Dyrehave vil trodse åbningsforbud: - Det er fuldstændig pjattet, siger ejer

Nordsjællands Fuglepark agter fortsat at holde åbent på trods af regeringens åbningsforbud.

Regeringen vil mandag indføre et forbud mod, at eksempelvis zoologiske haver og museer, som ikke er omfattet af genåbningens fase 2, åbner.

Men det preller af på Frank Friis, som ejer Nordsjællands Fuglepark ved Græsted.

- Jeg synes, det er fuldstændig pjattet. Vi har 70.000 kvadratmeter udenfor og har ingen problemer med at have folk gående, siger han til TV 2 Lorry.

Frank Friis har udgifter for 90.000 kroner om måneden, men han har i lang tid ikke har haft nogen indtægter på grund af coronakrisen.

For at skaffe penge til foder til parkens i alt 1800 fugle valgte han derfor at åbne fugleparken op i slutningen af april.

En beslutning, han ikke har i sinde at ændre på, selvom justitsminister, Nick Hækkerup (S), søndag har meldt ud, at brud på åbningsforbuddet kan give bødestraf på mange tusinde kroner.

Fugleparken genåbnede allerede i slutningen af april.
Fugleparken genåbnede allerede i slutningen af april.
Foto: TV 2 Kosmopol

Ansatte skal have løn

Hvis virksomheder med mere end 50 medarbejdere trodser forbuddet, vil det første gang koste en bøde på 40.000 kroner, anden gang en bøde på 100.000 kroner og tredje gang 150.000 kroner, har Nick Hækkerup oplyst til Ritzau.

Frank Friis har dog kun tre ansatte i fugleparken. Men de skal stadig have løn.

- Jeg vil stadig holde åbent. Jeg har ikke råd til at lukke ned, for jeg har ikke flere penge, og jeg har ikke fået nogle af de tilskud, de har tilpasset os. Så jeg bliver nødt til at holde åbent for at få penge til mad til dyrene, siger Frank Friis.

Ifølge justitsministeren vil politiet have mulighed for at lukke virksomheder, der bryder åbningsforbuddet.

Ifølge Frank Friis så havde han dog så sent som i dag søndag besøg af politiet, der ikke så nogen anledning til at påtale, at han holdt åbent.

- Jeg har haft politiet på besøg i dag, og de har godkendt området og sagt, at hvis ikke folk kan være her, så skal de heller ikke gå i Irma, Netto eller Jem & Fix, siger Frank Friis.

Efter planen må de zoologiske haver og museerne først åbne for besøgende igen den 8. juni.

Arealet, som fugeparken ligger på, er stort nok til at forholdsreglerne kan overholdes, siger Frank Friis.
Arealet, som fugeparken ligger på, er stort nok til at forholdsreglerne kan overholdes, siger Frank Friis.
Foto: TV 2 Kosmopol
Nordsjællands Fuglepark har 285 forskellige arter fordelt på 1800 fugle.
Nordsjællands Fuglepark har 285 forskellige arter fordelt på 1800 fugle.
Foto: TV 2 Kosmopol

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik