Kommune afskaffer den - men børn skal stadig drikke mælk, siger Fødevarestyrelsen

Det skal være slut med den kvarte liter skolemælk til frokosten, hvis det står til de københavnske politikere. Københavns Kommune vil nemlig fra 2023 spare den mælk, der i årtier har været en fast del af mange skolebørns hverdag, væk.

Torsdag udtalte Børne- og Ungeordfører for Radikale Venstre, Emil Sloth Andersen, til TV 2 Lorry, at man med "god samvittighed" fjerner skolemælken, da den er "en klimasynder," og at "man ifølge Sundhedsstyrelsen bare kan drikke vand."

Men det kræver en præcisering. For udover at det er Fødevarestyrelsen og ikke Sundhedsstyrelsen, der udarbejder kostrådene, er det heller ikke korrekt, at vand kan erstatte mælk.

- Vi har et kostråd, der hedder sluk tørsten i vand – men det er i stedet for søde drikke som for eksempel sodavand og juice. Herudover har vi et råd om, at man skal drikke 250 ml mælk og spise mellem 15 og 20 gram ost om dagen, afhængig af din alder. Vand kan dermed ikke erstatte mælk, siger sektorleder i Fødevarestyrelsen, Charlotte Kølln tlil TV 2 Lorry.

Dermed anbefaler Fødevarestyrelsen fortsat mælk, fordi det er en vigtig kilde til vigtige næringsstoffer, særligt calcium. Ikke mindst i voksealderen, idet kalk er med til at opbygge og vedligeholde knogler og tænder. 

- Det betyder også, at hvis man ikke kan lide ost, anbefaler vi faktisk at drikke op til 350 ml om dagen. Så vigtig er mælk som næringskilde, hvis man ikke sørger for at få dækket sit kalkbehov på anden vis, siger Charlotte Kølln.

Ikke så dårlig for klimaet som selve koen

Animalske fødevarer er kendt som klimasyndere, men der er også en grund til, at det er oksekødet der igen og igen fremhæves frem for mælken. For mens en liter mælk udleder 1,5 kilo CO2-ækvivalenter, udleder en kilo kød 40 kilo, ifølge et studium offentliggjort i tidsskriftet Science.

Alligevel skævede man til klimaet, da Fødevarestyrelsen i januar 2022 offentliggjorde de nye kostråd. For det er trods alt en faktor i en verden, hvor klimaet er under pres.

- Vi har udviklet de nye kostråd, så de både tager hensyn til sundhed og klima. Det betyder, at vi blandt andet har ændret vores anbefalinger på mælk fra 250 -500 ml til 250 ml om dagen. siger Charlotte Kølln:

- Så vi anbefaler fortsat, at børn drikker mælk – vi blander os bare ikke i, hvor de gør det. Men når børn dog ikke får det i skolen, skal forældrene bare lige være opmærksomme på, at deres børn får mejeriprodukter derhjemme.

For at sikre, at budskabet om at drikke mælk kommer ud til danskerne, opdaterede Fødevarestyrelsen sin Twitter efter blandt andet TV 2 Lorrys henvendelse.

Mørkegrønne grøntsager og kosttilskud er næppe løsningen

I Mejeriforeningen, der hører ind under Landbrug & Fødevarer, er ernæringschef Merete Myrup Christensen glad for, at Fødevarestyrelsen går i brechen for mælken.

- Næringsstofferne i mælken er vigtige, så vi er kede af, at en københavnsk politiker diskvalificerer en fødevare ved at sige, at man lige så godt kan drikke vand – for det kan man ikke. Calcium er vigtig for os alle, men især for børn, fordi de vokser, siger Merete Myrup Christensen til TV 2 Lorry.

Hun undrer sig over, at det netop er mælken, som skal spares væk. Eller det vil sige administrationsomkostningerne, fordi det er forældrene, som betaler skolemælken. Netop det må være en indikation på, at forældrene ønsker, at deres børn skal drikke mælk.

- Morgenerne kan ofte være bøvlede, og om aftenen kan der ske andre ting, der gør, at man ikke lige får mælk til maden. Skolemælken er forældres forsikring for, at børnene får drukket mælk, siger Merete Myrup Christensen.

For selvom man kan tage kosttilskud med kalk, og at der findes calcium i mørkegrønne grøntsager, skal der en indsats til for at få det gjort, mener hun:

- Kosttilskud har en social slagside, hvor undersøgelser har vist, at det kun er de ressourcestærke forældre, der får dem købt. Og som mor ved jeg jo, at mørkegrønne grøntsager ikke ligefrem er favoritten hos børn. Så det er bare nemmere at give børnene et glas mælk. Det er en basisfødevare, og noget, som alle forældre husker.

I Københavns Kommune kan man spare 1,5 millioner kroner årligt ved at spare skolemælken væk - selvom forældrene ellers betaler for børnenes mælk selv. Det sker ved at reducere alle skolers budget til det tekniske personale - altså dem, der bruger tid på at modtage, sortere, uddele og rydde op efter mælken.

Det fremgår også af forslaget, at idéen til at afskaffe skolemælken også er opstået ud fra et generelt ønske om at gøre skolernes aktiviteter mere klimavenlige i kraft af færre tunge køretøjer gennem byen og mindre affald.

Efter artiklens udgivelse har Emil Sloth Andersen henvendt sig med følgende udtalelse:

"Min grundlæggende pointe er, at der er direkte råd fra statslig side om, at der serveres vand, mens der ikke er en decideret anbefaling om, at der serveres mælk. Den del fremgår klart af notatet fra børne- og ungdomsforvaltningen. Modsat er det naturligvis heller ikke direkte frarådet, at børn får serveret mælk. Der er ligeledes heller ikke anbefalinger om fra statslig side, hvornår børnene får mælk, og dermed kan børn ligeså vel få deres mælk om morgenen og aftenen. Det er godt, at jeg får anledning til at præcisere den del, for jeg medgiver helt og fuldt, at udtalelsen rummede nogle implicitte antagelser, der ikke blev gjort klart i farten.

Jeg anerkender mælkens gavnlige effekter fuldt ud – det er jo et biologisk anliggende for naturvidenskaben - men stiller spørgsmålstegn ved, om det er folkeskolens opgave at understøtte mælkeforbruget, som allerede ligger fint. Som vi også får oplyst af børne- og ungdomsforvaltningen gælder det, at ”ifølge Mejeriforeningens Mejeristatistik drak danskerne i gennemsnit 0,3 liter mælk om dagen i år 2020, hvilket placerer Danmark på en fjerdeplads blandt de mest mælkedrikkende nationer”. Vi er som folkefærd gennemsnitligt ikke i alarmerende mælkeunderskud, og så kan man stille spørgsmålstegn ved, om vi stadig skal have skolemælk til de kun omkring 24 % af eleverne, der får skolemælk."