Valgforsker: Storby-djøferen kommer til at afgøre valget

Moderaternes vælgere har lange uddannelser og mange er stjålet fra Radikale Venstre og Venstre, lyder det fra valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet.

Ingeniørerne og djøferne fra hovedstadsområdet kan til forskel fra tidligere valg meget vel få afgørende betydning for, hvordan valgresultatet falder ud på tirsdag.

Det mener valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen.

“Storbydjøfferen slår tilbage. Det bliver højere funktionærer i hovedstadsområdet der afgør om Mette Frederiksen får 4 år mere på Statsministerposten,” skriver han således på Twitter.

quote Storbydjøfferen slår tilbage

Valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen

Til TV 2 Lorry forklarer Martin Vinæs Larsen, at det tidligere har været de erhvervsuddannede fra provinsen - den såkaldte blå Bjarne - der har været vigtige at gafle for partier som Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for at sikre et flertal til enten rød eller blå blok.

Men Moderaterne har formået at trække vælgere fra især Radikale Venstre og også Socialdemokratiet over midten, og står nu til blive kongemagere, hvis de seneste målinger står til at holde stik på valgaftenen.

- Det, der kendetegner dem, der er kommet til fra rød blok, er, at de har en lang videregående uddannelse, og at de er fra hovedstadsområdet. Derfor kalder jeg dem storbydjøfere, og det kan også gælde ingeniører og andre grupper, siger Martin Vinæs Larsen til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er en djøf'er?

En djøf'er er en person med akademisk uddannelse og beskæftigelse inden for juridiske, økonomiske, administrative eller merkantile områder, ofte medlem af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

Mænd i hovedstaden med lange uddannelser vælger M

Han læner sig op ad en ny måling, som Megafon har lavet for TV 2, der viser, hvor Moderaternes vælgere kommer fra.

Hver femte vælger er blandt de rigeste, halvdelen har enten en lang videregående uddannelse eller universitetsuddannelse, og to ud af tre er mænd. Og så er langt de fleste altså stjålet fra Venstre og Radikale Venstre.

Det er data fra flere meningsmålinger fra både Epinion og Megafon, der viser, at Moderaterne hapser røde vælgere fra hovedstadsområdet. Og hvis man vil have fat i de vælgere, skal partierne have for øje, at der er en særlig type emner, der optager denne gruppe, mener Martin Vinæs Larsen. 

- Hvor der før er fokuseret på, at der også et Danmark uden for København, tyder det nu på, at man skal sige nogle andre ting til de vælgere, man kæmper om nu. Det er en bane, der er åbnet, siger Martin Vinæs.

- Der er noget, der ikke appellerer lige så meget til de vælgere. Eksempelvis at flytte universiteter ud af de store byer, at det er vigtigt, at der skal være udvikling i landområderne eller at vi skal have en ekstrem hård udlændingepolitik. I stedet handler det om at finde den rette balance i den økonomiske politik og søge mod midten, siger Martin Vinæs Larsen.

Radikale Venstre har søndag netop lanceret et markant økonomisk udspil, hvor partiet blandt andet lægger op til at øge danskernes arbejdstid - og udfase efterlønnen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik