Frie Grønne langt fra Folketinget - men her var vælgerne vilde med dem

På landsplan blev det til 0,9 procent af stemmerne, men på flere valgsteder nåede Frie Grønne op over otte procent af stemmerne.

Sikandar Siddique og Frie Grønne har kæmpet en hård kamp mod spærregrænsen i den netop overståede valgkamp.

Det blev ikke anerkendt af vælgerne, der kiggede andre steder hen end mod "Danmarks Nye Antiracistiske, Solidariske og Kompromisløse Klimaparti", som de kalder sig.

Men enkelte valgsteder har der været stor opbakning til partiet, der stillede op til Folketingsvalget for første gang. Og der er en fællesnævner: 

Valgstederne ligger alle tæt på områder, der er på listen over parallelsamfund - tidligere kendt som ghettolisten. Der er både tale om områder, der er udpeget som "udsatte boligområder" og "forebyggelsesområder".

Det bedste valgresultat for Frie Grønne finder man i bydelen Tingbjerg i Københavns Storkreds. Her har partiet fået over hver fjerde stemme (26,3 procent) og er dermed det parti med flest stemmer på valgstedet. En uhørt høj andel af stemmer, der står i stærk kontrast til de 0,9 procent, de fik på landsplan.

Artiklen fortsætte under grafikken

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvem stemmer på Frie Grønne?

TV 2 Lorrys politiske kommentatorer Robert Klemmensen har svært ved at se, at beboerne tæt på valgstedet Tingbjerg Skole går ind for at ophæve den private ejendomsret, som Sikandar Siddique har foreslået.

- Det, vi kommer til at diskutere, er, om det er Frie Grønnes politik eller deres spidskandidat, de har stemt på. Hvis det er kandidaten, så er der noget med, at Sikandar var det eneste brune ansigt i partilederdebatterne, og det, tror jeg, spiller en rolle, siger han og uddyber:

- Historisk har vi set, at danskere med anden etnisk baggrund end dansk stemmer på kandidater med anden etnisk baggrund.

Frie Grønne opnåede også et flot valg i Nørrebrohallen tæt ved Mjølnerparken (8,3 procent) og Utterslev Skole (8,5 procent) tæt ved Utterslevhuse. Begge områder, der er på regeringens liste over "udsatte boligområder".

Men det er ikke kun i København, at Frie Grønne har opnået et flot valg. Også på vestegnen har der enkelte steder været et godt øje til partiet.

Artiklen fortsætte under grafikken

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Strandgårdskolen i Ishøj, hvor kun lige under 60 procent af de stemmeberettigede har sat et kryds, får Frie Grønne 13,6 procent af stemmerne. På Gildbroskolen, der ligesom Strandgårdsskolen ligger tæt på det udsatte boligområde Vejleåparken, opnår Frie Grønne 9,1 procent af stemmerne. Begge steder er de det største parti lige efter Socialdemokratiet.

Modreaktion til indvandre-debatten

Det samme er tilfældet på valgstedet i Kulturhuset Brønden, der ligger tæt på boligområderne Brøndby Strand Nord og Brøndby Strand Strand, som ligeledes er på forebyggelseslisten. Her fik de 11,1 procent af stemmerne.

Robert Klemmensen tolker det som, at beboerne i de nævnte områder, der stemmer på Frie Grønne, går mere op i, hvem personen er, end hvad partiet egentlig mener.

- Det siger noget om det danske valg, at selvom man ikke går ind for at ophæve den private ejendomsret, så stemmer man alligevel på en partiet. Det er lidt omvendt, og det er selvfølgelig noget, der kommer på baggrund af den til tider lidt ophedede debat om indvandrer, vi har haft i det her land.

Også på Milestedet i Rødovre (8 procent), Ole Rømer-Skolen (8 procent) og Rådhuset i Høje Taastrup (8,7 procent) samt Herstedvester Skole (7,6 procent) i Albertslund opnåede Frie Grønne et flot valg.

Til sammenligning opnåede Frie Grønne at få 3,1 procent af stemmerne i på Mørkhøj Skole, hvor han selv skulle stemme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik