Irma-hønen får forbud mod at lægge æg om aftenen

Med Irma-hønens midlertidige asyl på Lolland følger et bestemt krav fra kommunen.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den legendariske Irma-høne, der siden 1936 har lyst op ved Sortedams Dossering i København, fik for nyligt nyt hjem på Lolland.

Her har det biodynamiske landbrug Knuthenlund fået lov til at genhuse den ikoniske neonreklame, mens bygningen ved Sortedams Dossering gennemgår en renovering.

Med Irma-hønens midlertidige asyl følger dog én bestemt betingelse.

Irma-hønen må ikke lægge æg mellem klokken 20 og indtil klokken otte om morgenen. Det har Lolland Kommune netop besluttet, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

På tålt ophold

Ifølge kommunen passer lysreklamen dårligt ind i det lollandske landskab.

- Generelt kan bygge- og anlægsprojekter ikke anbefales i området. Det vurderes, at Irma-hønen er et stort (5x12,3 meter) og dominerende skilt, der vil kunne påvirke landskabet massivt. Særligt i de mørke timer, lyder det i den skriftlige begrundelse for landzonetilladelsen, som i øvrigt kun er givet for foreløbig et år.

Det anføres desuden, at Irma-hønens neonfarver kun må være tændt i perioden mellem klokken 20 og 8 ved særlige lejligheder, hvor forretningen alligevel har åbent.

Vender tilbage på sin pind

Når bygningen ved Sortedams Dossering står færdigrenoveret, vender Irma-hønen tilbage på sin vante pind, meddeler Irma, som ellers havde op til overvejelse, om den overhovedet skulle op igen.

- Med den interesse vi i Irma har oplevet i forbindelse med genhusningen, er der ingen tvivl om, at Irmahønen kommer tilbage på sin pind. Irmahønen har boet ved Søerne i en menneskealder. Og det bliver den ved med fremover også, udtaler Irmas direktør Søren Steffensen.

Derfor flytter Irmahønen. 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

billede 123

Til galla på slottet: Her er de 18-årige, der skal fejre prins Christian

ba3b83ec-77a8-4b8d-b909-647638b48c93

Fotogen skypumpe spottet over Øresund

20230924-155339-L-1920x1278we

F.C. København vinder over Brøndby IF

Vis mere
20230924-150951-L-1920x1278we

Politi med klar besked til fodboldfans efter derby

Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

Vis mere