Skam og desperation.
Det er de dominerende følelser hos et stigende antal unge mænd og drenge, der søger hjælp hos Red Barnets rådgivning, SletDet.
Typisk for dem er, at de på sociale medier er blevet lokket til at sende intime billeder af sig selv til en person, der meget hurtigt viser sig slet ikke at være den, de har udgivet sig for at være. Og meget hurtigt ender det, der starter som en privat billedudveksling, med at være et mareridt af trusler om ydmygende afsløring - og pengeafpresning.
En af dem, drengene ringer til, er Carina Ringive, der er digital trivselsrådgiver hos Red Barnet, som driver rådgivningstjenesten SletDet.
- Det er enormt hjerteskærende, når telefonen ringer, og man har en dreng i røret, som bruger en masse energi på at undskylde sig selv. De sidder med en skam og tænker, "jeg er den eneste, der kunne være så dum og naiv", fortæller hun til TV 2 Kosmopol.
Ingen at tale med
Drengene ringer, fordi de ikke aner, hvad de skal stille op, og fordi de ikke har andre at tale med om den situation, de er havnet i.
- Man kan mærke desperationen og høre gråden i deres stemmer. Nogle gange har de allerede overført penge og bliver nu presset til at overføre flere. Deres usikkerhed går på, hvad der sker, hvis deres familie eller venner kommer i besiddelse af det her materiale, og ser dem nøgne i den her situation, forklarer Carina Ringive.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Dreng på 15 år
Dreng på 15 år kontaktes af en fremmed på Snapchat, der har en kopi af et seksuelt billede af drengen og truer med at dele det til drengens venneliste på Instagram, hvis ikke drengen overfører penge. Der er mistanke om, at den fremmede har hacket drengens profil for at få billedet. Drengen har fortalt det til sine forældre og oplever, at de støtter ham.
Kilde: Anonymiseret sag fra Red Barnet
Sagerne kan være vidt forskellige. Men skammen, angsten og følelsen af magtesløshed går igen.
- Så snart barnet har vist sig nøgent - eller de får tilsendt et manipuleret billede med deres ansigt og en andens krop, så skal der overføres et antal kroner. Og hvis ikke det sker, trues der med, at billederne bliver delt, siger hun.
Psykologisk førstehjælp
Når telefonen ringer hos SletDet-rådgivningen har rådgivere som Carina Ringive først en akut opgave. Og det er at give psykologisk førstehjælp til den unge, der ringer - for det er et menneske i dyb krise.
- Vi skal give dem noget, der kan få skuldrene ned. De kommer til at tale med en, der lytter og som ikke dømmer. Vi har et indgående kendskab til digitale krænkelser, og vi er vant til at tale om det. Vi ved også, at det her ikke er børnenes skyld. Samtidig kan vi fortælle dem, at de ikke er alene. De er ikke de eneste, der har været udsat for det her, fastslår hun.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Dreng på 17 år
En 17-årig dreng skriver til rådgivningens chat omkring, at nogen afpresser ham med en video, hvor han er i bad. De skriver, at de har hacket sig ind på kameraet på drengens mobil og på den måde har kunne optage en video, hvor han er i bad derhjemme. Han bliver nu truet med, at videoen vil blive sendt til alle hans venner på hans Facebook og Instagram, hvis han ikke overfører penge til afpresserne via en filippinsk konto. Drengen har overført nogle penge, men afpressernes trusler fortsætter, og de vil have flere penge.
Kilde: Anonymiseret sag fra Red Barnet
Men spørgsmålet er, hvad SletDet-rådgivningen og Red Barnet kan stille op, når de kompromitterende billeder er taget, og de er sendt. For her hjælper rådgivning om sikker digital adfærd ikke. Skaden er sket - og dog. For rådgiverne hos SletDet-rådgivningen har værktøjer, som kan hjælpe det skræmte unge menneske, der ringer til dem.
- Vi har et samarbejde med sociale medier som TikTok og Meta - altså Facebook og Instagram. Vi har direkte linjer, hvor vi kan kontakte og gøre dem opmærksomme på ulovlige materiale og personerne, der afpresser. Det gør, at vi har større sandsynlighed for at få fjernet materialet, end hvis man helt alene skal forsøge at råbe techgiganterne op, siger Carina Ringive og tilføjer:
- Det er ultravigtigt, at der handles hurtigt, fordi den slags materiale jo ofte spredes meget hurtigt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Samtidig kan de drenge og unge mænd, der er havnet i kløerne på pengeafpressere få hjælp til at politianmelde sagen. Ifølge Carina Ringive er politiet meget opmærksomme på den slags sager.
- Og så siger vi helt grundlæggende til de unge, at de ikke skal betale. Man skal aldrig give afpresseren det, de efterspørger - for så vil de have mere. Det fortsætter, forklarer hun.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Dreng på 16 år
Dreng på 16 år har haft seksuel interaktion med en fremmed mand på et medie med live-videochat. Den fremmede vil efterfølgende have drengen til at mødes klokken tre om natten på Snapchat, hvor drengen skal overføre 3.000 kroner for, at en video af den seksuelle interaktion ikke bliver delt til drengens venner på Instagram og Facebook. Drengen har ikke talt med andre end Red Barnet om situationen.
Kilde: Anonymiseret sag fra Red Barnet
Carina Ringive tilføjer, at også unge piger kommer i klemme. Her er det dog sjældent penge, afpresserne er ude efter - men ofte flere billeder.
Henvendelserne fra desperate unge sker flere gange om ugen. I SletDet-rådgivningen frygter man dog, at der er et mørketal, og at det rigtige antal er højere, fordi mange ikke kommer frem med deres problem. Men hjælpen er der, hvis man rækker ud.
- Og så er det vigtigt, at voksne taler med deres børn. At de snakker om børnenes oplevelser på nettet, så de også ved, at de kan komme, hvis de oplever noget, der er ubehageligt.
Skal du eller nogen, du kender have hjælp fra SletDet, så kan du finde vej her.
Seks gode råd fra SletDet-rådgivningen.
1. Giv ikke afpresseren, hvad vedkommende efterspørger. Mange tror, at afpresningen vil stoppe, hvis bare de giver, hvad de får besked på, men oftest vil afpresseren bare kræve mere.
2. Hold fokus på, at det ikke er barnet eller den unges skyld, at de er havnet i en situation med afpresning. Det er afpresseren, der gør noget ulovligt. Det er strafbart at true andre med at dele deres private billeder eller videoer.
3. Anmeld afpresseren på de medier, hvor vedkommende har taget kontakt. Anmeld også materialet, hvis afpresseren har delt via eksempelvis sociale medier.
4. Anmeld afpresningen til politiet. Gem beviser som eksempelvis screenshots af trusler, så politiet har det bedste grundlag at arbejde ud fra.
5. For børn og unge, der har været udsat for afpresning, er det vigtigt at tale med en voksen, de kan lide, om det. Det kan være deres forældre, en lærer eller en onkel. Både børn, unge og forældre kan også kontakte SletDet-rådgivningen for at få hjælp og støtte.
6. Det er helt almindeligt at føle sig ked af det, flov, magtesløs eller stresset i og efter en afpresningssituation. Hold øje med, hvordan barnet eller den unge har det og opsøg eventuelt hjælp.
