Pillemisbrug ude af kontrol: Danske eksperter frygter svenske tilstande

To danske misbrugseksperter siger, at problemet med unge der misbruger opioidpiller er meget større, end vi har opdaget. Måske er det ligeså stort som i Sverige, hvor det er meget massivt.

I Sverige har de oplevet et stor bølge af unge, der bliver afhængige af opioider. 

Det er morfinlignende præparater, der bruges som smertestillede medicin, men som også bliver solgt som narkotika. 

Særligt byen Karlshamn er hårdt ramt og udnævnt som Sveriges opioidby nummer et.

Nu siger to misbrugseksperter fra Greve, at situationen sagtens kan være lige så slem herhjemme, men at vi bare ikke har opdaget det endnu.

- Bussen er kørt. Lavinen er rullet, tænker jeg. Vi må tage stilling til, hvilke strategier vi skal tage i brug, siger Rikke Schwerdfeger fra misbrugscenteret Omega i Greve, som hjælper unge under 18 år, til TV 2 Kosmopol. 

Ifølge Rikke Schwerdfeger fra misbrugscenteret Omega i Greve er problemet med opioider større, end vi har opdaget.

Misbrugsbølge ude af kontrol

TV 2 Kosmopol har de seneste dage haft fokus på det massive misbrug af opioider, efter misbrugsbehandlerne i Greve for nyligt gik ud med en kraftig advarsel. 

De oplever, at unge helt ned til 13 år i stor stil er begyndt at tage pillerne. 

Siden har en række kommuner i hovedstadsområdet og hele landet meldt, at de også oplever problemer med opioider.

TV 2 Kosmopol har også fortalt om de store problemer, der er med de farlige piller i Sverige i en reportage fra Karlshamn i Blekinge, hvor situationen er ude af kontrol. 

Politiet siger, at de ikke kan løse opgaven, men at hele samfundet må hjælpe til. De fortæller også, at de flere gange er kommet ud til misbrugere, der er døde. 

Politikerne har opgivet at løse opgaven på den korte bane, og taler nu om et langt sejt træk. På byens gymnasium ved næsten alle, hvor de kan købe de farlige piller.

Læs hele historien her.

I Karlshamn i Blerkinge er problemerne med opioder eskaleret.
I Karlshamn i Blerkinge er problemerne med opioder eskaleret.

Vi oplever det samme

Historien om den svenske by får de to danske misbrugseksperter fra behandlingsstedet i Greve til at slå alarm.

- Jeg tænker, at vi er godt på vej til at opleve det samme som i Karlshamn, siger Christina Ekmann, som er misbrugsbehandler på Omega.

Er det virkelig rigtigt?

- Ja, det tænker jeg. Jeg har netop fået endnu en indskrevet. Det eskalerer, og jeg tror, der kommer flere og flere.

TV 2 Kosmopol viser en reportage fra Karlshamn, hvor opioidproblemet er eskaleret. De to misbrugseksperter genkender alle problemerne.
TV 2 Kosmopol viser en reportage fra Karlshamn, hvor opioidproblemet er eskaleret. De to misbrugseksperter genkender alle problemerne.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Opioider står for 25 procent 

25 procent af de unge misbrugere, som Omega hjælper, er afhængige af opioider. Indtil sidste sommer var problemet ukendt. 

- Når vi taler med de unge, kender alle til opioider. Alle ved, hvor de kan skaffe pillerne, siger Christina Ekman.

Hvad kan politikerne gøre ved problemet?

- Erkende at det er på vej, og at der skal indsamles data, siger Rikke Schwerdfeger.

- Der skal laves en handlingsplan, og så skal der laves nogle gode tiltag rundt om i kommunerne. Det er også nyt for os at have nogle unge mennesker, som vi dybest set ikke ved, hvordan vi kan hjælpe, supplerer Christina Ekman.

Ifølge Christina Ekmann er en handlilngsplan nødvendig.
Ifølge Christina Ekmann er en handlilngsplan nødvendig.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Som hardcore narkomaner

I Malmö er opioider den næstmest almindelige årsag til at søge hjælp til at komme af med et misbrug. Hash er det eneste stof, flere misbruger.

Hvorfor kan de ikke bare stoppe? Hvor slemme er abstinenserne?

- Man skal forestille sig en narkoman, der sidder på Vesterbro, og ikke har fået sit stof. Det er svedeture, rysteture, dårlig mave. Alt det, man ser hardcore narkomaner sidde med, det sidder vores unge med. De er kun 14-15-16 år.

Har du eller dit barn et stofmisbrug? Her kan du få hjælp i din kommune

Albertslund: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://albertslund.dk/media/1712787/pjece-misbrugsraadgivningen.pdf

Allerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/den-aabne-doer-hjaelp-til-unge-og-foraeldre

Ballerup: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 29 år: https://brydehuset.dk/unge/

Brøndby: Kommunen har indgået samarbejde med Fonden Lænke-ambulatorierne i Lyngby, Hvidovre og København om misbrugsrådgivning til unge under 25 år: https://www.brondby.dk/borger/rad-hjaelp-og-stotte/afhaengig-af-alkohol-eller-stoffer/stofmisbrug/

Dragør: Kommunen har indgået et samarbejde med Tårnby Kommune om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Egedal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 18 år: https://www.egedalkommune.dk/borger/omsorg-stoette-og-tilbud/faa-raadgivning/faa-hjaelp-af-rusmiddelteamet/

Fredensborg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 17 år: https://www.alfa-fredensborg.dk/15-17-aarige-i-ungebehandling-paa-alfa/

Frederiksberg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 24 år: https://www.frederiksberg.dk/u-turn

Frederikssund: Kommunen har indgået et samarbejde med Novavi og KABS City, der ligger i henholdsvis København og Valby, om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/frederikssund/misbrug/anonym-stofbehandling/

Furesø: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/ungeraadgivning/

Gentofte: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gentofte.dk/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/alkohol-og-stoffer/alkohol-og-stoffer-under-18-aar/

Gladsaxe: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gladsaxe.dk/kommunen/borger/sundhed-og-sygdom/misbrug-af-alkohol-og-rusmidler/gladsaxe-rusmiddelcenter/unge-under-18

Glostrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.glostrup.dk/borger/sundhed-og-omsorg/alkohol-og-stoffer/hjaelp-til-unge

Greve: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://greve.dk/boern-og-unge/stoette-til-unge/omega#henvendelser-c4

Gribskov: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gribskov.dk/borger/boern-og-unge/boern-med-saerlige-behov/paedagogisk-psykologisk-raadgivning-ppr/firstmove-tilbud-til-unge-med-misbrugsproblemer

Halsnæs: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://halsnaes.dk/borger/voksne-og-seniorer/rusmiddelbehandling

Helsingør: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.helsingor.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-rusmidler/helsingung-radgivning-om-rusmidler/

Herlev: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://herlev.dk/rusmidler-og-alkohol

Hillerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 23 år: https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/hjaelp-og-stotte/stotte-til-born-unge-og-familier/aben-anonym-ungeradgivning/

Høje-Taastrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.htk.dk/Sundhed-helbred/Misbrug/Unge-med-misbrug

Hørsholm: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.horsholm.dk/borger/handicap-psykiatri-og-misbrug/misbrug

Hvidovre: Misbrugsrådgivning til unge under 30 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/hvidovre/misbrug/unge-og-rusmidler-pulsen/

Ishøj: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://pitstop.ishoj.dk/unge/lovgivning-rettigheder/

København: Misbrugsrådgivning til unge mellem 14 og 24 år: https://uturn.kk.dk/om-os

Køge: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.koege.dk/borger/Familie-boern-og-unge/For-unge/Har-du-problemer/Har-du-et-begyndende-misbrug.aspx

Lejre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.lejre.dk/borger/sundhed/alkohol-og-stoffer/

Lyngby-Taarbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.ltk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-stoffer/raadgivning-stoette-og-behandling-af-stofmisbrug

Roskilde: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/sundhed/sundhed-til-born-og-unge/fylder-alkohol-hash-eller-stoffer-for-meget/

Rudersdal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 25 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/rudersdal/misbrug/rusmiddelbehandling2/

Rødovre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.rk.dk/rbc/rusmiddelbehandling/hvad-tilbydes-du-hvis-du-er-under-18-aar/

Solrød: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.solrod.dk/borger/sundhed-og-sygdom/misbrugsbehandling

Stevns: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://stevns.dk/service-and-selvbetjening/familie-oekonomi-and-pasning/stoette-og-vejledning

Tårnby: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Vallensbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.vallensbaek.dk/borger/boern-unge-og-familie/akut-hjaelp-til-boern-unge-og-familier





 







Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik