Elevsammenslutning kalder tilbagerulning af aftale løftebrud

Det er ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutningen "dybt uansvarligt", at en kommende regering vil droppe aftalen om omfordeling af elever på landets gymnasier.

Den kommende SVM-regering er ifølge TV 2 nået til enighed om, at aftalen skal rulles tilbage.

Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams, fortæller, at hun er "dybt bekymret".

- Særligt fordi det er en aftale, der allerede er gået i gang. Det er en aftale, som kommer til at løse nogle helt vildt store problemer, vi har ude på gymnasierne lige nu.

- Jeg synes, det er dybt uansvarligt, at en ny regering fjerner elevfordelingen. Ud fra hvad jeg fornemmer, har de ikke planer om at komme med en ny (model, red.), siger hun.

Det er særligt problemer med "udkantsgymnasier", der er lukningstruet, som bekymrer forkvinden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik