Efter skuddrab på 24-årig: Gerningsmand kan være flygtet på el-cykel

Københavns Politi efterlyser fortsat vidner i sagen, hvor en 24-årig mand blev skudt og dræbt i en vandpibeforretning 12. september. Nye oplysninger tyder på, at gerningsmanden kan være flygtet på el-cykel eller til fods.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag aften den 12. september mistede en 24-årig mand livet, da han blev skudt og dræbt i en vandpibeforretning i Københavns nordvestkvarter. 

Drabsmanden er endnu ikke pågrebet og derfor leder Københavns Politi fortsat efter vidner, der kan hjælpe sagen videre. 

Det er især vidner, der har set drabsmanden til fods i et konkret område ved Hulgårdsvej.

- Umiddelbart er politiet sikre på, at gerningsmanden på en el-cykel først cyklede væk fra gerningsstedet på Frederikssundsvej, efter han havde skudt en 24-årig mand, som efterfølgende afgik ved døden, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse. 

- Fra Frederikssundsvej cyklede gerningsmanden kort efter til venstre ad Vibevej, til højre ad Ørnevej og til venstre ad Mågevej. Herefter drejede han til højre ad Rørsangervej, kort efter til venstre ad Bogfinkevej og så til højre ad Vestergårdsvej.

(Artiklen fortsætter under billedet) 

Frederikssundsvej cyklede gerningsmanden kort efter til venstre ad Vibevej, til højre ad Ørnevej og til venstre ad Mågeve
Frederikssundsvej cyklede gerningsmanden kort efter til venstre ad Vibevej, til højre ad Ørnevej og til venstre ad Mågeve
Foto: Københavns Politi

Herefter er der vidneforklaringer, der peger på, at gerningsmanden kan være set til fods i området ved det ene hjørne af Genforeningspladsen og op til Hulgårdsvej:

Er der borgere, der mandag aften omkring kl. 20.50 har befundet sig det i område, hører Københavns Politi meget gerne fra dem på tlf. 1-1-4.

Gerningsmanden beskrives som en ung mand, der er spinkel af bygning og var iført sort beklædning. Han var desuden maskeret og havde en hætte trukket op over hovedet.

Gerningsmanden kan være set til fods i området ved det ene hjørne af Genforeningspladsen og op til Hulgårdsvej.
Gerningsmanden kan være set til fods i området ved det ene hjørne af Genforeningspladsen og op til Hulgårdsvej.
Foto: Københavns Politi

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Tørke

Tørkealarm i Greve: Vil have kommunal handlingsplan

Flåt smitte TBE-virus sygdom infektion

Jens smittet med frygtet TBE-virus efter flåtbid: Mit hoved var ved at eksplodere

Vis mere