Jørgen Kieler var 17-18 år gammel, da han i München fik en stor advarsel om nazismen uhyrligheder.
Hitler selv var en nar at se på, og Mussolini var en endnu større nar. De gjorde ikke noget særligt indtryk. Nej, det var den tusindtallige skares begejstring og ensidighed, der skræmte mig.
Han sad på et rækværk bare 15 meter fra Hitler og Mussolini, men det var ikke de to diktatorer og deres tale, der påvirkede ham. Det var i stedet reaktionen hos de mange tilhørere på pladsen i den sydtyske by.
- Hitler selv var en nar at se på, og Mussolini var en endnu større nar. De gjorde ikke noget særligt indtryk. Nej, det var den tusindtallige skares begejstring og ensidighed, der skræmte mig. Det var min advarsel.
Modstandsmanden Jørgen Kieler døde søndag 97 år gammel, men fortalte i 2013 til Dagbladenes Bureau om sit mest skelsættende møde med nazismen.
Det fandt sted to år før Anden Verdenskrig brød ud, og efter det møde var det ikke svært for Jørgen Kieler få år senere at blive sabotør i den danske modstandsbevægelse.
Var ved at miste modet
Jørgen Kieler gik i 1943 ind i sabotageorganisationen Holger Danske, hvor han blandt andet var hovedkraften bag vellykkede sprængninger mod Varde Stålværk og Burmeister & Wain i København.
Inden da havde han sammen med sin familie hjulpet flere hundrede jøder i sikkerhed i Sverige, men det var ikke alt i Jørgen Kielers virke som modstandsmand, der gik efter planen.
Jørgen Kieler var en af pionererne på den borgerlige side, og modstandskampen lå ham meget nær.
I forbindelse med et attentat på Nørrebro mistede en vægter livet, da han blev ramt af en jernramme, som blev slynget gennem luften, da en bombe blev udløst. Noget som ifølge seniorforsker ved rigsarkivet Peter Birkelund var ved at sætte en stopper for gruppens modstandskamp.
- De prøvede virkelig at undgå civile tab, så det her var en af de svære, og det gik dem rigtig meget på. De havde svært ved at komme i gang igen, siger Peter Birkelund til TV 2.
Dømt til døden af nazisterne
Gruppens had til nazisterne var dog så stort, at den kom i gang igen, men et mislykket attentatforsøg i Aabenraa i 1944 var tæt på at koste Jørgen Kieler livet.
Sammen med sin bror Flemming, blev han taget til fange af de tyske styrker og idømt en dødsdom, men meget kort tid før eksekveringen blev dommen ændret efter henrettelsen af en anden dansk modstandsgruppe, Hvidstengruppen.
I stedet blev brødrene sendt via Frøslevlejren i Danmark til koncentrationslejren Porta Westphalica i Tyskland.
Han overlevede otte måneder i lejren, selv om han blev udsat for mishandling.
En empatisk stridsmand
Seniorforsker Peter Birkelund fremhæver, at Jørgen Kieler var en kompromisløs person, som gik ”all inn” på det, han gjorde.
- Jørgen Kieler var en af pionererne på den borgerlige side, og modstandskampen lå ham meget nær. Hvis der var personer, han syntes, gik i en forkert retning, så var han ikke den, der holdte sin mund. Han vidste, hvad han ville, og gjorde en stor forskel for mange mennesker. Også efter krigen, siger Peter Birkelund.
Han var en blanding af en stridsmand og et utroligt nærværende og empatisk menneske.
Da krigen var forbi fortsatte Jørgen Kieler sit engagement i frihedsbevægelsen, hvor han blandt andet var formand for organisationen Frihedsfonden.
Her havde han jævnligt diskussioner med de øvrige tidligere frihedskæmpere, men Jørgen Kieler var ikke en mand, der bøjede sig, siger journalist og forfatter Bent Blüdnikow.
- Han var en blanding af en stridsmand og et utroligt nærværende og empatisk menneske. Stridsmand på alle de ideologiske og politiske områder, han tilgav aldrig samarbejdspolitikkens folk og var stålsat i sin borgerlige ideologi og holdning og var stærkt antikommunistisk og stærkt antinazistisk, siger Bent Blüdnikow til TV 2.
Dybt uenig i samarbejdspolitiken
Han tror, at langt de fleste har stor respekt for Jørgen Kieler, men særligt blandt støtter af samarbejdspolitikken var Jørgen Kieler uforsonlig og hård i sine opgør.
Det betød blandt andet, at han ragede uklar med sin ellers god ven Herbert Pundik, der er tidligere chefredaktør på Politiken.
- Han var kompromisløs, og det kostede venskaber. Ikke mindst i hele det der elitære kulturradikale miljø, siger Bent Blüdnikow og suppleres af Peter Birkelund.
- Men han var aldrig bitter og havde stor respekt for tyskere og tysk kultur, siger Peter Birkelund.
Blev anerkendt som kræftforsker
Efter krigen uddannede Jørgen Kieler sig til læge, og i 1954 fik han en en doktorgrad.
Den tidligere modstandsmand blev en anset kræftforsker, der lagde en stor del af sin arbejdsindsats på Fibiger Instituttet i København, hvor han beklædte en række stillinger, indtil han blev dets direktør i 1984 og var det frem til 1989.
Kieler var desuden forskningschef under Kræftens Bekæmpelse fra 1980.
Det er snart 72 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede, og der er efterhånden ikke mange af de tidligere frihedskæmpere tilbage. Men i Holger Danske-gruppen er der ifølge Peter Birkelund fortsat en 10-15 stykker i live.
- Af en eller anden mærkelig grund, er der mange af dem, der er gjort af et temmelig sejt stof, siger han.