To mænd mistænkt for røveri ved station – truede 20-årig med pistol

Københavns Politi efterlyser to gerningsmænd efter røveri ved Flintholm Station i Vanløse.

Opdatering 22.9 klokken 16.44
Københavns Politi har anholdt begge mænd. Den ene meldte sig selv, mens den anden allerede var i politiets varetægt. Begge mænd vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Københavns Politi efterlyser to mænd for et røveri ved Flintholm Station og har i den forbindelse udsendt et efterlysningsfoto af de to mistænkte.

Røveriet fandt sted omkring klokken 02.00 natten til den 4. september. Her blev en 20-årig mand truet med en pistol på en nærliggende sti ved stationen.

Den 20-årige befandt sig på stationen, da de to mænd henvendte sig og spurgte om et par cigaretter, som forurettede gav dem.

De tre mænd talte kort sammen herefter, før de to gerningsmænd beordrede den 20-årige til at gå ned ad stien.

Her blev den 20-årige truet med en pistol, udsat for vold og fik frarøvet sine kontanter. Gerningsmændene forlod herefter stedet i ukendt retning.

Hvis du kan hjælpe med at identificere en eller begge gerningsmænd, eller hvis du har andre oplysninger i sagen, beder København Politi dig kontakte dem på tlf. 1-1-4.

Gerningsmand A

17-19 år

Cirka 170 cm høj

Spinkel af bygning

Mellemøstlig af udseende med lidt skæg

Talte dansk med accent

Han var iført sort dunjakke med hætte på trukket over hovedet, sorte bukser og hvide sko af mærket Nike.


Gerningsmand B

23 år

Cirka 180 cm høj

Spinkel af bygning

Mellemøstlig af udseende med mindre skægvækst og mørkt krøllet hår med fade

Talte dansk med lidt accent

Han var iført en sort Nike hættetrøje, hvor hætten var rød indvendig, samt sorte træningsbukser af mærket Adidas.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik