Mikkel Toksværd kunne se på sin søn, at han ikke trivedes i skolen.
Sønnen kunne eksplodere i heftige raserianfald og andre gange opføre sig, som om han ikke hørte, hvad der blev sagt. Sønnen havde svært ved det sociale og blev ikke inviteret til legeaftaler eller fødselsdage.
- Det var virkelig en hård tid og en kæmpe krise. Hvorfor er vores barn så mærkeligt, tænke vi, fortæller han til TV 2 Lorry.
Sønnens mistrivsel resulterede i en række frustrerende møder på skolen, men ingen – hverken lærerne eller forældrene - forstod, hvad der var årsagen bag sønnens opførsel.
Da sønnen var omkring ti år, fik han endelig diagnosen autismespektrum-forstyrrelser. Eller de fandt ud af, at de havde ”en søn med autisme”, som Mikkel Toksværd foretrækker at kalde det.
Der er mange fædre, der ikke kan se, hvordan de skal finde ind til deres barn
Diagnosen blev et wakeupcall for Mikkel Toksværd og hans måde at være far på:
- Før gik jeg i gammeldags ”far-mode”, som er den dér klassiske mandeopdragelse. At man skal handle, forsvare og insistere på at tage kampene op med skolen og systemet, siger han til TV 2 Lorry.
Men den måde at agere på hjalp ikke sønnen, fandt han hurtigt ud af. I stedet måtte han prøve at sætte sig ind i, hvordan sønnen oplevede verden.
- Jeg måtte give fuldstændig slip på mine egne behov og forventninger og på alt, hvad jeg troede, der var rigtig og forkert at gøre og starte forfra siger han.
Brug for at hjælpe fædrene
Mikkel Toksværds søn kom på specialskole. Her lagde Mikkel Toksværd mærke til, at mange af de andre fædre valgte at trække sig, når forældreskabet blev svært.
- Jeg konstaterede, at der var mange fædre, der var fraværende. Det er min teori, at der er mange fædre, der ikke kan se, hvordan de skal finde ind til deres barn, siger han.
Jeg havde ingen manderoller at spejle mig i
I dag er hans søn 20 år gammel, og de to bor sammen og har et godt forhold. Men Mikkel Toksværd mener stadig, at der er brug for at gøre noget ekstra for at få fædrene mere på banen, når et barn har autisme:
- Det er vigtigt, at fædrene er der, for et barn med autisme har brug for alle de ressourcer, de kan få.
Tirsdag aften havde han derfor arrangeret en ”Fædrenes Aften” på Kadetten i Helsingør, hvor fædre til børn med autisme eller andre udfordringer kunne mødes og tale om forventninger til far-rollen - både det, der er svært, og alt det gode og sjove, der også kan være.
16 mænd mødte op, og de havde børn med autisme i mange forskellige aldre og sværhedsgrader.
- Selvom vi var vidt forskellige, så var vi fælles om at være udfordret af noget, der er skidesvært. Så der var rigtig meget behov for at tale og lytte, og rigtig meget genkendelighed, siger han.
En genkendelighed han godt kunne have brugt, da hans egen søn var yngre:
- Jeg havde ingen manderoller at spejle mig i. Jeg måtte opfinde rigtig meget selv. Så det var så ensomt, selvom jeg havde mange ressourcestærke personer omkring mig, siger han.
Flere fædre-aftener i vente
I dag er Mikkel Toksværd glad for, at han besluttede at sætte sin søns behov først og få mest mulig indsigt i, hvordan hans søns verden ser ud. Det har gjort, at de har et meget tæt forhold.
- Han har mange meninger, og på grund af autismen kan han være meget insisterende. Men vi kender hinanden rigtig godt, og vi kan sagtens have en masse konflikter, men vi lander også igen, siger han og fortsætter:
- Han er aldrig i tvivl om, at jeg er der for ham, ikke på den gamle måde, hvor jeg kun vil tage kampene, men på den måde, hvor jeg er optaget af, hvordan han tænker og føler, og hvad der skal til, siger han.
Efter hans fædrearrangement har han fået lyst til at lave mere om faderskab og børn med udfordringer.
- Jeg har helt klart fået blod på tanden efter mere. Den åbenhed, information, støtte og inspiration, der var til stede, viste, at der var et klart behov, siger han.
