de rammer heldigvis ikke. Jeg prøver at vifte dem væk med armen, mens jeg dækker mit ansigt, men det hjælper ikke, sagde Tine Østergaard til TV 2 Kosmopol dengang.
Men i det, Tine Østergaard satte i løb, gik det galt. Hun snublede og vidste med det samme, at den var helt galt.
- Jeg er slet ikke i tvivl. Der går ti minutter, før jeg tør kigge ned mod anklen. Jeg kan se knoglen på den anden side af huden. Den stak i den helt forkerte retning, fortalte hun dengang.
Der findes nærmest ikke et væsen så stort, at de ikke går i kødet på dem
Og i slutningen af maj 2022 fortalte Inge Merete Gross om en lignende oplevelse på Amager. Her overfaldt en krage kvinden og gik flere gange til angreb på hendes hovedbund, mens hun stod og ventede ved et lyskryds.
- Da jeg mærker oppe i mit hoved, får jeg blod på fingrene, sagde hun til TV 2 Kosmopol.
- Jeg ser op, og så ser jeg en krage, der flyver op og lander oppe på lysreguleringen over mig, mens den kigger rigtig olmt på mig, og det ser ud som om, den skal til at sætte af mod mig igen.
Men hvorfor, krage?
Det store spørgsmål er, hvorfor krager og andre fugle er så aggressive for tiden og indleder den ene offensiv mod parkgængere efter den anden.
Her er svaret simpelt og velkendt:
På denne tid af året, nemlig de sidste uger af maj og de første i juni, forlader de udklækkede krageunger nemlig reden for første gang.
- Så kan det være, at krageungen er hoppet for tidligt ud fra reden uden at kunne flyve og sidder i en busk eller i et træ eller nede på jorden, hvor ungen er i en sårbar situation, har Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening, tidligere fortalt til TV 2 Kosmopol.
Da jeg mærker oppe i mit hoved, får jeg blod på fingrene
Og det er så her, nærkampen opstår, hvis eksempelvis hundeluftende brugere af parken kommer for tæt på en lille krageunge.
- Der findes nærmest ikke et væsen så stort, at de ikke går i kødet på dem, hvis det kommer i nærheden af deres unger. De går til angreb med næb og kløer. De har et meget stærkt moderinstinkt, som gør, at de beskytter deres store unger, der er faldet ud af reden, sagde Jes Aagaard, naturvejleder i Naturstyrelsen, tidligere til os.
Sven Norup, der er vildtkonsulent hos Naturstyrelsen, får dagligt henvendelser om aggressive krage, der angriber.
- Kragen ved godt, den ikke kan klare os, men angriber for, at man ikke skal opdage dens unge, så det er egentlig meningen, at man skal blive bange, og det gør de fleste, så det virker rigtig godt, har han tidligere forklaret.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Kragefugle: Almindelige, men usædvanlige
Flere af de mere almindelige fugle i Danmark hører til kragefuglefamilien. Det gælder blandt andet husskader, skovskader, alliker, råger og så de lidt mere sjældne ravne.
De mest almindelige er dog sortkrager og gråkrager, og det er formentlig dem, vores uheldige ofre er blevet angrebet af.
Gråkragen er den mest almindelige af de to. Den har en længde på 44-51 centimeter og et vingefang på mellem 84 og 100 centimeter. Sortkragen har cirka samme størrelse.
I Danmark yngler omkring gråkragepar 160.000 årligt, mens antallet af ynglende sortkragepar højest er 4.000.
Indtil for få år siden var gråkragen en meget sky fugl, fordi mennesker gennem århundrede havde jaget fuglen. Men i dag er er situationen anderledes, fordi kragejagt er mindre almindeligt. Derfor er kragerne nu mindre sky.
Kragerne yngler i foråret og lægger æg i begyndelsen af april, der udruges over 18-19 dage. Når ungerne er fire-fem uger gamle er de flyvefærdige, men fortsat afhængige af forældrene. Kragerne yngler overalt i Danmark, men kan bedst lide åbent land, hvor de kan slå rede højt oppe i træer. Det er dog også helt almindeligt med ynglende krager i storbyer, for eksempel i parker og kirkegårde.
Krager kan opnå en høj alder. Den længstlevende af de danskmærkede krager blev 17 år og 8 måneder gammel. Fuglen blev ringmærket på Saltholm i maj 1959 og fundet død samme sted i april 1976.
Kilde: Naturbasen - Danmarks nationale Artsportal
Kragerne husker dig – og sladrer om din dårlige opførsel
Det anskrevne videnskabsakademi The Royal Society har tidligere berettet, hvordan et forskerhold fra University of Washington i USA har dokumenteret, at krager kan genkende og huske individer og disses ansigtstræk og i flere år bære nag til mennesker, der har behandlet kragen dårligt.
En anden - men noget mindre sandsynlig - forklaring på angrebene kan dog skyldes en helt anden grund: Karma.
Personen kan måske engang have gjort noget, der gør, at kragen eller kragens familie ikke kunne lide ham eller hende - og derfor er havnet i bad standing i krageklubben.
Forskning har nemlig tidligere påvist, at kragen ikke kun er klog og udrustet med en ekstremt god hukommelse – men den er også pirrelig og bærer nag.
I forsøget, som New York Times også har beskrevet, iklædte professoren Dr. John M. Marzluff fra University of Washington sig sammen med to kollegaer særlige masker. Iført disse tog de en flok lokale krager med reder på universitetets campus til fange og gav nogle af dem et bånd om benet. Efter noget tid i fangeskab slap de kragerne fri.
I de følgende år gik de professoren og medhjælpere så dagligt forbi kragernes tilholdssted, skiftevis iført den maske, de havde haft på under tilfangetagelsen, og så en anden maske, der bizart nok portrætterede USA's tidligere vicepræsident, Dick Cheney.
Resultatet var forbløffende.
Det er egentlig meningen, at man skal blive bange, og det gør de fleste, så det virker rigtig godt
Iført Dick Cheney-masken kunne Dr. John M. Marzluff eller medhjælperne gå forbi krager i fred. Men iført masken, som de havde på ved tilfangetagelsen, blev Dr. Marzluff og de andre uden undtagelse enten angrebet eller ”skældt ud” af stort set alle krager, der fik øje på dem på universitetscampussen.
Og ikke nok med det:
Effekten blev stærkere, som årene gik.
Faktisk steg hadet til den maskeklædte Dr. Marzluff og bredte sig, så krager, der ikke selv var blevet taget til fange eller overhovedet var født dengang, nu også var aggressive over for ham.
Denne opdagelse viste, at krager ikke kun husker dig og bærer nag til dig i årevis – de sørger også for, at andre krager også får at vide, hvordan du engang har opført dig, så disse også er aggressive over for dig.
Men det stopper ikke her.
Forskning fra Université de Strasbourg har vist, hvordan forskellige arter af kragefugle ikke blot kan huske ansigter over længere perioder, men også er i stand til både at planlægge og bruge redskaber og har begreb om tid. Det har Videnskab.dk tidligere skrevet.
I forsøget har de franske forskere testet kragernes mentale evner og nåede den konklusion, at fuglene mentalt var på højde med primater – hvis ikke klogere.
Så hvis en krage kigger olmt på dig – lad os sige til november med ynglesæsonen langt borte – så kan det være, du lige skal kigge indad og lave lidt selvransagelse.
