Nu vil kommunen have fat i de kvinder, som ikke selv henvender sig for at få hjælp, og derfor har de planer om et nyt center for voldsramte kvinder.
Kvinderne skal findes med hjælp fra blandt andre politiet og sygehusvæsenet.
- Man har gode erfaringer fra London, hvor man har lavet samarbejde med jordmødre. Langt størstedelen af vold i parforhold, begynder når man er gravid, og det vil jordmødrene ofte opdage, fortæller Stine Høegh, leder af Herbergcenter Nord, der står bag undersøgelsen.
Det nye center adskiller sig fra et krisecenter ved, at man kan få hjælp og vejledning, mens man stadig er i det voldelige forhold. Centeret er godkendt af politikerne, men de fem millioner kroner, som centeret årligt koster, mangler.