Plastik-problem skal løses i Roskilde Fjord

Et stort forskningsprojekt i Roskilde Fjord skal afklare, hvordan vi kommer plastikforureningen i havnene til livs.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forskere fra både Roskilde Universitet og Aarhus Universitet, skal de næste tre år undersøge plastikforureningen i Roskilde Fjord.

Forskerne har netop fået fem millioner kroner til projektet af Villum- og Velux-fondene.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Projektet skal finde løsninger på, hvordan plastikforureningen mindskes i havene - ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Målet med projektet er, at det i sidste ende munder ud i viden samt teknologiske løsninger, der kan eksporteres.

- Vi har valgt Roskilde Fjord som vores testlaboratorium, fordi det er en god repræsentativ fjord, og vi ved, at der er nogle plastikproblemer i fjorden. En del af fjorden er blevet nationalpark, og derfor vil der være øget fokus på at beskytte havmiljøet i området, siger adjunkt fra Roskilde Universitet, Kristian Syberg, der er med i projektet, til Dagbladet Roskilde.

Fortsætter vi med at hælde samme mængde plastik ud i havene, som vi gør i dag, vil der i 2025 være et ton plastik i havet for hver tre ton fisk.

Det konkluderer forskere fra World Economic Forum i en ny rapport.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

trafik kø

For 10 år siden kæmpede borgmestre mod betalingsringen – sådan forholder de sig til roadpricing i dag

Irma genstand Museum

Kan du undvære dit Irma-net?
Museum efterlyser Irma-genstande med en personlig historie

Skrald, strejke

Strejken er slut:
Nu vender skraldemændene tilbage på arbejde

Vis mere
20061028-153449-4-3543x2395ma

Derfor har vi stadig sommertid

Ali Najei

Ali var klar til at slå ihjel – men så mødte han en særlig kvinde

Vis mere