Brud på spildevandsledning: Her frarådes badning

Al badning og sejlaktivitet ved havnen i Svanemøllen Havn frarådes mandag, efter der er konstateret spildevand i vandet.

Der er mandag sket en utilsigtet skade på en spildevandsledning i Svanemøllebugten, og det betyder i øjeblikket, at der er dårlig badevandskvalitet ved Svanemøllen Strand. Her er der nu sat rødt flag op.

Det skriver Københavns Kommune på Twitter.

"Vi fraråder også sejlaktivitet ved havnen i Svanemøllen, hvis vandet er synligt grumset," lyder det på Twitter.

Artiklen fortsætter efter tweetet.

Bliver opmærksom på fejl fredag

Novafos, der er vand- og spildevandsselskab i området, bekræfter, at der udledt spildevand i Svanemøllehavn, fordi der er opstået et brud på en spildevandsledning. 

Bruddet er opstået i forbindelse med, at man var i gang med at flytte en spildevandsledning ud for Svanemøllen Havn for at gøre plads til den kommende Nordhavnstunnel.

I den forbindelse er der en ledning, som ved en fejl er blevet ramt af et jern, som har forsaget en revne i ledningen.

Det fortæller Arne Kristensen, der er kommunikationskoordinator for Novafos, til TV 2 Lorry.

Her er det billeder fra mandag, hvor et rødt flag ikke fik badegæsterne til at holde sig væk.
Her er det billeder fra mandag, hvor et rødt flag ikke fik badegæsterne til at holde sig væk.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol


- Vi bliver klar over det natten mellem torsdag og fredag. Men vi kan godt holde vandet nede i den byggegruppe, der er, ved at pumpe det videre i kloakken, siger han og fortsætter:

- Mens ledningen er normalt i brug, så kommer der hele tiden en lille smule vand ud af den revne, der er opstået. Det vand kommer ud i en byggegruppe og bliver pumpet videre op i en kloak. Derfor siger vi (fredag, red.), at det kan vi godt håndtere, siger han.

Men mandag formiddag bliver man altså klar over, at situationen er en anden. Det viser sig nemlig, at alt spildevandet ved en fejl ikke bliver pumpet væk fra byggegruppe, men i stedet til et regnvejrssystem.

- Vi kan ikke sige, hvor meget der løbet ud, men den del, der er blevet tilkoblet regnvandssystemet er løbet ud i havnen, siger Arne Kristensen.

Efter at man blev bekendt med fejlen har Novafos stoppet for udledningen til havnen og arbejder nu udelukkende for at tætne ledningen, så den kan tages i brug igen.

Her er det billeder fra mandag, hvor et rødt flag ikke fik badegæsterne til at holde sig væk.
Her er det billeder fra mandag, hvor et rødt flag ikke fik badegæsterne til at holde sig væk.
Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

Risiko for udledning til Øresund

Novafos oplyser, at afløbssystemet i Gentofte kan rumme op til 12 timers spildevand. Det betyder, at man på nuværende tidspunkt forventer at kunne holde vandet tilbage indtil omkring klokken 22.00 mandag aften.

Herefter kan det blive nødvendigt at udlede spildevandet i Øresund ved Skovshoved 1,5 kilometer fra kysten.

- Det afhænger af, om vi er nået så langt med at tætne ledningen, at den kan tages i brug igen. Hvis vi ikke er færdige, så bliver vi nødt til at udlade vand i Øresund, ellers vil vandet begynde at stige op i folks kældere, siger Arne Kristensen.

Populært udflugtssted

Svanemøllen Havn er et populært udflugtsmål i sommermånederne og har også været det de seneste dage, hvor der har været høje temperature og solskin.

Derfor er der også mange mennesker, som har besøgt havnen henover weekenden.

- Man skal selvfølgelig holde øje med, om man får det dårligt. Det kan give opkast og dårlig mave, hvis man har været i vandet og fået colibakterier ind. Derfor har vi også sendt en  pressemeddelelse ud og informationer til diverse klubber og Facebooksider, så vi kan informere så mange som muligt.

- Det er ikke nogen ønskværdig situation, men det er et sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der har gjort det. Vi har forsøgt at stoppe skaden så hurtigt, som vi kunne.

Novafos forventer, at ledningen er lappet senest tirsdag morgen og vurderer, at man indenfor et til to døgns tid vil kunne bruge havnen igen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik