Joyce undrer sig: Hvorfor popper der cookies op hver eneste gang, jeg går ind på en hjemmeside?

Du støder på dem stort set hver gang, du surfer rundt på nettet. Men hvorfor er det, at du kan blive bedt om at tage stilling til de såkaldte 'cookies' hver gang, du besøger en hjemmeside? Og hvad dækker begreberne over?

Svaret Kort

  • Dit valg den ene dag på hjemmesiden påvirker den næste gang, du besøger siden

  • Der er stor forskel på cookies. Nogle er harmløse, andre skal man være skeptiske overfor

  • Hver organisation kan selv vælge udseende på boksen, der popper op med cookies, men der er regler for indholdet

Cookies, som vi traditionelt kender dem, er små, runde småkager med lækre chokoladestykker i, der passer godt hjemme ved kaffebordet. 

Men når du støder på dem på nettet, er de ikke altid lige så delikate. Det lækre ved digitale cookies er, at de får indhold på hjemmesider til at fungere optimalt for brugeren. 

Det ubehagelige er, at visse hjemmesider sender dine informationer videre til andre virksomheder, der kan tjene penge på data om dig. 

Popper op

Du møder de små filer, når du skal ind på en hjemmeside. Her bliver du præsenteret for, om du vil enten acceptere, begrænse eller afvise cookies, før du kan komme videre. Ofte har det  en ret synlig effekt, hvis du siger 'ja' til cookies på en hjemmeside for et firma, der skal tjene penge.

En hurtig søgning på en bestemt T-shirt, du længe har overvejet at købe, gør pludselig, at du ser reklamer for lige præcis den T-shirt på alle mulige andre hjemmesider. 

Joyce Hansen fra Hillerød er ved at være godt træt af alle de cookies, hun bliver præsenteret for på internettet. Derfor har hun skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os.

- Jeg forstår ikke, at man altid skal klikke enten 'accepter' eller 'afvis' cookies hver gang, man kommer ind på en hjemmeside, siger hun.

Joyce Hansen undrer sig også over, at de bokse, man skal forholde sig til, heller ikke har et standard design, og der står også ofte nogle forskellige ting. 

- Jeg forstår slet ikke, at 'skemaet', man skal klikke på, er udformet så vidt forskelligt, siger hun.

Det undersøger vi her!

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som lagres på din browser.

Disse filer kan indeholde oplysninger om dine foretrukne sprogindstillinger eller lokation, men kan også indeholde en bred vifte af andre oplysninger om din adfærd, herunder oplysninger som IP-adresse, identifikatorer eller geo-lokation.

Oplysningerne udveksles mellem browseren og webserveren, hvilket gør det muligt for hjemmesiden at genkende dine indstillinger, når du vender tilbage til siden.

Når pop up-vinduet dukker op på din skærm, kan du vælge at sige ja til nogle cookies, afvise andre eller tillade alle med det samme. Der skelnes ofte mellem førstepartscookies og tredjepartscookies.

Førstepartscookies er for eksempel nødvendige cookies og statistik-cookies. Nødvendige cookies gør, at en hjemmeside fungerer optimalt, og at indholdet vises som tiltænkt. Statistik-cookies indsamler data om brugeradfærd på en hjemmeside for at hjælpe ejeren med at forstå og forbedre brugeroplevelsen. De sporer generelle tendenser som besøgstal og sidevisninger, men gemmer ikke personlige præferencer.

Tredjepartscookies giver andre internetsider og firmaer lov til at placere cookies på din computer, så de kan indsamle informationer om din færden på internettet. Det er ofte i form af reklamecookies, som er dem, du kender, når dem samme reklame for løbesko dukker op på din skærm i forsøget på at sælge dem til dig.

Kilder: cookieinformation.com, https://samvirke.dk

Hvad bliver cookies brugt til?

For at forstå, hvad en cookie er, har vi allieret os med Rasmus Helles, der er lektor i Kommunikation og IT på Københavns Universitet. 

Han forklarer, at cookies er mange ting, men helt lavpraktisk er det tekstfiler, som lagres på din browser, og som kan indeholde rigtig mange informationer om din adfærd på nettet. 

Man skelner typisk mellem førstepartscookies og tredjepartscookies, som der er ret stor forskel på. 

- Førstepartscookies er for eksempel, at en hjemmeside kan huske, hvad du har klikket på tidligere. Det kan være, hvis du har lagt noget i din indkøbskurv på en webshop, så kan hjemmesiden huske det til næste gang, du besøger siden, fortæller Rasmus Helles.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Tredjepartscookies er ikke længere internt mellem dig og den pågældende hjemmeside, og det er her, dine data risikerer at blive spredt vidt og bredt til andre virksomheder.

- Det er i virkeligheden en lille stump kode, som bliver placeret på din maskine, og som kan blive læst af firmaer, som ikke er den hjemmeside, du er inde på. Så det er en tredje part, der kan se med på din adfærd, fortæller Rasmus Helles. 

Og lige præcis det her med tredjepartscookies er noget, vi vender tilbage til lidt senere i artiklen. 

Hvorfor kan afstemningen i Spørg Os være sløret?

Det er den internationalt anerkendte organisation Hearken, der har udviklet systemet bag 'Spørg Os'.

TV 2 Kosmopol designer Spørg Os-boksene ud fra Hearkens skabeloner.

Alt foregår i en lukket database, som kun vi kan tilgå.

Når man lægger en stemme i Spørg Os, husker hjemmesiden ens computers eller telefons adresse.

Det er for at sikre, at hver person kun stemmer én gang, og at enkeltpersoner ikke kan afspore afstemningen.

Det er en cookie fra Hearkens system, der får afstemningsboksen til at virke.

Da Hearken er en ekstern samarbejdspartner, er cookien en tredjepartscookie.

Hverken Hearken eller TV 2 Kosmopol udnytter cookies kommercielt eller deler dem med andre. Det er en del af kontrakten og databehandleraftalen. Så man løber ingen af de risici, som artiklen omtaler.

EU kræver, at man accepterer ’Alle cookies’ på en hjemmeside, hvis man vil have fri adgang til alt indhold på siden.
Vælger man cookies fra eller begrænser dem på TV 2 Kosmopols hjemmeside, kan man ikke stemme - alene fordi Hearken er en ekstern leverandør.

Men det er bare at trykke på knappen og acceptere ’Alle cookies’, så kan man igen være med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næste gang.

Hvorfor skal man acceptere cookies flere gange?

Først skal vi lige have svar på Joyces første undren. Hun oplever nemlig, at selvom hun har svaret på spørgsmålet om cookies på en bestemt hjemmeside tidligere, så bliver hun spurgt om præcis det samme næste gang, hun besøger den.

Det lyder egentlig også underligt, at hjemmesiden ikke allerede har registreret Joyces svar tidligere. Men det kan der ifølge Rasmus Helles være flere grunde til.

- Det kan være, hvis du siger 'nej' til cookies, så må de ikke huske dit svar. Det kan også være en indstilling på hendes telefon eller browser, der sletter cookies efter tid. Det kan man indstille sin browser til. Hvis ikke, så burde hjemmesiden huske hendes valg til næste gang. 

Rasmus Helles fortæller, at der også kan være kommet nyt indhold på den pågældende hjemmeside, for eksempel fra en tredje part, og så skal man acceptere de samme cookies igen.

Forskellige designs på boksene

Det kan være, at du selv har bemærket det, men alt efter hvilken hjemmeside, du besøger, kan selve designet på cookie-skemaet være forskelligt.

Hver organisation kan selv vælge udseende på boksen, der popper op med de forskellige valg.

- Det er ikke standardiseret, hvordan det skal se ud. Selve den tjeneste, der indhenter dit sammentykke og designer boksen til cookies, er ofte ikke hjemmesiden selv. Det har de fået en tredje part til, som så stiller de spørgsmål, der skal stilles, og de har ofte forskellige designs, forklarer Rasmus Helles.

(artiklen fortsætter efterbilledet.)

Sådan kan de fleste cookie-designs se ud, når du går ind på en dansk hjemmeside. Her er det et screenshot fra WATCHMEDIER. Foto TV 2 Kosmopol.
Sådan kan de fleste cookie-designs se ud, når du går ind på en dansk hjemmeside. Her er det et screenshot fra WATCHMEDIER. Foto TV 2 Kosmopol.

Bestemt rækkefølge

Der er dog nogle klare regler for, hvordan boksene skal se ud, så man som bruger ikke kommer til at trykke 'ja' til noget, man ikke ved, hvad er. Derfor står valgene altid i samme rækkefølge, og her skal muligheden for at sige 'nej' til alle andre end de obligatoriske cookies stå først.

- I EU har man et direktiv, der regulerer, hvor tåget spørgsmål, man må stille. Så det skal være mindst lige så nemt at sige 'nej' som 'ja', og det skal være tydeligt, hvad man skal tage stilling til, forklarer Rasmus Helles.

Det kan dog være helt anderledes, hvis du surfer rundt på nettet uden for EU. Her er man måske ikke altid helt klar over, at man er ved at acceptere en cookie.

- I andre lande tager man lidt lettere på det. Virksomhederne vil gerne have, at det er nemmere for forbrugeren at sige 'ja' end 'nej'. Det er ofte ikke så gennemsigtigt, og det kalder man for ’dark design’. Grunden til, at de gør det, er, at de gerne vil have data om din adfærd på nettet. Så designet afhænger også af, hvilket land hjemmesiden er fra, siger Rasmus Helles.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her er et eksempel fra en udenlandsk hjemmeside på, at det skal være let at sige ja til alt, mens de øvrige valg er sværere at finde. Foto: TV 2 Kosmopol.
Her er et eksempel fra en udenlandsk hjemmeside på, at det skal være let at sige ja til alt, mens de øvrige valg er sværere at finde. Foto: TV 2 Kosmopol.

Vi skal tænke os om

Men skal man så frygte alle de her cookies, som man accepterer fra tid til anden?

- Ja, lyder svaret fra Rasmus Helles.

Og så er vi tilbage til det her med tredjepartscookies. Og skulle du have glemt, hvad det er, så var det, at en potentiel tredje part følger med i din adfærd på nettet. 

- Man skal tænke sig meget godt om. For det er oplysninger, som man siger 'ja' til, og som er løbende oplysninger om, hvordan din adfærd er på nettet, som kan blive solgt mellem virksomheder, forklarer Rasmus Helles og fortsætter:

- Der er meget (nyttigt, red.), man kan bruge tredjepartscookies til, men det, man ikke kan vide, det er, om tjenesterne også sælger de her data. Så det er en uheldig udvikling, hvor lovgiverne ikke har været opmærksomme på det, siger han.

quote Jeg synes, det er virkelig interessant, og det kan sagtens være, jeg har klikket ’nej’ til cookies, og så giver det mening, at de popper op igen.

Joyce Hansen fra 'Spørg os' (Hillerød)

Alle behandles ens

Her på TV 2 Kosmopol er vi selv blevet nødt til at sløre vores Spørg Os-boks, hvor du kan stemme på ugens spørgsmål.

Det er fordi, systemet bag Spørg Os er designet af en underleverandør. I lige netop afstemningen sikrer en cookie, at at vi hver især kun kan stemme én gang i hver runde. 

Vi har en databehandleraftale som sikrer, at ingen data bliver solgt.

Du kan læse om samarbejdet her, hvis du ikke allerede har læst den tidligere faktaboks om de slørede Spørg Os afstemninger:

Samarbejdet med tredjepart omkring Spørg Os

Det er den internationalt anerkendte organisation Hearken, der har udviklet systemet bag Spørg Os.

TV 2 Kosmopol designer Spørg Os boksene ud fra Hearkens skabeloner.

Alt foregår i en lukket database, som kun vi kan tilgå.

Når man lægger en stemme i Spørg Os, husker hjemmesiden ens computers eller telefons adresse.

Det er for at sikre, at hver person kun stemmer én gang, og at enkeltpersoner ikke kan afspore afstemningen.

Det er en cookie fra Hearkens system, der får afstemningsboksen til at virke.

Da Hearken er en ekstern samarbejdspartner, er cookien en tredjepartscookie.

Hverken Hearken eller TV 2 Kosmopol udnytter cookies kommercielt eller deler dem med andre. Det er en del af kontrakten og databehandleraftalen. Så man løber ingen af de risici, som artiklen omtaler.

EU kræver, at man accepterer ’Alle cookies’ på en hjemmeside, hvis man vil have fri adgang til alt indhold på siden.
Vælger man cookies fra eller begrænser dem på TV 2 Kosmopols hjemmeside, kan man ikke stemme - alene fordi Hearken er en ekstern leverandør.

Men det er bare at trykke på knappen og acceptere ’Alle cookies’, så kan man igen være med til at bestemme, hvad vi skal kaste os over næstegang.

Selvom hverken vores samarbejdspartner eller vi på TV 2 Kosmopol handler med data, bliver alle eksterne leverandører behandlet ens i EU-direktivet. 

- Vi er i gang med en ærgerlig udvikling, hvor man henter tingene fra forskellige steder som for eksempel spørgeskemaer eller andet. Det har lovgiverne ikke været opmærksomme på, og lige så snart du interagerer med noget, der er fra en tredje part, kan de se med, og de informationer er penge værd, siger Rasmus Helles.

Det er dog vigtigt at understrege, at bare fordi du accepterer cookies, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dine informationer bliver solgt videre. 

Kan sagtens have klikket 'nej' til cookies

Da vi ringer tilbage til Joyce Hansen er hun i gang med at lave morgenkaffe sammen med sin mand, og hun er glad for det svar, vi overbringer hende i telefonen. 

- Jeg synes, det er virkelig interessant, og det kan sagtens være, jeg har klikket ’nej’ til cookies, og så giver det mening, at de popper op igen, fortæller hun. 

Joyce Hansen undrede sig også over, at designet på de her cookies så forskellige ud, og da vi fortæller, at der er andre regler uden for EU, kommer hun i tanke om noget. 

- Det er ret spændende, der er forskellige regler. Jeg er faktisk nogle gange inde på medicinhjemmesider i USA eller England, og der har jeg godt undret mig over udformningen netop her, slutter hun.  

Tak til Joyce Hansen for spørgsmålet!

Hvis du også går og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder:

Spørg Os - Formular

_