Svaret Kort
Æbleskiven blev populær, fordi den kunne laves på et komfur
Den blev pandekagens runde fætter i 1700-tallet
Industrialiseringen tog livet af æblet i skiven
Emilie bor i Hvidovre, men kommer fra Norge. Da hun første gang hørte om den danske julespise, fik hun helt andre indre billeder end den pandestegte kugle af dej, vi kalder æbleskiver:
- Jeg troede, at æbleskiver var skivede æbler med kanel, siger hun.
Mens vi andre er vokset op med, at en æbleskive nu engang er, som den er, har Emilie skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os for at få en forklaring på det ulogiske fænomen:
- Hvorfor hedder det æbleskiver, når der ikke er æble i? Hvis det er fordi, formen ligner et æble, kunne det vel lige så kaldes en rosenkålsskive?, spørger hun.
Det undersøger vi her.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Den originale skive
Nina Bauer er madhistoriker og kvinden bag sitet Køkkenhistorikeren.
Hun fortæller, at de ældste opskrifter på æbleskiver var ret anderledes end dem, vi kender i dag. Dengang spillede æblet hovedrollen, og delikatessen var formet som en skive.
Æblet blev skåret i ringe, dyppet i en tynd dej, og stegt i en gryde eller dyb pande fyldt med smeltet svinefedt eller smør.
Dejen mindede om det, vi i dag vil kalde beignetdej, som man frituresteger i.
Man stegte kager
Igennem 1600- og 1700-tallet var fedt- eller smørkogte kager som klejner og æbleskiver meget populære.
Før komfurets opfindelse skulle kager tilberedes på ildstedet eller købes hos bageren.
De store bageovne på gårdene blev brugt til den månedlige brødbagning.
Man kunne bage lidt ved siden af brødene, fx pebernødder til jul.
Men hvis kagelysten ramte uden for brødbagningen, måtte man koge eller stege sit bagværk.
Kilde: Køkkenhistorikeren.
Den runde skive
I 1700-tallet fandt man på æbleskivepanden. Dejen kom til at ligne nutidens pandekagedej, og æblet kom til at spille en birolle:
- Det er her, vi begynder at se, at man lægger et stykke æble ned i pandekagen i hvert hul i æbleskivepanden, fortæller Nina Bauer.
I dag laver man typisk æbleskivedej med et hævemiddel som gær eller natron.
- Det er i 1800-tallet, at gærdejen begynder at komme frem, siger Nina Bauer.
Farvel til æblet
Madhistorikeren ved ikke, hvad der fik æblet til at forsvinde helt ud af æbleskiveligningen:
- Det er lidt sjovt, hvorfor man holdt op med at putte æbler i æbleskiverne. Det hænger nok sammen med, at man holdt op med at lave æbleskiverne selv, siger Nina Bauer.
Til gengæld er der lokale traditioner for andet slags fyld end æbler:
- I Sønderjylland har man traditionelt puttet svesker i æbleskiverne, mens man på Falster har en tradition for Svupsakker: Når æbleskiven er færdig, åbner man den og hælder en snaps i - som så ryger ned med et 'svup', fortæller Nina Bauer.
Særligt om æbleskivedejen
Æbleskivedejen adskiller sig fra pandekagedejen ved, at der er kardemomme i æbleskiver. Det er med til at gøre dem julede.
Da der er kærnemælk i dejen, er det bedst at bruge natron, eftersom syren fra mælkeproduktet reagerer bedre med natron end med bagepulver.
Æggene deles i blommer og hvider, så æggehviderne kan piskes stive og vendes i dejen – ligesom man gør ved belgiske vafler.
Har du rester af risengrød eller risalamande, kan du stege dem til runde kugler på æbleskivejernet og nyde som sød dessert.
Kilde: Spis Bedre
Småkagerne kommer
Kager som æbleskiver, klejner og pandekager var populære, dengang man kun havde et ildsted i køkkenet, fordi de kunne laves i gryder og på pander.
Da støbejernskomfurerne med mindre ovne kommer frem i 1840'erne og udkonkurrerer ildstederne i de private hjem, får æbleskiverne konkurrence fra de småkager, man ellers måtte købe hos bageren, fortæller Nina Bauer.
- Herfra går udviklingen meget hurtigt. Sidst i 1800 tallet ser vi kogebøger med opskrifter til ovne. I starten af 1900 tallet har alle husstande i Danmark en form for komfur med ovn, siger hun.
Mindre eventyrlysten kugle
Selvom man i princippet kan krydre sine hjemmelavede æbleskiver med alt fra ingefær til kanel, er standarden i dag kardemomme, vaniljesukker og citron. Det imponerer ikke madhistorikeren:
- I de rigtigt gamle dage var æbleskiverne lidt mere spændende. Man brugte flere krydderier, mere citronskal og kardemomme end i dag. I 1700 tallet eksperimentere man endda med at tilsætte rosenvand til æbleskiverne, fortæller Nina Bauer.
Siden starten af 1900-tallet er smagsoplevelsen i stedet for blevet forstærket af æbleskivens tro følgesvende: Syltetøj og flormelis eller strøsukker. Velbekomme!
Tak til Emilie for spørgsmålet.
Hvis du undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: