Hvis du har råd til at smide én eller flere håndfulde millioner efter en ejerlejlighed, er der traditionelt større sandsynlighed for, at du stemmer på et blåt parti.
Med det udgangspunkt in mente kan selv politiske eksperter have svært at få de senere års valgresultater i flere højrøde europæiske hovedstæder - inklusiv København - til at hænge sammen med udviklingen i kvadratmeterpriserne i de samme byer.
Det er et spørgsmål, der er hot lige nu i statskundskab. Det er et paradoks i vores stemmeadfærd
- Paris, London og Berlin er socialistiske byer, men det tankevækkende er, at boligpriserne er eksploderet her. Så hvad er det, der gør, at folk er så venstreorienterede i de store byer, selvom det måske strider mod deres økonomiske interesser? lyder det fra valgforsker Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab ved Lunds Universitet.
- Det er et spørgsmål, der er hot lige nu i statskundskab. Det er et paradoks i vores stemmeadfærd, siger Robert Klemmensen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Både Robert Klemmensen og Peter Nedergaard, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet (KU), har bud på for, hvorfor mange hovedstadsborgere stemmer rødt - blandt andet københavnerne, der sammen med resten af danskerne går til stemmeurnerne den 1. november.
Tager mindre hensyn til privatøkonomi
Ifølge Robert Klemmensen har den relative andel af ejerboliger i hovedstæderne en betydning. Den er højere i flere andre hovedstæder, end den er i København, der i stedet er kendetegnet ved at have flere både leje- og andelsboliger.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Boligpriser i de europæiske hovedstæder
Den belgiske bank KBC lavede i marts sidste år en opgørelse over en gennemsnitlig kvadratmeterpris for en lejlighed på 120 kvadratmeter i en række europæiske hovedstæder med udgangspunkt i priserne ved udgangen af 2019.
2. Paris - cirka 110.000 kroner per kvadratmeter
3. Wien - cirka 80.000 kroner per kvadratmeter
4. Helsinki - cirka 65.000 kroner per kvadratmeter
5. Stockholm - cirka 55.000 kroner per kvadratmeter
(14.) København - cirka 40.000 kroner per kvadratmeter
Kilde: KBC
Men det kan ikke være hele forklaringen, mener Robert Klemmensen.
- En anden forklaring kunne være, at det er en særlig type af mennesker, der samles i de store byer. Måske er deres privatøkonomi ikke det vigtigste for dem, men i stedet er det de kulturelle og værdimæssige aspekter af politik.
- Hvis man bor i en storby og vælger at flytte dertil - hvis man har ressourcerne - så er det, fordi man godt kan lide det multikulturelle eksempelvis. Så søger man ind mod byer, der har noget at byde på, siger Robert Klemmensen.
(Artiklen fortsætter efter oversigten.)
Vælg Københavns Storkreds for at se, hvordan stemmerne fordelte sig her ved valget i 2019 Hele landet
Fabrikker og virksomheder omkring hovedstæderne
Når borgere i mange europæiske hovedstæder typisk stemmer rødt hænger det også sammen med den historiske opbygning af byerne og områderne omkring, mener professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Peter Nedergaard.
- Der har generelt været en koncentration af servicevirksomheder og fabrikker rundt om hovedstæderne, fordi de skulle forsyne den med varer, siger Peter Nedergaard.
Her arbejder lønmodtagere med lavere indkomster, og de hælder mere til at stemme rødt, lyder argumentet fra Peter Nedergaard. Det samme gør sig gældende i forstæderne til hovedstæderne.
Den eneste undtagelse er ifølge professoren Holland, hvor befolkningen i højere grad er spredt ud på flere større byer.
- Men de fleste andre steder er det sådan, at hovedstaden er den største by - og at det også er der, du har den økonomiske koncentration omkring. Og det giver så et helt bestemt stemmemønster, siger Peter Nedergaard.
Endelig mener både Peter Nedergaard og Robert Klemmensen, at aldersfordelingen i hovedstæder betyder noget for stemmemønsteret. Københavns Kommune har således Danmarks yngste indbyggere - her er gennemsnitsalderen 36,2 år.
- Det har traditionelt været sådan, at unge stemmer mere til venstre - især hvis du er studerende på en højere læreanstalt, som der jo er mange af i København, siger Peter Nedergaard.
Han understreger dog, at der er stor forskel på stemmemønstrene mellem eksempelvis Copenhagen Business School (CBS) og KU - og også internt på fakulteterne på KU.
Flere nuancer
Selvom flere hovedstæder altså er farvet blodrøde på det politiske Europakort, gemmer der sig dog en mere nuanceret sandhed, når kortet forstørres op.
Eksempelvis var der efter folketingsvalget i 2019 kun seks valgkredse i hele landet, hvor Venstre eller Socialdemokratiet ikke var størst. Alle i København:
- Nørrebro, Vesterbro og Bispebjerg var farvet Enhedslisten-orange
- Indre By, Østerbro, og Falkoner (den ene Frederiksberg-kreds) blev Det Radikale Venstre-lyserød.
Derudover var Venstre var størst i Slots-kredsen (den anden Frederiksberg-kreds).
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Samme mønster går igen i flere europæiske hovedstæder. Paris er skåret over på midten, hvor de røde stemmer koncentrerer sig i den nordøstlige del af byen, og i Østberlin stemmer mange stadig på det gamle kommunistparti. Også i London, Stockholm og Oslo ses lignende opdeling, forklarer professor Peter Nedergaard.
- Hovedstaden er et koncentrat af det land, de er en del af. Kontrasterne er bare tydeligere i hovedstæderne, fordi du ser dem indenfor et mindre geografisk område. Der er områder, hvor der er folk, der ikke tjener så meget og tilhører arbejderklassen eller er på overførselsindkomst. Og så er der andre områder, som har andre grupper, der tiltrækkes af hovedstaden, fordi det også er her, der er gode betalte jobs, siger Peter Nedergaard.
Hovedstaden er et koncentrat af det land, de er en del af. Kontrasterne er bare tydeligere i hovedstæderne
Spørgsmålet er så, om København og vores nabohovedstæder vil forblive røde til evig tid. Det kan boligpriserne måske ende med at give svaret på, lyder det fra professor Robert Klemmensen.
- Der er en overraskende sammenhæng i at være i stand til at købe en dyr bolig på den ene side, og så være kulturel venstreorienteret på den anden side. Det kan måske skyldes, at det økonomisk er gået godt i Danmark.
- Så hvad sker der, når en hård økonomisk krise rammer? Så må vi se, om folk falder ned på fællesskabets side, eller falder ned på den side, hvor der skal sørges for, at de kan betale deres husleje. Men et skift at den slags går ikke så hurtigt, siger Robert Klemmensen.
Den nyeste mandatprognose, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af data fra Kantar Gallup og Epinion, viser, at København også efter det kommende valg ser ud til at blive rød.
Partierne i rød blok står således til at tage 11 ud af 20 mandater i Københavns Storkreds ved valget den 1. november. Blå blok sætter sig på otte, mens Moderaterne ser ud til at sikre sig ét mandat.
