John undrer sig: Hvorfor sendes årsopgørelsen ikke i e-boks, så vi ikke skal sidde i kø?

Du kan allerede nu tjekke, om du får penge tilbage i skat. Årsopgørelsen for 2023 er klar, og køen er som altid kolossal lang på styrelsens hjemmeside.

Svaret Kort

  • e-boks har sine begrænsninger i forhold til log-in

  • Spring telefonkøen over på skats some platforme

  • Mulig løsning: Drop køen og vent. Der er tid nok.

"Du er i kø på til Tast-Selv. Din ventetid er mere end en time. Der er 755.428 personer foran dig".

Ventetiden er lang hver eneste år, når Skattestyrelsen frigiver danskernes årsopgørelser.  

Det gør den officielt på mandag d. 11. marts, men Skattestyrelsen har for vane at åbne tidligere i løbet af weekenden.

Mange tusinde nysgerrige skatteborgere vil derfor sidde klar ved computeren for at tjekke, om de får penge tilbage - eller om de har regnet forkert og derfor skal tilbagebetale skattekroner.

Sidste år blev der logget på skat.dk over tre millioner gange i den weekend, opgørelsen kom ud. 

Det betød lange ventetider,  oplyser Skattestyrelsen til TV2 Kosmopol.

Logikken i at logge ind?

Men hvorfor sender Skattestyrelsen ikke årsopgørelsen i e-boks, når vi alligevel får andre offentlige dokumenter derinde - så vi heller ikke skal sidde i kø?

Det har undret John Krogh fra Rødovre, og han har derfor skrevet til TV2 Kosmopol gennem Spørg Os:

- I starten af marts melder skat ud, at man kan gå ind og se sin årsopgørelse. Vi undrer os over, at Skat ikke bare sender den ud i folks e-boks i stedet for, at der skal være kø hos Skat i flere dage. Vi er så digitaliseret, men lige der skal vi stå i kø. Hvorfor?, spørger han.

Det undersøger vi her!

e-boks har begrænsninger

TV2 Kosmopol har taget fat i Skattestyrelsen for at få svar på Johns spørgsmål.

Og hos Skattestyrelsen er spørgsmålet ikke ubekendt, men der ligger en særlig forklaring bag.

Jan Møller Mikkelsen, som er fagredaktør i Skattestyrelsen, oplyser til TV 2 Kosmopol:

- Årsopgørelsen er for langt de fleste borgere digital. Det er en fordel, da man som borger har mulighed for at logge ind for at se og rette direkte i sine oplysninger og betale en eventuel restskat på samme tid. 

Typisk vil der også være oplysninger om fx kørselsfradrag og servicefradrag, borgerne selv skal sørge for at opdatere, ligesom der kan være indtægter, der skal tilføjes, lyder det fra Jan Møller Mikkelsen.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_


Tjek kræver tålmodighed

Skulle man ind og tjekke sin årsopgørelse sidste år, kunne man vente længe på Skat.dk.

- Sidste år blev der logget ind tre millioner gange de første tre dage, hvor vi åbnede årsopgørelsen i test. Kl. 20 fredag aften var ventetiden over 2 timer. Hen over weekenden varierede den fra ingen kø til over 2 timer, oplyser Jan Møller Mikkelsen.

Også telefonerne plejer at være rødglødende, når årsopgørelsen kommer ud. Her opfordrer Jan Møller Mikkelsen til, at man stiller spørgsmål på sociale medier eller prøver skats chatbot, hvis man vil undgå at vente i kø.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Tjek måske på Skatteguiden

Efter publicering af denne artikel, har flere af jer anbefalet at springe køen til TastSelv over og tjekke årsopgørelsen på mobilen via appen Skatteguiden.

Skatteguiden er et privat firma. Du kan læse om dem her.

  • Du kan hente appen i din normale app store.
    Den har 30 dages gratis prøvetid, derefter skal man være medlem.

  • Appen giver adgang til en tidlig version af årsopgørelsen cirka en måned før, at den endelig årsopgørelse fra Skat er klar.

  • Skatteguiden giver ikke samme mulighed for at rette i sin årsopgørelse og indberette for eksempel kørselsfradrag, som log-in på skat.dk gør.

  • Listen over fradrag kan virke uoverskuelig og lang. Skatteguiden tilbyder hjælp til at forstå, hvilke fradrag man har ret til.

  • Man betaler for ydelsen, hvis de finder fradrag, som man ikke allerede har indberettet.

Kilde: Skatteguiden

Årsopgørelsen 2023 kan tilgås allerede i løbet af weekenden, men mandag den 11. marts er altså den officielle dato for årsopgørelsen 2023, oplyser Skatteministeriet.

Skattestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at overskydende skat udbetales til ens NemKonto fra den 12. april 2024.

1. Maj er fristen for at rette årsopgørelsen.

Tak til John Krogh for spørgsmålet!

 Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik