Vil forbyde tung diesel-os fra krydstogtskibe: "Det er på høje tid"
Snart kan det blive et krav, at krydstogtskibe benytter landstrøm, når de slår kaj i København.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ønsker ny lovgivning, så man kan kræve såkaldt "tilslutningspligt" af de krydstogtskibe, der anløber Danmarks hovedstad.
En sådan pligt vil betyde, at krydstogtskibe skal kunne tilkoble sig de landstrømsanlæg, der inden for de kommende år vil blive etableret ved Langelinie og Oceankaj, som forudsætning for, at de må anløbe København.
Torsdag aften vedtog en enig borgerrepræsentation i Københavns Kommune, at der skal rettes henvendelse til transportministeren med ønske om at få lovgivningen ændret, så man i fremtiden kan kræve, at de store skibe, der vil besøge København, har installeret teknologi for tilkobling af landstrøm.
- Vi skal videre, ligesom Amsterdam og andre europæiske byer. Vi har en fælles intention om at udvikle bæredygtig turisme, der ikke forurener. Københavnerne er frustrerede og bekymrede. Skibene skal forpligtes til at tilslutte sig strøm, og her mangler vi redskaber. Vi skal have lovhjemmel, ellers er de landstrømsanlæg en ubrugelig investering, siger Klaus Mygind fra SF.
Netop SF havde stillet ønsket om tilslutningspligt som et såkaldt medlemsforslag, der blev vedtaget uden afstemning.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er et landstrømsanlæg?
Kort fortalt er det et anlæg, der kan tilkoble store skibe elnettet og forsyne det med strøm.
Hvis et stort skib er koblet på landstrøm, kan det slukke for hjælpemotorer og generatorer, når det ligger ved kaj.
Derved slipper skibet for at forbruge brændstof for at holde skibet kørende i en slags tomgang, hvilket så betyder, at man slipper for at luftforurene i et beboet område og udlede store mængder CO2, kvælstof og partikler i retning mod byen.
For at et skib kan modtage landstrøm kræver det, at skibet har installeret teknologi til at modtage landstrøm i form af et opkoblingsanlæg.
Mens der generelt er en udvikling i retning af, at krydstogtskibe enten bygges eller opgraderes med denne teknologi, er det langt fra alle, der kan kobles på landstrøm. Bergen i Norge, der årligt tager imod et stort antal krydstogtskibe, vurderede i 2022 ifølge branchemagasinet Søfart, at under halvdelen af de anløbende skibe kunne benytte landstrøm.
Massiv forurening fra skibe i tomgang
Krydstogtskibene udleder store mængder af CO2, når de må bruge brændstof for at holde skibet kørende, når de ligger ved kajen.
Hvis skibene i stedet er koblet til landstrøm, kan de slukke for hjælpemotorer og generatorer og i stedet holde sig kørende gennem elnettet.
På dage med pålandsvind kan udledningen være så massiv, at forureningsgraden på Langelinie er på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken, har Rådet for Grøn Omstilling tidligere påvist.
- Der er en meget høj grad af luftforurening, og det er på høje tid, at vi får gjort noget ved det. Det er en god ide at samarbejde med andre havnebyer, både i Østersøen, men også i resten af Europa og verden, så det bliver standard, sagde teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) under mødet.
- Vi støtter naturligvis forslaget. Det er et godt forslag for byen, havnen, turisterne, borgerne og erhvervet. Men vi skal sikre os, at tilslutningspligten bliver indfaset på en måde, der er økonomiski forsvarligt, så vi sikrer turismen fremadrettet, lød det fra De Konservatives Morten Melchiors på mødet.
Overborgmester skal lægge pres på minister
En rapport fra 2019, hvor Nationalt Center for Miljø og Energi kortlagde luftforurening, viste, at udledningen af fine partikler fra et krydstogtskib, der ligger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 5000 personbiler, der kører i bytrafik, mens udledningen af NOx-forurening (kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid) svarer til 3500 personbiler i bytrafik.
I første omgang vil Borgerrepræsentationen få overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til at gøre det klart over for landets transportminister, at København ønsker den nødvendige hjemmel for at indføre sådan et krav.
Sagaen om landstrøm i København er en længere og kompliceret affære. Mens det længe har været politisk vedtaget, at der skal etableres landstrømsanlæg fem steder langs havnen - to ved Langelinie og tre ved Oceankaj - er disse siden blev både forsinket og fordyret.
Ifølge By & Havn, der står for etableringen, bliver de første landstrømsanlæg klar fra 2025, mens man først i 2028 står klar med alle fem anlæg.
