Parti dropper valgplakater - erstatningen får politisk modstander til at sende stikpille
Der er delte mening om valgplakater, men ifølge en valgforsker er en ting helt sikkert: De virker. Der findes dog partier og kandidater, der forsøger at kæmpe mod den over 100 år gamle tradition.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix/arkiv
De er hverken pæne eller gode for miljøet, og tanken bag dem er over 100 år gammel.
Men når klokken slår 12.00 lørdag den 25. oktober, vil kandidater og partier alligevel strømme ud på gader og stræder med valgplakater under armene og stålfaste blikke rettet mod byens mest eftertragtede træer, hegn og lygtepæle.
Selvom det måske kan virke mærkeligt, at der bliver brugt energi på valgplakater i det ellers så digitaliserede 2025, så giver det faktisk rigtig god mening - både for de enkelte kandidater og for demokratiet som helhed.
Det forklarer Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet.
- Det kan godt være, det er gammeldags, traditionelt og ikke særlig æstetisk, men det er et vigtigt redskab, hvis man vil vælges ind, siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:
- Det gælder om at være synlig så mange steder som muligt, og der er plakater i lygtepæle en både nem og billig måde at komme bredt ud til vælgerne på. Samtidig når man også ud til andre, end man gør ved eksempelvis ved at annoncere på sociale medier.
Sundt for demokratiet
Kasper Møller Hansen påpeger, at der også er en større samfundsgevinst ved valgplakaterne.
- Det kan være med til at højne valgdeltagelsen, fordi vælgerne bliver mindet om, at det er ved at være tid til at sætte sit kryds. Så på den måde er valgplakaterne faktisk sundt for vores demokrati, siger han.
Desuden viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har lavet for Momentum, at halvdelen af vælgerne mener, at valgplakater er med til at sætte fokus på valget.
Det er dog ikke alle, der deler begejstringen for valgplakater. Ved de seneste valg har diskussioner om, hvorvidt tiden er løbet fra dem fyldt.
I Høje Taastrup forsøgte Dansk Folkeparti uden held at få et forbud mod valgplakater ved sidste kommunalvalg, mens et lignende forslag fra Alternativet og Dansk Folkeparti i Københavns Kommune aldrig nærmede sig flyvehøjde, før det blev fejet af bordet.
Valgplakaters belastning for klimaet
Der findes ikke offentligt tilgængelige tal for, hvor mange valgplakater der bliver hængt op i hovedstadsområdet i forbindelse med valgkampen, men ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen, er tallet alene for København formentlig et stykke over 40.000.
Når man skal vurdere CO2-udledningen i forbindelse med valgplakaterne, skal der både indregnes ting som materialeudvinding, print, transport, ophængning, genbrug og afbrænding.
Det er derfor svært at finde et entydig svar på, hvor meget CO2-udledning det fører til for en enkelt valgplakat, men forskere har peget på et niveau mellem 1.5 og 3.5 kilo CO2 per plakat.
Ved en udledning på to kilo CO2 per plakat, vil det altså betyde, at valgplakater alene i København udleder 80 tons CO2.
Det svarer dermed til knap fem danskeres CO2-udledning på et år.
Enegang i Rødovre
Ved dette kommunalvalg har man på Læsø valgt at gå planken ud og helt droppe valgplakater.
Danmarks mindst befolkede kommune er dermed bannerførere for en mindre klimabelastede valgkamp.
Men ingen kommuner i hovedstadsområdet har endnu indført et forbud mod valgplakater. Hos Venstre i Rødovre har man til gengæld taget sagen i egen hånd og er gået nye veje.
Partiet og deres spidskandidat, Mikkel Molin (V), har valgt at gå enegang og fuldstændig droppe valgplakater.
- Det sviner, og det er ikke særlig effektivt. Derfor har vi i år satset på at aflevere 4000 postkort med QR-koder til spørgeundersøgelser hos folk, hvor man kan svare på, hvad man vil med Rødovre, forklarer Mikkel Molin til TV 2 Kosmopol.
Alt vil jo svine. Men det sviner væsentlig mindre end valgplakater
I år har techfirmaet Meta også lukket for politiske og valgrelaterede annoncer på Facebook og Instagram på grund af en ny EU-forordning.
Og det har også fået Mikkel Molin til at føre en anderledes valgkamp.
- Det er da en mega streg i regningen. Derfor har vi også valgt at gøre noget helt andet med postkortene i år, siger spidskandidaten.
Men er 4000 postkort ikke også spild af materialer?
- Jo, alt vil jo svine. Men det sviner væsentlig mindre end valgplakater, fordi man bruger færre materialer og får trykt tingene ordentligt.
En stolt tradition
Det største parti i Rødovre, Socialdemokratiet, sår tvivl om, hvor meget af Venstres initiativ, der er valgflæsk, og hvor meget der er for miljøet.
- Om det er en valggimmick fra Venstre eller ej, kan jeg jo ikke sige. Men de postkort, Venstre laver, havner vel også i skraldespanden, siger 2. viceborgmester, Jan Kongebro (S), til TV 2 Kosmopol.
Det er jo ren plastik, så de holder faktisk ret godt i regn
Socialdemokratiet i Rødovre har altså ikke tænkt sig at droppe valgplakaterne i år, ligesom de resterende partier i Rødovre heller ikke har.
- Det er jo en tradition, når man sætter valgplakater op - demokratiets festdag. Og sådan har det altid været i Rødovre, fortæller Jan Kongebro.
Er traditioner vigtigere for Socialdemokratiet end miljøet?
- Det er den her ene gang hvert fjerde år. Og vi er gået over til genanvendelige plakater, hvor en lokal skole kan lave ting ud af dem bagefter. Og så genbruger vi også plakater fra 2021. Det er jo ren plastik, så de holder faktisk ret godt i regn.
Men sidstnævnte har ingen gang på jord, hvis man spørger rivalerne fra Venstre.
- Miljømæssigt er det bare noget gris. Folk siger, at de genbruger, men det gør de jo ikke. Plakaterne knækker og falmer og så videre, siger Mikkel Molin til TV 2 Kosmopol.
