TV 2 Lorry erfarer, at politiet nu arbejder med den teori, at den 32-årige gravide kvinde, der mistede livet i Elverparken i Herlev fredag den 4. november, ikke kendte morderen.
Efter at have afhørt familie og andre personer omkring den 32-årige kvinde, mener politiet nu, at morderen kan være en fremmed.
Derfor ser politiet fortsat på alle henvendelser fra offentligheden. De har allerede modtaget over 120 og er stadig tjekker op på.
Kloakerne kan skjule mordvåbnet
Samtidig fortsætter eftersøgningen efter et gerningsvåben. I dag, onsdag var politiet således i kloakkerne omkring Elverparken for at lede der.
Politiet har også gjort en indsats for at sikre DNA-spor og fingeraftryk på gerningsstedet. De kan senere sammenlignes med formodede gerningsmænd.
Selvom politiet altså ikke har konkrete mistænkte, er de dog fortsat fortrøstningsfulde, da de stadig har veje at gå i efterforskningen.
Forholdet mellem morder og offer
- 33 % blev dræbt af en kæreste eller ekskæreste
- 26 % blev dræbt af en bekendt, fx i forbindelse med salg af narko eller i tilfælde hvor offer og gerningsmand lige havde mødt hinanden
- 18 % blev dræbt af et andet familiemedlem end partneren, fx af moren, en onkel eller barn
- 11 % blev dræbt af en kammerat
- 8 % af drabene blev begået af en person, som offeret ikke kendte
- 3 % af drabene var gruppe- eller banderelateret
- 1 % af drabene blev begået af en klient