Der er godt gang i salget af genbrugstøj hos Røde Kors i Lyngby.
Og genbrugstøj har jo også masser af fordele – prisen, klimavenlighed og så selvfølgelig spændingen i jagten på det næste fede fund. Den følelse kender Ida Bülow godt.
- Man kan være virkelig heldig nogle gange og finde lige nøjagtigt det, man har gået og ledt efter til en god pris eller bare noget flot, man ikke kan finde i normale butikker længere, siger hun.
Men de fleste af os kender også den der lugt – lugten af genbrugsforretning og genbrugstøj.
- Den er meget jordslået, siger Ida Bülow, da hun skal forsøge at forklare, hvordan den lugter.
Andre i butikken nævner mug og kælder, når de skal forklare, hvordan lugten af genbrugstøj lugter.
Undren over lugt
Det er den lugt, en af vores brugere har undret sig over. Derfor har han skrevet til Spørg Os for at få forklaringen på, hvor lugten egentlig kommer fra.
Faktisk er det et meget vigtigt spørgsmål for genbrugsbutikkerne, fordi lugtende genbrugstøj er noget, der kan få kunderne til at blive væk.
- Så hænger jeg det tilbage igen, så gider jeg slet ikke have noget med det at gøre, siger Ida Bülow bestemt.
Spørg Os - Afstemning
_
Det har Røde Kors Genbrug også fundet ud af. Deres undersøgelser af kundernes oplevelse og præferencer har fået dem til at gennemføre store ændringer i deres butikker og nye procedurer for at komme lugten til livs, forklarer Røde Kors’ genbrugschef, Tina Donnerborg.
- Efter vi har spurgt kunderne, hvad der betyder meget for dem, så har vi lavet helt om på vores profil, og vi bruger mere tid på det enkelte stykke tøj for at sikre, at det ikke lugter, siger hun.
De frivillige giver tøjet så meget kærlighed
Bruger næsen igen og igen
De grundige procedurer mod lugt i genbrugstøjet starter allerede kort efter, at sækkene med tøj hentes i indsamlingscontaineren. Ved et bord i et lille hus bag butikken sker første grovsortering.
Her står Hanne Mette Jespersen, der er frivillig i Røde Kors-butikken i Lyngby, og sorterer fra de mange plastiksække, der er taget ind fra containerne. Hun hiver en lilla vinterjakke op af en pose. Umiddelbart ser jakke fin ud, men allerede her kommer næsen i brug.
- Denne her er faktisk våd. Og den dufter desværre rigtig meget af hengemt kælder, konstaterer Hanne Mette Jespersen.
Jakken er også ret slidt visse steder, og den bliver derfor skilt fra her. Den bliver genbrugt på en anden måde, men kommer ikke ud i butikken.
Der er også meget tøj, der går direkte igennem til finsorteringen. Andet er så godt, at man ofrer en vask på det for at fjerne lugten.
Bakterier og svamp i tøjet
Men for at svare på det helt grundlæggende spørgsmål fra vores bruger har vi taget fat i Teknologisk Institut. Her fortæller forretningsleder Johnny Rodam, at forklaringen er ret enkel.
- Det er sved, som er den helt store udfordring. Sveden nedbrydes af bakterier, og det er så bakteriernes egne efterladenskaber, der lugter allerværst. Ligger det i en lukket plasticpose eller en kælder i noget tid, inden man beslutter sig for, at nu skal det hen i genbrugsforretningen, så vil der også være mulighed for dannelse af skimmelsvamp. Samlet set så giver det en pæn symfoni af dufte, som er karakteristisk i genbrugsbutikker, siger han.
Og selv om tøjet er vasket og ikke umiddelbart lugter, når det kommer igennem sorteringen hos Røde Kors, så kan det faktisk godt begynde at lugte senere. Ifølge Tina Donnerborg er der nultolerance fra de frivillige i butikkerne i disse tilfælde.
- Hvis de skulle finde et stykke tøj, der er sluppet igennem sorteringen, så tager de det ud af butikken med det samme, for det skader virkelig kundeoplevelsen, siger hun.
Sådan fjerner man effektivt lugten
Og så er spørgsmålet jo, hvad man kan gøre for at sikre sig mod lugten, hvis man som forbruger alligevel har fundet et stykke genbrugstøj, der desværre lugter i en af hovedstadens utallige genbrugsbutikker eller på loppemarkedet. Det kan man gøre ret simpelt ved at bruge højere temperaturer og vaskepulver, første gang man vasker sit genbrugstøj.
- 30-40 grader er simpelthen ikke tilstrækkeligt. Man skal op på 60 grader for at slå bakterierne ihjel. Og så skal man allerhelst bruge et vaskemiddel til hvidt og helst et pulver. Det er fordi, at almindeligt flydende vaskemiddel til hvidt ikke har de samme oxyderende midler som i pulver. Det dræber bakterierne, forklarer Johnny Rodam.
Flere step i Røde Kors
Hos Røde Kors stopper lugtbekæmpelsen ikke efter den første grovsortering. Hanne Mette viser os finsorteringen, hvor det igen bliver tjekket for lugt. En del af tøjet bliver dampet for at gøre det pænt og glat, og i den proces forsvinder også lidt lugt, hvis der stadig er en smule. Til sidst skal tøjet prismærkes, og igen stikker Hanne Mette Jespersen sin næse i stoffet for at være sikker på, at tøjet dufter rent.
Selv om bekæmpelse af lugten altså har meget høj prioritet for Røde Kors, så vasker man altså ikke alt tøjet. Og det skyldes bøde økonomiske og miljømæssige hensyn, forklarer genbrugschefen hos Røde Kors, Tina Donnerberg.
- Hver gang man vasker, påfører man også miljøet noget CO2-udslip og miljøgifte, og det vil vi ikke. Og vi har brug for, at der er så stort flow gennem butikkerne, at vi bliver nødt til at dampe det og sortere hårdt, og på den måde får vi den største omsætning på butikkerne, siger hun.
Ifølge Tina Donnerborg, har hele den grundige proces gjort, at der faktisk slet ikke lugter af genbrug i Røde Kors' genbrugsbutikker.
- De frivillige giver tøjet så meget kærlighed, før det ender inde i butikken, så det er en myte, vi gerne vil gøre op med, siger hun.
Og spørger man kunderne i butikken i Lyngby, så holder den påstand.
- Jeg synes slet ikke, der er nogen lugt her. Der er dejligt og rent, lyder det fra Ida Bülow.
I spørger. Vi svarer. Hvad går du og undrer dig over i hovedstadsområdet, som vi kan undersøge journalistisk? Stil dit spørgsmål her.
