5 gode råd: Sådan bliver du biavler

Går du med en lille biavler i maven? Her er et par gode råd til dig, der overvejer at kaste dig ud i biavlens kunst.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Biavl er det nye sort.

I hvert fald melder Danmarks Biavlerforening om markant interesse, og foreningen tæller nu 5500 medlemmer - det højeste antal i 20 år.  

Det er især folk i Storkøbenhavn, der har taget biavlen til sig. Det gælder eksempelvis for Elise Jensen, der har dyrket biavlens kunst i to år.

- Jeg synes, det er skønt at være i naturen. Jeg kunne aldrig holde får eller høns her, og det kan man heller ikke i sin Nørrebro-lejlighed, men man kan holde bier, man kan holde bier på taget. Og det er jo også det, der gør det fedt for mig, det er ligesom en måde at være i naturen på i virkeligheden, siger hun til TV 2 Lorry.

Danmarks Biavlerforening har 80 lokalforeninger landet over, og de vil meget gerne have endnu flere medlemmer. 

Går du med tanker om at få dine egne bier? Her er fem gode råd til, hvordan du kommer i gang - leveret af Dansk Biavlerforening. 

1. Tilegn dig viden om bier og biavl
- Man kan læse sig til meget, men viden opnås bedst ved at følge en erfaren biavler. Det er oplagt at melde sig ind i den lokale biavlerforening, hvor de har skolebigård og begynderkurser. I den lokale biavlerforening kan man også indgå i netværk med andre nye og erfarne biavlere.

2. Find et egnet sted at have dine bier 
- Det kan sagtens være i parcelhushaven. Husk at der skal være mad til bierne i nærheden. Det kan være blomstrende haver eller parker. 

3. Anskaf bistade og nødvendigt udstyr
- Danmarks Biavlerforening har sammen med Bimaterielforhandlerforeningen sammensat en begynderpakke med det allermest nødvendige udstyr.

4.  Anskaf en fredelig bifamilie
- Det er de fleste heldigvis, men vælg en biavler du har tillid til, og tag ud og se de bier, du gerne vil købe. Her kan den lokale biavlerforening være behjælpelig.

5.  Informer naboerne
- De vil meget sjældent være generet af dem, og så kan de glæde sig over at få flere frugter og bær i haven. Og måske et glas honning i ny og næ.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Skraldemand i arbejde ny

Skraldemænd er på arbejde igen - men forhandlingerne er ikke slut

trafik kø

For 10 år siden kæmpede borgmestre mod betalingsringen – sådan forholder de sig til roadpricing i dag

Irma genstand Museum

Kan du undvære dit Irma-net?
Museum efterlyser Irma-genstande med en personlig historie

Vis mere
Politi skud nørrebro december

Tiltale: Bandedrab i København blev forberedt i ti dage

20061028-153449-4-3543x2395ma

Derfor har vi stadig sommertid

Vis mere