Skandaleramt friluftsbad melder ny åbning ud

De sidste to år har udendørsbassinerne i Vestbad været lukket på grund af restaurering, men til sommer kan børn og voksne igen bruge bassinerne.

Tilbage i 2020 blev der konstateret flere fejl og mangler på friluftsbassinerne i Vestbad, og derfor måtte svømmehallen i sidste ende lukke bassinerne i 2022 og 2023.

I mellemtiden har der kørt en voldgiftssag mellem Vestbad og entreprenøren, og nu har de endelig fået enderne til at mødes, så udbedringerne kan komme i gang, og bassinerne igen kan benyttes til sommer.

Det er Brøndby og Rødovre Kommune, der driver Vestbad, og derfor skaber det glæde hos borgmesteren i Brøndby Kommune.

- Jeg er glad for, at der nu bliver sat et punktum, så vi igen kan åbne dørene til den kulturhistoriske perle. Personligt glæder jeg mig meget til igen at tage en kold dukkert på en varm sommerdag, og det ved jeg, at tusindvis af andre Brøndbyborgere også gør, siger Kent Magelund, der er borgmester i Brøndby Kommune, i en pressemeddelelse.

Håber at stå klar til juli

Hvis alt går, som det skal, afleverer entreprenøren de færdigt restaurerede bassiner den 1. juni, og derefter skal alle systemer startes op efter den lange pause og testes grundigt, så vandet i bassinerne er helt klar til brug.

Og derfor håber de to kommuner, der står for driften, at badegæsterne kan hoppe i bassinerne i løbet af de første uger af juli.

- Vi er nået frem til en god løsning, som først og fremmest baner vejen for, at alle de mange badegæster kan bruge hele Vestbad til sommer – indendørs og udendørs. Det er en løsning, vi har arbejdet hårdt for, og jeg er glad for, at alle er gået konstruktivt ind i forhandlingerne, siger Britt Jensen, der er borgmester i Rødovre.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Du går glip af noget her! 😊

Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
Tillad alle cookies

Arbejdet går i gang inden for de kommende uger, og det kommer til at sætte punktum for den samlede restaurering, som gik i gang i 2018.

Vestbad blev etableret i 1958-59, og anlægget har nu både en indendørs svømmehal, kurbad, motionscenter og saunagus samt det store, grønne udeareal med to svømmebassiner. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik