I år er det 50 år siden, at det i Danmark blev lovligt for gravide at få en abort inden for de første 12 uger af graviditeten.
Og det er i sagens natur blevet markeret ved talrige arrangementer i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag onsdag.
Men overalt i verden er der fortsat mange, som kæmper indædt mod fri abort.
Det gælder også i Danmark.
- Jeg er et medlem af den voksende bevægelse i Europa, som er imod den lovgivning, vi har om fri abort, som det ser ud nu, siger Sebastian Thunbo Pedersen, som selv er far til to.
Og modstanden mod abort kan være ret så konsekvent.
Hvis en kvinde bliver voldtaget og bliver gravid og ønsker en abort - så vil du ikke acceptere det uden videre?
- Jeg kan ikke se, hvorfor en forbrydelse skal blive til en mere. Det kan jeg ikke se logikken i, siger Sebastian Thunbo Pedersen.
Socialrådgiver: Man slår et individ ihjel
Vi vender tilbage til Sebastian Thunbo Pedersen om lidt. For når man taler om fri abort - og den abortlovgivning, vi har i dag, er der en person, der har fyldt meget i debatten - nemlig Hanne Reintoft.
Hanne Reintoft er kendt som hele landets socialrådgiver og mangeårig brevkasseredaktør i radioprogrammet "Hvad er min ret, og hvad er min pligt".
Udover at være forfatter var hun også med til at stifte Mødrehjælpen, og for mere end 50 år siden stod hun som folketingsmedlem for SF igen og igen bag det ene lovforslag efter det andet om fri abort.
- Hvordan lød nogle af argumenterne for og imod fri abort dengang?
- Den hårdeste anklage, der var kvinderne godt med og ikke gode ved hinanden. Det var jo, at det var mord, ikke? Ja, og det er det for så vidt også. Det er jo et levende individ, man slår ihjel, det kan vi ikke komme uden om.
- Den tror jeg, du kan gå ud på gaden her på Frederiksberg og få nogle af de søde gamle damer til at gentage. Og så har det jo også - nu er kvinder jo ikke altid hinandens bedste venner - været et argument for at holde kvinder nede, siger Hanne Reintoft.
Efter flere forsøg blev loven om fri abort endelig vedtaget i 1973:
Kvinde efter kvinde fik ødelagt deres liv
Hvorfor lå fri abort dig så meget på sinde?
- Det ødelagde jo kvinders liv. Altså, hvis nu en ung kvinde - skal vi sige 17-18 år - bliver gravid, så bliver far fuldstændig skruptosset, det giver sig selv. Men der var ikke noget at gøre, for de kunne jo ikke få abort. Du må huske på, at da vi var der tilbage, hvor vi taler om nu, der var det flovt at få et barn udenfor ægteskab - der er jo lettere adgang til det nu.
- Jeg tror, at mange unge mennesker - det gælder både mænd og kvinder - de forstod ikke, hvor katastrofalt det var at stå med sådan et spædbarn, når man var 17 år. Så der kom mange ulykkelige familie-konstellationer ud af det, siger Hanne Reintoft.
Herunder kan du se TV 2 Kosmopols indslag om 50-året for fri abort i Danmark. Artiklen fortsætter efter videoen.
Ophedet debat mange steder i verden
I disse år er spørgsmålet om fri abort genstand for ophedet politisk debat mange steder i Europa og USA. Det er lykkedes ultrakonservative religiøse grupper at få sat emnet på den politiske dagsorden, og diskussionen vil på et tidspunkt brede sig i EU og dermed også til Danmark, mener Neil Datta, som arbejder for at udbrede seksuelle og reproduktive rettigheder på tværs af Europa.
- Skandinavien og Nordeuropa går ikke fri af den udvikling. Det er blot et spørgsmål om tid, før diskussionen om lovgivningen bliver rejst i en skandinavisk sammenhæng. Der er kræfter i disse lande, som gerne ser, at udviklingen går samme vej som i lande med en meget mere restriktiv abortlovgivning, siger Neil Datta, der er Executive Director for European Parliamentary Forum for Sexual and Reproductive Rights.
Abortmodstandere: Barnets værdi er ukrænkeligt
Vi vender tilbage til Sebastian Thunbo Pedersen, som ser sig selv som netop en del af en voksende europæisk tendens.
Du er imod abort. I hvor høj en grad?
- I meget høj grad, kommer det prompte fra Sebastian Thunbo Pedersen.
Han ser meget gerne, at vi tager et opgør med den nuværende lovning, der giver adgang til fri abort i Danmark.
- Så længe abort i Danmark - de fleste i hvert fald - bliver foretaget som en prævention, så skal vi tage abortlovgivningen under lup. Og vi skal simpelthen kigge på, hvor finder vi etik, hvor finder vi menneskelivets ukrænkelige værdi i den lovgivning.
Og barnets ukrænkelige værdi begynder ved undfangelsen, mener han.
- I det sekund æg og sæd hører sammen, så har vi altså et DNA. Det er 50 procent far og 50 procent mor. Den diskussion er for mig at se overstået. Vi kender fakta, og vi kender videnskaben. Det er ikke så meget en videnskabelig overbevisning, som det er fakta. Livet starter der.
Barnets ukrænkelige værdi er i princippet den samme, uanset om kvinden skulle være blevet gravid på ulykkelig og tragisk vis, mener Sebastian Thunbo Pedersen.
Hvorfor vil du ikke acceptere, at en kvinde, der er blevet voldtaget får en abort?
- Det er uden tvivl en meget, meget ubehagelig og svær beslutning at træffe. Samfundet kan gøre mere for at gøre de andre valgmuligheder - udover abort - klare og rede for hende.
Men hvis kvinden vælger det, accepterer du det uden at blinke?
- Nej, det synes jeg er en rigtig, rigtig dårlig løsning.
Hvorfor?
- Fordi barnet ikke har gjort noget forkert. Barnet bliver en syndebuk for det, der er sket. Og det er ikke barnets skyld, at den voldtægtsmand fik gennemført sit overgreb, siger han.
Stor uenighed om mandens indflydelse
Og hvis vi ser bort fra tragiske overgreb, som eksempelvis voldtægt og incest, bør manden have større indflydelse på beslutningen om abort, lyder det fra Sebastian Thunbo Pedersen.
- Jeg tænker, at man har noget at skulle have sagt omkring det at være mand og være abortmodstander, men også det at være far til det barn, som kvinden er i sin fulde ret - som det er nu - til at vælge, om skal føres til termin eller aborteres.
Modsat Sebastian Thunbo Pedersen mener Hanne Reintoft - ikke overraskende - at mænd under ingen omstændigheder nogensinde igen skal have afgørende indflydelse på kvindens ret til fri abort:
- Nu har vi et foster, der ligger inde i en kvindes mave. Og hun har måske haft lyst til at få det, måske ikke haft lyst til at få det - det må vi lade stå hen. Men hun vil altså ikke have det barn. Og det kan vi ikke påtvinge hende som køn, mener Hanne Reintoft.
I øjeblikket taler man i Danmark om at hæve grænsen for fri abort fra de nuværende tolv uger.
Hanne Reintoft er overbevist om, at diskussionen om retten til fri abort i det hele taget vil fortsætte de næste mange år.
- Det er jo en rettighed, kvinder har som en decideret kvinderettighed, hvor mændene ikke har afgørende indflydelse. Og det tror jeg for så vidt ikke, dit køn vil finde sig i til evige tider, slutter hun.
