Spørg Os: Hvorfor skriver offentlige myndigheder deres opdateringer på X?

Hvis man skal have hurtige orienteringer om færdselsuheld på motorvejen, eller vide om toget er forsinket, bliver det ofte delt på mediet X. Hvordan stiller det brugere, der ikke kan eller vil være på det sociale medie?

Svaret Kort

  • De offentlige myndigheder målretter deres kommunikation efter modtagerne

  • De korte orienteringer har ikke nødvendigvis borgerne som målgruppe

  • I nødstilfælde sender myndigheder beskeder til relevante danskeres telefoner

- Linje B mod Farum er forsinket

- Politi massivt til stede på Nørrebro

Hurtige opdateringer fra de offentlige myndigheder foregår ofte gennem det sociale medie X, der tidligere hed Twitter.

Politikredsene og Beredskabet skriver ofte om vejspærringer, efterlysninger og indsatser på det hurtige medie, mens DSB skriver om aktuelle togforsinkelser eller aflysninger.

Men hvad hvis man ikke kan eller vil bruge X, bliver man så lukket ude af informationsfællesskabet?

Henrik Hove-Andersen fra Gentofte har skrevet til os gennem Spørg Os, fordi han undrer sig over, hvorfor X er mange offentlige myndigheders primære platform i forhold til korte orienteringer.

- Jeg undrer mig over, at mange offentlige myndigheder (Politiet, DSB med flere) kun orienterer offentligheden gennem X. På den måde tvinger de jo indirekte os danskere til at være på Musks sociale medie, hvis vi vil holdes orienteret, argumenterer Henrik Hove-Andersen.

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Ugens Vinderspørgsmål

  • 1.414 personer stemte, da Henrik Hove-Andersens spørgsmål var til afstemning

  • 52% eller 730 personer afgjorde, at det var hans spørgsmål, vi skulle undersøge

  • Du kan selv stemme her på siden

Ikke til borgerne

X er ganske rigtigt et meget populært sted for både politikredsene og beredskabet at sende beskeder ud.

Tim Ole Simonsen er operationschef og indsatsleder i Hovedstadens Beredskab. Han siger til TV 2 Kosmopol, at de korte orienteringer på X slet ikke er tiltænkt borgere som Henrik Hove-Andersen. Opslagene er tiltænkt medier og journalister, som der er rigtigt mange af på X.

- Vi bruger X til at videreformidle til medier, så de kan fange det hurtigt. Hvis vi skriver om et uheld, kommer det for eksempel ud til trafikradio. Folk ikke skal sidde med deres telefoner midt i trafikken, siger Tim Ole Simonsen.

Han tilføjer, at de korte orienteringer på X kun kommer ud på det ene medie, og formålet er at få medierne til at bringe beredskabets budskab videre hurtigt.

Beredskabet og borgerne

Beredskabet taler omvendt direkte til offentligheden på sin Facebookside. Her er tempoet langsommere, og det handler om mere generelle ting, som for eksempel at det er i gang med at forberede sig til oversvømmelser. Opslagene kommer med meget længere mellemrum end på X.

Faktisk ville beredskabet slet ikke bruge X, hvis de ikke følte sig tvunget til at være der.

- Hvis medierne valgte en anden platform, ville vi også bruge den. Det er egentlig ikke os, der har valgt banen, men det er der, vi er til stede, fordi det er der, medierne holder øje, fortæller Tim Ole Simonsen

(Artiklen fortsætter under boksen.)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Man skal pga EU regler nu sige ja til alle cookies for at kunne stemme, men der er ingen risiko for at nogen spionerer eller deler data; det er kun for at hver person kan stemme én gang. Vi har lavet en forklaring her: 

Politiets spredehagl 

Politiet taler -  modsat beredskabet - både til journalister og borgere på X. Kommunikationschef i Rigspolitiet, René Gyldensten, er klar over, at de ikke rammer alle der.

- X er en god platform til at kommunikere til de traditionelle medier. Tweets havner hos jer, og andre medier, hvis det er relevant. Vi bruger også X til at henvende os direkte til borgere, men det ser man jo ikke, hvis man ikke er på X, siger René Gyldensten. 

René Gyldensten fortæller, at politiet har været til stede på X, som dengang hed Twitter, i 10 år. På tværs af de forskellige politikredses konti har de omkring en million følgere. Det betyder, at mange flere end medier og journalister potentielt ser beskederne på X.

Når politiet en gang imellem vil nå mange borgere på tværs af de tolv politikredse, samler de opslagene fra X på deres egen hjemmeside politi.dk

- For eksempel i forbindelse med snevejret i Jylland, så kommer det ind på politi.dk, for kan man jo bevæge sig fra én politikreds til en anden, siger René Gyldensten. 

Ingen behøver at være på de sociale medier, når de rigtigt vigtige beskeder fra myndighederne skal ud.
Ingen behøver at være på de sociale medier, når de rigtigt vigtige beskeder fra myndighederne skal ud.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Politiets tilstedeværelse på X, er dog noget, der er under konstant overvejelse.

- Vi har mange følgere samlet på X. Hvis man skal erstatte X med noget andet, risikerer man at miste nogle af dem. Der er vi ikke endnu, siger kommunikationschefen.

I nødstilfælde: Ingen bliver glemt

René Gyldensten understreger, at man ikke behøver at være på noget socialt medie - eller på nettet i det hele taget - hvis der sker noget alvorligt i ens område, som myndighederne skal melde ud.

Der vil man få sendt en advarsel direkte til sin telefon gennem Beredskabsstyrelsens og Rigspolitiets system S!RENEN.

- Hvis der lokalt for eksempel er et gasudslip, har vi S!RENEN, så folk, der bor i området, vil få en besked på SMS, siger kommunikationschefen.

DSB bruger mange kanaler

DSBs informationschef Tony Bispeskov oplyser til TV 2 Kosmopol, at organisationen kommunikerer målrettet på flere platforme.

DSB ved, ligesom beredskabet, at de kan få fat på journalisterne på X.

- DSB overvejer løbende hvilke kanaler, vi skal bruge til at udsende trafikinformation. Fordelen ved X er, at det bliver brugt af mange journalister, og derfor kan vores trafikinformationer lettere nå ud til de medier, som journalisterne repræsenterer, siger informationschefen Tony Bispeskov.

- Ulempen ved X er, at det ikke er særligt udbredt hos danskerne generelt, og det er også derfor, vi også altid udsender trafikinformation på blandt andet dsb.dk, i Rejseplanen og på informationsskærmene på stationerne.

Den information, man kan finde på X, findes også på andre platforme, så det er muligt for folk at blive orienteret uden om de sociale medier, forsikrer DSB.

Modsat DSB, bruger Metroen ikke X. De skriver driftsinformationerne ud direkte på hjemmesiden under de farvede linje-ikoner.
Modsat DSB, bruger Metroen ikke X. De skriver driftsinformationerne ud direkte på hjemmesiden under de farvede linje-ikoner.
Foto: Grafik: Kirsten Arild / TV 2 Kosmopol

Metroen er sin egen

Metroen var engang på X, som dengang hed Twitter, men har ikke været aktiv der siden juli 2022. Metro Service, som står for driften af Metroen, oplyser til TV 2 Kosmopol, at det skyldes, at Metroen gerne vil holde sine information samlet.

Det gør den i en fast boks på forsiden af sin hjemmeside, der opdateres løbende, når der er noget at melde ud.

- Vi har valgt at holde vores driftsinformation på M.dk for nå bredt ud med en ensrettet kommunikation. Der står det samme på stationernes informationsskærmene og i togene, som der står på M.dk. Det er effektivt og hurtigt, så det passer godt til Metroen og vores passagerer, fortæller Metro Service.

Flere nuancer nu

Henrik Hove-Andersen fortæller, at han er glad for at politiet tænker over deres tilstedeværelse på X, og at han ikke var klar over, at myndighederne i så høj grad prøver at få fat på journalister og medier på det sociale medie. 

- Det er interessant, at de har tre forskellige tilgange til X, siger Henrik Hove-Andersen. 

Tak til Henrik Hove-Andersen for spørgsmålet! 

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.

Spørg Os - Formular

_