Høje energipriser optager hovedstadens borgere: Sådan sænker du dit forbrug
En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at energipriserne er i fokus hos Region Hovedstadens borgere. Se her, hvordan du kan holde dit forbrug nede.
Flere af Region Hovedstadens borgere er opmærksomme på deres energiforbrug.
Energipriserne skyder i vejret, og det er noget, borgere i Region Hovedstaden holder opmærksomt øje med. opmærksomhed.
En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser nemlig, at syv ud af ti borgere i Regionen går mere op i prisen på el og varme, end de gjorde for bare et år siden.
- I en tid med meget høje priser på især naturgas, olie og strøm risikerer mange husstande at få en ekstra stor el- og varmeregning. Derfor er det godt, at rigtig mange har fået øjnene op for priserne på energi. For det er vigtigt at huske på, at man selv kan gøre meget for at mindske ens energiregning, siger Matilde Grøn Bjørneboe, der er ansvarlig for Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk.
Desuden viser undersøgelsen, at seks ud af ti borgere i Region Hovedstaden er blevet mere motiveret til at spare på energien, end de var for bare et halvt år siden.
- Det er virkelig positivt, at så stor en del af Danmarks befolkning er motiveret for at spare på energien, og at flere end hver tredje har taget et aktivt valg om at bruge mindre strøm og varme. Det er godt for deres økonomi og alles energiforsyning, siger Matilde Grøn Bjørneboe.
Hvordan sparer vi på forbruget?
Trods oplyste og motiverede borgere, så svarer knap halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen, at de savner information om, hvordan de kan spare på energiforbruget.
Der er dog hjælp at hente. Ifølge Matilde Grøn Bjørneboe er der flere basale spare-metoder, der kan tages i brug.
- Som en god start er det faktisk bare noget med at huske på de råd, vores bedsteforældre måske har givet os: Sluk lyset når du går ud af rummet, tag et par varme sokker på og undgå alt for lange varme bade, opfordrer hun.
Nedenfor kan du navigere rundt i otte gode råd, der kan sænke dit energiforbrug i hjemmet.
Sådan sparer du på energiforbruget:
1. Sænk temperaturen
1. Sænk temperaturen
Sænk temperaturen: Hvis du sænker temperaturen 1°C i hele huset, sparer du 5 % på varmeregningen.
I et typisk hus på 140 m2 med naturgas svarer det med de nuværende priser til ca. 1.500 kr. om året.
Hold temperaturen på minimum 18°C af hensyn til fugt.
Du kan spare endnu mere hvis du sænker temperaturen om natten og når du ikke er hjemme.
Kilde: Energistyrelsen
2. Indstil termostaterne
2. Indstil termostaterne
Indstil termostaterne ens: Har du flere radiatorer med termostat i samme rum – eller i rum med åbne døre imellem – er det bedst at indstille termostaterne ens. Så er dine radiatorer mest effektive.
Radiatorer bør i øvrigt være lunkne eller kolde forneden. Ellers udnytter de ikke varmen ordentligt.
Kilde: Energistyrelsen
3. Brug gardinerne
3. Brug gardinerne
Træk gardiner for - og fra igen: Træk gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få lys og varme ind.
Kilde: Energistyrelsen
4. Udnyt elpriserne
4. Udnyt elpriserne
Udnyt de svingende elpriser: Hvis du har fleksibel afregning af dit elforbrug, kan du udnytte, at elprisen svinger i løbet af døgnet.
Der er en tendens til, at prisen er lavere sent om aftenen og om natten, hvor færrest bruger strøm.
Det kan derfor være en fordel at lade fx opvaskemaskinen køre om natten.
Der findes forskellige apps, du kan bruge til at overvåge elprisen time for time, og en del elselskaber viser også prisen i deres egne apps.
Kilde: Energistyrelsen
5. Billig tøjvask
5. Billig tøjvask
Vask tøjet ved 20-30 grader: Hvis du vasker tøj ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 eller 60 grader, kan du spare 55 procent strøm hver gang du vasker
Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op.
Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
Kilde: Energistyrelsen & Bolius
6. Sluk apparater
6. Sluk apparater
Sluk for apparater, som står på standby: Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen, svarende til ca. 1000 kroner pr. husstand.
Kilde: Bolius
7. Sluk lyset
7. Sluk lyset
Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.
Kilde: Bolius
8. Vælg gode hvidevarer
8. Vælg gode hvidevarer
Vælg de mest energieffektive apparater og hvidevarer, når du køber nyt: Du skal være opmærksom på, at en del hvidevarer har et standby-forbrug, som ikke regnes med i energimærkningen.
Derfor kan du spare yderligere på strømmen ved at vælge et apparat med et lavt standby-forbrug.
Det er ikke usædvanligt, at man kan spare 200-300 kr. om året ved at udskifte et apparat med et af de dårligste energimærker til et med energimærke A.
Er du i tvivl, hvad elforbruget er, skal du undersøge det først. Har du et velfungerende køleskab, så sparer du hverken penge eller energi nok til, at det giver mening at skifte.