Et liv præget af vold og voldtægter er mere normen end undtagelsen blandt Københavns allermest udsatte kvinder.
Det viser tal fra Reden, der er et værested i Indre By for netop de ikke-mandlige socialt sårbare.
I 2022 havde stedet 243 unikke brugere og blandt dem, blev der registreret 274 voldshændelser og 37 voldtægter.
For værestedets brugere hænger volden ofte sammen med, at andre misbrugere på den københavnske stofscene anvender fysisk magt til at frarøve kvinderne deres stoffer.
Eller at kvinderne er ude af stand til at betale de penge, som de skylder væk til de helt forkerte mennesker, beskriver leder af værestedet Reden, Pernille Nørløv.
- De oplever volden over det hele. På gaden, omkring stofindtagelsesrummene, i relation til kunder, omkring deres pushere, deres kæreste eller andre brugere i miljøet. De tal, vi ser, er kun toppen af isbjerget. Og det, som er så uhyggeligt, er, at kvinderne ser det som en præmis for deres livssituation, siger leder af Reden Pernille Nørløv til TV 2 Kosmopol.
Stofindtagelsesrum
I København ligger der to faste stofindtagelsesrum på Indre Vesterbro, nemlig H17 og Skyen.
Stofindtagelsesrummene skal tilbyde stofbrugere mulighed for indtagelse af stoffer under social- og sundhedsfaglig rådgivning, vejledning og eventuel behandling.
Ideen er at skabe relation til brugerne med henblik på at hjælpe dem videre til det øvrige social- og sundhedsfaglige hjælpesystem.
Og så er hensigten, at fixe- og rygerummet skal begrænse omfanget af stofindtag i Vesterbros gader og offentlige rum.
Rummene skal på den måde bidrage til at skabe tryghed for brugerne og beboerne i området.
Kilde: Mændenes Hjem
Aftale om SSA-midler
Med undtagelse af Nye Borgerlige indgik samtlige partier på Christiansborg den 3. marts 2023 en aftale om fordelingen af de såkaldte SSA-reserver.
SSA-reserven er en slags reserve-pengekasse, der går til forskellige tiltag på tværs af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
I år blev i alt 947,7 millioner kroner fordelt.
Et af tiltagene i aftalen er, at der i 2025-2026 bliver afsat ti millioner kroner - fem millioner kroner hvert år - til et pilotprojekt for stofindtagelsesrum til kvinder.
Altså jeg kan sige det meget kort. Jeg synes ikke, det er nok.
Det er altså penge, som alle landets kommuner kan søge om, hvis den enkelte kommune kan finde et flertal for at etablere et stofindtagelsesrum for kvinder.
Og Socialistisk Folkepartis socialordfører Theresa Berg Andersen (SF) forklarer, at det netop var de voldsomt høje volds- og voldtægtstal for kvinderne på den københavnske stofscene, der fik SF's gruppe på Christiansborg til at gå ind til forhandlingsbordet med et ønske om konkrete kroner og ører til etableringen af et kvindeligt stofindtagelsesrum, forklarer hun.
- Jeg håber meget, at kommunerne og aktører vil tage godt imod det og kan se, at det kan spille en vigtig rolle i skadesreduktion, fordi brugerne kan indtage deres stof under værdige forhold og i sikre omgivelser, hvor risikoen for overdosis mindskes, siger Theresa Berg Andersen.
- Hun har lige klargjort sit fix, da en mandlig bruger kommer forbi og giver hende en knytnæve i ansigtet.
Radikale mener ikke, det er nok
I Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus er der blandt to af Socialudvalgets medlemmer enighed om, at størrelsen af de tildelte puljemidler til kvindelige stofindtagelsesrum er for lille.
Penge, der først kan benyttes i 2025.
På tværs af de politiske skel ser man dog et stort behov for at tage hånd om Københavns allermest udsatte kvinder.
Med til puljemidlerne hører en 50/50-fordeling. Det vil sige, at kommunerne skal bidrage med minimum halvdelen af etableringsomkostningerne til et potentielt kønsbestemt fixerum.
Og puljemidlerne kan så bruges til de resterende 50 procent.
- Vi kan jo ikke acceptere, at så mange kvinder bliver udsat for vold eller voldtægt, når de indtager deres stoffer.
Radikale Venstres Katrine Kildgaard er medlem af Socialudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, og hun mener ikke, at de penge, der fra landspolitisk hold er givet, rykker ved særlig meget.
- Altså jeg kan sige det meget kort. Jeg synes ikke, det er nok. Jeg vil virkelig gerne gå i dialog med de partnere, der er omkring de her kvinder på gaden. For det er klart, at vi er nødt til at gøre noget. Vi kan jo ikke acceptere, at så mange kvinder bliver udsat for vold eller voldtægt, når de indtager deres stoffer, siger hun.
Tør du love, at du vil kæmpe for de mest udsatte kvinder i København?
- Det vil jeg gerne. Men hvad den konkrete, helt præcise løsning skal være, det vil jeg ikke lægge mig fast på nu og her, siger Katrine Kildgaard.
- Vi appellerer til, at man laver nogle mere decentrale stofindtagelsesrum for kvinderne.
124 overdoser men ingen døde
I dag findes der ikke et kønsbestemt stofindtagelsestilbud i Danmark.
Det er på trods af, at der ifølge leder af Reden, Pernille Nørløv, er et stort behov.
Hun peger på, at den grundlæggende fordel ved et kvindeligt fixerum ville være, at kvinderne i tre til seks tilfælde om dagen kan undgå en øget risiko, når de skal tage deres stoffer.
For i nogle tilfælde fortæller de kvinder, der kommer på værestedet Reden, at de ikke tør fixe på de to eksisterende stofindtagelsesrum - H17 og Skyen - på Vesterbro af frygt for at møde nogen, de er på kant med.
Det fører til, at de fixer eller ryger deres stof på gaden, i Reden eller andre steder, hvor de kan risikere at blive overfaldet af andre brugere, der vil have deres stoffer.
- Der er en stor gruppe af brugere, som er nødt til at fravælge de eksisterende stofindtagelsesrum som tilbud.
På gaden stiger risikoen for at dø af en overdosis, fordi kvinderne indtager stofferne alene - modsat fixerummene, hvor der konstant er lovbestemt fagpersonale til stede.
For eksempel var der 124 overdoser på Skyen og H17 i 2021 - ingen døde som følge af disse.
Og i Reden får kvinderne en såkaldt fixe-karantæne, hvis de indtager deres stoffer på matriklen.
Når det sker, bliver værestedet nødt til at sende kvinderne på gaden, da stedet ikke har de rigtige rammer for stofindtagelse - eksempelvis et udsugningssystem til røg.
Alligevel fortæller kvinderne, at de hellere vil indtage deres stoffer i sikkerhed på værestedet, selvom konsekvensen er, at de mister retten til at opholde sig der, forklarer Pernille Nørløv.
- For nylig hørte jeg, at en af vores brugere satte sig ned i en kælderskakt for at indtage sit stof. Hun har lige klargjort sit fix, da en mandlig bruger kommer forbi og giver hende en knytnæve i ansigtet. Hun får altså røvet sit fix. Og for kvinden betyder det, at hun nu skal ud at have to eller tre nye kunder for ikke at blive syg, siger Pernille Nørløv.
- Der er en stor gruppe af brugere, som er nødt til at fravælge de eksisterende stofindtagelsesrum som tilbud, fordi deres udsathed er for stor. Så vi appellerer til, at man laver nogle mere decentrale stofindtagelsesrum for kvinderne, siger hun.
- Det glæder mig meget, at problematikken bliver taget så alvorligt. Også inde på Christiansborg.
Partifælle tilfreds
SFs medlem af Socialudvalget i Københavns Borgerrepræsentation, Annika Smith, ser positivt på de resultater, som hendes landspolitiske partifæller har landet i forbindelse med aftalen om SSA-reserven.
Helt på linje med sit parti håber hun derfor meget på, at der vil danne sig et flertal på Københavns Rådhus for at finde pengene til et kvindeligt stofindtagelsesrum.
Til gengæld mener hun - ligesom Radikales Katrine Kildgaard - heller ikke, at de ti millioner kroner til pilotprojekter om begrænsning af voldtægter og vold mod kvindelige brugere af stofindtagelsesrum slår til, forklarer hun.
- Det ville gøre de i forvejen mest udsatte kvinders liv tryggere, hvis vi fik indrettet små stofindtagelsesrum tæt på herbergerne. Jeg er derfor rigtig glad over, at det er lykkedes SF på Christiansborg at forhandle ti millioner kroner hjem. Det er en rigtig god start. Mindre stofindtagelsesrum er noget, som Reden og andre aktører på Vesterbro har efterlyst i lang tid, siger hun.
Men er ti millioner nok, tænker du?
- Nej, det er ikke nok. Men det er en rigtig god start, der signalerer, at man på Christiansborg tager overfaldene på disse kvinder alvorligt. siger hun.
Med aftalen følger i alt 483,4 millioner kroner til en række initiativer på socialområdet. Penge der har til hensigt at hjælpe mennesker med handicap samt samfundets udsatte.
