Ny pulje: Del din skjulte naturperle med andre

Nu kan du søge om midler til at gøre dit hemmelige naturområde til allemandseje.

Kan du ikke forstå, hvorfor der aldrig er andre mennesker end dig på dit favoritsted i naturen?

Så er det måske fordi, der ikke går nogle stier til din favorit dal, skov eller bakke, eller også har ingen hørt om stedet.

Det vil Friluftsrådet nu gøre op med. De har udlovet en pose penge til at belyse de hemmelige steder og små naturperler, der ligger ubesøgt hen.

- Jeg tror, at mange kender et lokalt naturområde, som andre kunne have glæde af. Vi vil gerne synliggøre de særlige steder i naturen og bidrage til, at flere får mulighed for gode natur- og friluftsoplevelser i deres hverdag, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet. 

Søg penge til din perle

Så er du en naturentusiast og en ildsjæl, kan du søge om penge til dit projekt.

Der kan eksempelvis være tale om etablering af nye stier i et område, formidling af stedets gemte eller glemte natur- og kulturhistorie, forbedring af mulighederne for friluftsliv. Der gives tilskud til materialer, udstyr eller faciliteter.

I 2017 er der afsat en pulje på en million kroner. 

Projektets budget skal være på mindst 100.000 kr., og der kan normalt ydes støtte på op til 50 % af det samlede projektbudget.

Læs mere her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik