Varme fra kogte citroner reducerer Køges CO2-udledning med 10.000 tons om året

En fabrik i Lille Skensved leverer overskudsvarme til Køges borgere. Og dermed bliver byens CO2-udledning reduceret massivt.

Det damper og larmer på CP Kelco, Pektin-fabrikken i Lille Skensved, hvor der koges skaller fra citrusfrugter og tang.

De skal blive til fortykningsmiddel. Før larmede her endnu mere, fordi køletårnene støjede i den lille by. Nu er støjen væk:

quote Vi ændrede det fra at fyre for fuglene, til at vi nu får det ud til borgerne.

Jørn Stryger, fabriksdirektør på CP Kelco

- Vi kunne have fjernet støjproblemet ved at sætte en mur rundt om køletårnene. Vi kom dog i tanke om, at der var en mulighed, der var smartere, siger Jørn Stryger, fabriksdirektør på CP Kelco.

For kølevandet, der er lunkent, kan nemt varmes op, og dermed nemt og billigt bruges i fjernvarmenettet.

Et samarbejde med VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab, har i dag forvandlet kølevandet til overskudsvarme til halvdelen af Køges borgeres fjernnvarme-forbrug.

- Vi ændrede det fra at fyre for fuglene, til at vi nu får det ud til borgerne, siger Jørn Stryger.

I vores nye serie, "Klima Klar" kan du se hvordan systemet virker:

Det ene store rør sender fjernvarmen ud fra CP Kelco. Og når borgerne har brugt varmen i vandet, kører det tilbage til fabrikken. Vandet varmes op og sendes ud som fjernvarme igen. Til gavn for Køges borgere.
Det ene store rør sender fjernvarmen ud fra CP Kelco. Og når borgerne har brugt varmen i vandet, kører det tilbage til fabrikken. Vandet varmes op og sendes ud som fjernvarme igen. Til gavn for Køges borgere.
Foto: Annie Aurby / TV 2 Lorry

Vi kan spare store mængder CO2

At bruge overskudsvarme fra CP Kelco sparer fjernvarmeværket for at brænde 10.000 tons træpiller af, og dermed sparer man CO2. En mængde svarende til 870 personers udledning af CO 2 på et år.

- Det her er rigtig grøn fjernvarme. De kunder vi forsyner i dag, var tidligere naturgasforsynede. Og hvis vi ser på den CO2-udledning, de havde, før de blev koblet på fjernvarmen - jamen, så har vi reduceret CO2-udledningen med 10.000 tons om året her i Køge, siger Lars Gullev, direktør for VEKS.

quote - Hvis vi ikke går ud og udnytter alt hvad vi har af den slags, som i dag går tabt, så når vi aldrig i mål med en reduktion af CO 2 udledningen på 70 procent i 2030. Politikerne på Christiansborg har sat målet. Vi kan, vi vil - men de skal også sikre at rammerne er i orden.

Lars Gullev, Direktør, VEKS

VEKS-direktør ser en masse uudnyttede muligheder for at genanvende overskudsvarme i vores samfund.

- Med hensyn til at udnytte overskudsvarmen, der er masser af ressourcer i samfundet. Der er store leverandører som CP Kelco. Men der er nok ikke ret mange, der tænker på, at hvert supermarked også har overskudsvarme fra deres køleprocessorer fra deres kølemontre.

- Hvis vi ikke går ud og udnytter alt, hvad vi har af den slags, som i dag går tabt, så når vi aldrig i mål med en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030. Politikerne på Christiansborg har sat målet. Vi kan, og vi vil - men de skal også sikre, at rammerne er i orden, siger han i et håb om, at politikerne vil få øjnene op for, at det kan være let at spare CO2.

Ekspert i klimaforandringer, Kasper Møller Nielsen, tager i serien "Klima Klar" ud at se de mange smarte klima-løsninger, der er i Lorryland.
Ekspert i klimaforandringer, Kasper Møller Nielsen, tager i serien "Klima Klar" ud at se de mange smarte klima-løsninger, der er i Lorryland.

TV 2 Lorry tester, om Lorryland er KlimaKlar - se vores serie.

TV 2 Lorry er taget med Kasper Møller Nielsen, der er cand. scient i klimaforandringer og lidt af en klima-nørd, ud for at se hvor i Lorryland, der er løsninger på fremtidens klimaforandringer. Og en af løsningerne ligger i at spare CO2.

 

Én af løsningerne er at genanvende overskudsvarme. Men vi skal også se hvordan en parkeringsplads kan hjælpe os med at håndtere de store mængder regnvand, vi får i fremtiden. Og hvordan man undgår oversvømmelser langs åer og vandløb.

 

Vi skal høre hvordan diget og slusen ved Jyllinge Nordmark beskytter mod stormflod, og hvad København og Hvidovre har af planer for store slusebyggerier.

 

Altsammen i serien "Klima Klar", der sendes hver aften på TV 2 i uge 48 i vores nyhedsudsendelse 19.30.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik