Gaskrisen truer: Virksomheder i vild jagt på andre løsninger

Flere virksomheder risikerer at produktionen går i stå, hvis Rusland lukker for gaseksporten til Europa. Derfor leder de efter alternative løsninger.

Gaskrisen har ramt hovedstadsområdet.

I onsdags lukkede Rusland for gasleverancen gennem Nord Stream1 i tre dage. Og det kan blive værre.

Det er en realitet mange af hovedstadsområdets virksomheder må se i øjnene.

Derfor er de i fuld gang med at finde alternative løsninger til gas, der skal sikre, at  deres produktion ikke pludselig går i stå.

Hos virksomheden CP Kelco i Lille Skensved ved Køge har man lejet et olieanlæg i Holland. Det skal sikre, at fabrikken kan køre videre, selvom Putin skulle lukke for gassen, fortæller Jørn Stryger, der er fabriksdirektør hos CP Kelco.

-  Vi har et beredskab, hvor vi kan skifte til olie. Det har vi selvfølgelig brugt lidt mere energi på at optimere, så det står klar i en situation, hvor gassen antageligvis kan blive afbrudt, siger han til TV 2 Lorry.

Jørn Stryger fortæller, at olieanlægget giver en ekstraudgift på omkring 50.000 pr måned. Anlægget står stand by for at sikre fabrikkens drift, hvis der skulle opstå gasmangel. Jørn Stryger ser udgiften som forsikringspræmie.
Jørn Stryger fortæller, at olieanlægget giver en ekstraudgift på omkring 50.000 pr måned. Anlægget står stand by for at sikre fabrikkens drift, hvis der skulle opstå gasmangel. Jørn Stryger ser udgiften som forsikringspræmie.

Fra naturgas til olie

Virksomheden CP Kelco producerer stabiliserende ingredienser til fødevarer, der sikrer en jævn konsistens i eksempelvis kakaomælk, drikkeyoghurt og tandpasta.

I dag kører produktionen på naturgas, som blandt andet kommer fra Rusland. 

Men fordi CP Kelco står på Energistyrelsens liste over ”ikke-beskyttede energikunder,” betyder det, at de er blandt de første, der kan stå i en situation, hvor de kan risikere ikke at få gas, hvis Putin lukker for hanerne, og myndighederne derfor begynder rationere gassen.

quote Vi står i en meget alvorlig situation. Vi står faktisk overfor en reel gasforsyningskrise ikke bare i Danmark men i hele Europa.

Troels Ranis, branchedirektør hos Dansk Industri

Det bekymrer Jørn Stryger:

- Alvorligheden af situationen er jo ret høj. Vi har lagt det hele an på, at vi har naturgas til rådighed. Nu skal vi så tilbage til olie. Det er en grotesk situation.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Hvad vil det sige, at være en ''ikke-beskyttet kunde''?

  • EU-lovgivning betyder, at ikke alle gaskunder er garanteret at få leveret gas, hvis der opstår en forsyningskrise, som betyder at der kommer gasmangel.                                                                                                                                                        
  •  "Ikke-beskyttede kunder" er de modtagere af gas, der kan risikere at stå i en situation, hvor de ikke får dækket deres gasbehov, hvis der kommer en alvorlig forsyningskrise.                                                                                                                                                  
  •  Hvis det sker vil kriseniveauet "Emergency" erklæres i det danske gassystem.                                                                                  

Kilde: Energinet, Energistyrelsen

Stigende priser

CP Kelco har allerede planer om at omstille produktionen til el, men der vil gå cirka 10 år inden inden processen er færdig, og den kan blive uafhængig af gas.

Danmark ville faktisk kunne være selvforsynende med gas fra slutningen af næste år.

Men fordi vi er en del af det fælleseuropæiske samarbejde, hvor gassen sælges på ét stort marked, er det ikke sikkert, at gassen går til Danmark.

CP Kelco kan allerede mærke, at Rusland har skruet ned for gasleveringerne, og gjort markedet usikkert:

- Det har jo betydet, at gaspriserne er stukket i vejret, siger Jørn Stryger.

Hvis gasleveringen fra Rusland stopper helt, vil CP Kelcos udgifter stige yderligere. 

CP Kelco har allrede oplevet stigende gaspriser. Udgifterne kan meget vel stige yderligere.
CP Kelco har allrede oplevet stigende gaspriser. Udgifterne kan meget vel stige yderligere.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

quote Det er altså skridtet før, at vi må sige, at der er gaskrise i Europa

Troels Ranis, branchedirektør hos Dansk Industri

Skridtet før gaskrise

De stigende gaspriser har haft stor betydning for mange industrivirksomheder, fortæller Troels Ranis, der er branchedirektør hos Dansk Industri.

- Lige nu er gas blevet ekstremt dyrt for virksomhederne. Det er rigtig dyrt at producere, prisen er skyhøj, siger han.

Troels Ranis ser situationen i Tyskland, som et klart advarselstegn:

- Vi står faktisk overfor en reel gasforsyningskrise, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Putin har allerede lukket for gassen til en række lande, senest er Tyskland blevet lukket ned. Vi står faktisk i en meget alvorlig situation, siger Troels Ranis til TV 2 Lorry.

Ifølge Troels Ranis, Branchedirektør i Dansk Industri, er gassituationen meget alvorlig.
Ifølge Troels Ranis, Branchedirektør i Dansk Industri, er gassituationen meget alvorlig.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Private hjem er første prioritet

Vi kan altså meget vel risikere at stå i en situation, hvor Danmark ikke kan skaffe den gas, vi skal bruge.

Derfor har myndighederne lavet nødplan for, hvordan gassen skal fordeles, hvis forsyningskrisen opstår. Du kan læse, hvordan nødplanen fungerer i faktaboksen herunder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Myndighedernes nødplan, hvis der lukkes helt for gassen

  • Gas til private hjem har allerhøjeste prioritet og privat hjem er ikke i fare for at lukket for gassen.


  • Det samme gælder samfundskritiske opgaver som hospitaler og brandvæsen.


  • Alle mindre små og mellemstore virksomheder er også beskyttede


  • De øvrige virksomheder bliver prioriteret efter kriterier fastsat af Energistyrelsen.


  • Her vægtes virksomhedernes efter deres betydning for borgerne sundhed, Fødevareforsyningen, Dyrevelfærden, Miljøet og Øvrige samfundsmæssige konsekvenser.


  • I øjeblikket er der 47 virksomheder på listen over kunder, der ikke er garanteret gas, hvis der opstår forsyningskrise. de står for 25 procent af de samlede danske gasforbrug. Hele listen kan du finde længere nede i artiklen.

Her er de 47 ''ikke beskyttede kunder''

Her kan du se Energistyrelsens reviderede liste over ''ikke beskyttede kunder''. 

Nogle firmaer går igen, da de kan have forskellige filialer i landet. 

Listen er gældende for gas-perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.


AKV Langholt, Vodskov

Alfred Pedersen & Søn ApS, Odense SV

Andels‐Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, Toftlund

Ardagh Glass Holmegaard, Holmegaard

Arla Foods A.M.B.A, Esbjerg Ø

Arla Foods A.M.B.A, Fredericia

ARLA FOODS AMBA, Svenstrup J

ARLA FOODS AMBA, Holstebro

ARLA FOODS AMBA,  Holstebro

Arla Foods Energy, Videbæk

Arla Foods Energy A/S, Rødkærsbro

Arla Foods Energy A/S, Videbæk

Arla Foods Energy A/S ‐ Akafa, Svenstrup J

Arla Foods Ingredients Energy A/S, Videbæk

AVISTA Green Aps, Kalundborg

Ball Beverage Packaging Fredericia A/S, Fredericia

BHJ A/S, Hobro

Biomar A/S, Brande 18

Brdr. Hartmann A/S, Tønder

C&D Foods (Denmark) A/S, Esbjerg N

CARLSBERG SUPPLY COMPANY DANMARK A/S, Fredericia

CHEMINOVA A/S, Harboøre

Cp Kelco APS, Lille Skensved

Cremo Ingredients A/S, Glamsbjerg

Crossbridge Energy A/S, Fredericia

Daka Denmark A/S, Randers SØ 26

Daka Denmark A/S, Løsning

Danish Crown A/S, Horsens

Danish Crown A/S, Ringsted

Danish Crown A/S, Sønderborg

Danraps/DLG, Dronninglund

Duferco Danish Steel A/S,  Frederiksværk

Emmelev A/S,  Otterup

Envases Europe A/S, Odense C 34

Farmfood A/S, Løgstør

FF Skagen A/S, Skagen

FF Skagen A/S, Hanstholm

Haldor Topsøe A/S, Frederikssund

Hamlet Protein A/S, Horsens

Harboe Bryggeri A/S, Skælskør

Imerys Industrial Minerals Denmark A/S, Fur

Kalundborg Refinery, Kalundborg

Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A., Karup J

KMC Derivatfabrikken, Brande

KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, Brande

KNAUF A/S, Hobro

Kohberg Bakery Group A/S, Bolderslev

Leca Danmark A/S, Randers SV

Leo Pharma A/S, Ballerup

Maricogen A/S, Mariager

Nature Energy Green Gas Sales A/S, Søborg

NLMK Dansteel A/S, Frederiksværk

Novo Nordisk A/S, Bagsværd

Novo Nordisk A/S, Hillerød

Novozymes A/S HOFOR, København N

Palsgaard A/S, Juelsminde

Randers Tegl A/S, Tjele

Randers Tegl A/S, Gandrup

Randers Tegl A/S, Hobro

Rockwool A/S, Hobro

Rockwool A/S, Vamdrup

Royal Unibrew A/S, Fakse

Saint‐Gobain Danmark A/S,  Vamdrup

Saint‐Gobain Denmark A/S, Kalundborg

Skamol A/S,  Roslev

Skamol A/S, Fur

Sophus Fugls. Exp.‐Maltfab A/S, Thisted

Sophus Fuglsang Export‐Maltfabrik A/S, Haderslev

Strøjer Tegl A/S, Assens

TripleNine Thyborøn A/S, Thyborøn

Vesterled Teglværk A/S,  Sønderborg

Viking Malt A/S,  Vordingborg

Wienerberger A/S, Stenstrup

Flere kan blive påvirket

Selvom en virksomhed ikke står på listen, kan den stadig blive påvirket af den usikre gassituation.

Prisudsvingene er store, og ingen kan føle sig helt sikre, da listen bliver justeret løbende.

Schulstads bageri i Avedøre bruger 1,6 millioner kubikmeter gas om året. Det svarer til 800 opvarmede familiehuses forbrug.

- Det er klart, at vi er indstillede på at finde alternativer til det meget store naturgasforbrug, vi har, siger Claus Loft, der er driftsdirektør hos Schulstad.

Selvom Schulstad er "beskyttet gaskunde", arbejder virksomheden alligevel på at finde et alternativ til gas.
Selvom Schulstad er "beskyttet gaskunde", arbejder virksomheden alligevel på at finde et alternativ til gas.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Vil ikke kunne producere

Som fødevarevirksomhed er Schulstad 'beskyttet gaskunde''. Det betyder, at den ikke står på listen over virksomheder, der - i første omgang  - risikerer at miste gassen ved en forsyningskrise.

Alligevel er Schulstad i fuld gang med at forberede sig på, hvad der kan ske, hvis krisen skulle blive værre.

For hvis gassen pludselig blev stoppet i morgen, ville bageriet stå med et problem.

- Så ville vi stå i en situation, hvor vi ikke var i stand til at producere, siger driftsdirektør Claus Loft.

Ifølge driftsdirektør, Claus Loft, ville bageriet ikke kunne være i drift, hvis gassen blev lukket imorgen.
Ifølge driftsdirektør, Claus Loft, ville bageriet ikke kunne være i drift, hvis gassen blev lukket imorgen.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Havde planlagt miljørigtig produktion

Claus Loft fortæller, at Schulstad allerede før gaskrisen havde planlagt at omlægge produktionen til el. Oprindeligt var målet at at producere mere miljøvenligt. Men med Ruslands trusler om at stoppe gasforsyningen er der kommet endnu en grund til at gå fra gas til el.

Ikke alle produktionslinjer hos Schulstad kan omstilles til el.
Ikke alle produktionslinjer hos Schulstad kan omstilles til el.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Højere priser

Men Schulstad har også produktionslinjer, der ikke uden videre kan omstilles til el.

For at sikre, at de kan fortsætte, selvom der skulle komme et gasstop, bliver de nu forberedt til at kunne køre på fyringsolie.

Selvom Schulstad for mange år siden holdt op med at bruge olie, kan de altså blive tvunget til at bruge den mere det mere forurenende brændsel igen.

- Vi kan faktisk godt risikere, at skulle til at bruge olie igen. Vi har i hvert fald planer om at forberede dele af produktionsanlægget til det, siger driftsdirektør Claus Loft.

Schulstad har allerede justeret deres priser op. Claus Loft fortæller, at der vil komme yderligere justeringer.
Schulstad har allerede justeret deres priser op. Claus Loft fortæller, at der vil komme yderligere justeringer.
Foto: Sebastian Bindesbøll Møller / TV2 Lorry

Forbrugere kommer til at betale

Tiltagene, der skal imødegå gaskrisen, giver øgede omkostninger, og oveni kommer selve prisen på gas, som også er kraftigt stigende.

Men der er ikke kun virksomhederne, som vil lide, hvis der lukkes for gassen. Også forbrugerne vil blive ramt:

- Når produktionspriserne stiger, betyder det i sidste ende, at også forbrugerpriserne vil blive påvirket. Varerne bliver simpelthen dyrere, siger Troels Ranis, der er branchedirektør hos Dansk Industri.

Ifølge Troels Ranis, branchedirektør Dansk Industri, vil priserne i butikkerne stige på grund af gaskrisen.
Ifølge Troels Ranis, branchedirektør Dansk Industri, vil priserne i butikkerne stige på grund af gaskrisen.

Enten højere priser eller tab

Det er også en realitet, man hos CP Kelco forbereder sig på, siger Jørn Stryger, der er fabriksdirektør hos CP Kelco:

- Så må vi jo tage den ekstra omkostning, og diskutere med kunderne, om vi kan føre det over på dem, eller om vi vil have et tab på nogle af vores produkter i - forhåbentlig - en overgangsperiode.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik