Hvornår kan man som ejer tillade sig at rive en bygning ned? Og er det rimeligt, at en kommune sætter stopper for en nedrivning, selvom ejeren netop har købt grunden for at rive ned og bygge nyt?
I slutningen af marts kørte netop denne debat i Køge Byråd. Omdrejningspunktet var en villa fra 1921 i nyklassicistisk stil beliggende på F.C. Hansensvej i Køges eftertragtede Ågadekvarter.
For bygningen skulle rives ned, selvom den var i opført i såkaldt ”bedre byggeskik”.
Og det fik naboerne til at råbe op - for huset var bevaringsværdigt, mente de, hvorefter en sand mediestorm ramte huset, da journalist, klimaaktivist og forkæmper for bygningskulturarv, Signe Wenneberg, satte fokus på det.
Det ærgrede mig, men så kom jeg videre - indtil balladen startede.
Men nu er stormen drevet over - og det er en af naboernes skyld.
Niels Poulsen, der selv er murermester og har eget entreprenørselskab, har sammen med sin kone Tina Gregersen nemlig købt den lyserøde muremestervilla. Og huset bliver bevaret.
Parret bor på den anden side af gaden og havde faktisk haft kig på villaen, da den i første omgang var til salg. Men prisen var for høj og røg til anden side.
- Det ærgrede mig, men så kom jeg videre - indtil balladen startede, fortæller Niels Poulsen til TV 2 Kosmopol:
- Selvom jeg er glad for, at vi har købt huset, og jeg synes, at det skal bevares, kan jeg godt føle med den familie. Det var en rigtig ærgerlig situation. Så jeg er bare glad for, at vi sammen fandt en løsning, hvor vi fik det hus, som vi jo havde kigget på, og de kunne komme videre.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Bedre byggeskik
Overordnede fællestræk for bygninger i bedre byggeskik-stil er:
Velkomponerede facader med enkle afdæmpede murværksdekorationer.
Enkle facader i blank mur i kombination med hvidkalkede gesimser – eller i nogle tilfælde pudsede og kalkede facader.
Frontkviste opført i plan med facaden.
Afvalmede og velproportionerede saddeltage belagt med vingetegl eller cementtagsten og med rygning lagt i mørtel.
Opsprossede hvidmalede vinduer med små rudeformater.
Fint bearbejdede hoveddøre.
Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
Sat til nedrivning
Sagen startede i januar 2023, da huset fik ny ejer. Og den nye ejer lagde ikke skjul på, at muremestervillaen skulle rives ned til fordel for et nybygget etplanshus.
I byrådet skabte det i slut marts heftig debat, hvor S, SF og EL var imod nedrivningen, mens K, V og R var for med et argument om, at ejeren havde undersøgt kommunens regler.
Men for netop at beskytte "bygningsarven, kulturarven og de øvrige naboers forventning om at bo i et kvarter med historiske huse," mente borgmester Marie Stærke (S), at politikerne og forvaltningen skulle nedsætte et såkaldt paragraf 14-forbud, så ejeren ikke fik lov til at rive huset ned af det hensyn.
- Det er lidt friskt at tro, at man bare kan rive ned uden at tro, at ingen vil protestere over det. Køberen kender godt området, sagde Marie Stærke (S) dengang til TV 2 Kosmopol.
Afstemningen endte 14 mod 13 til nedrivning. Men til protokol blev der tilføjet af et enigt byråd, at noget lignende ikke måtte ske igen.
Et ødelagt kvarter
Men borgerne ville redde huset. De samlede underskrifter og brugte de sociale medier. Niels Poulsen fulgte det på sidelinjen og besluttede sig for at gå i dialog med ejeren. Og tirsdag breakede Signe Wenneberg så på sin Facebook, at huset havde fået ny ejer.
- Nogle gange betaler det sig, at der råbes op - sådan at naboer og lokalsamfund bliver opmærksomme på, at nogen vil rive kulturarv ned, og måske synes naboer og lokalsamfund ikke, at det er særlig skønt at se på, at deres kvarter ødelægges, skrev hun tirsdag på Facebook og tilføjer overfor TV 2 Kosmopol, at hun er lettet, men har for travlt til at tale og henviser til sin opdatering, hvor hun skriver, at huset har fået ny ejer.
Niels Poulsen selv skal nu til at se på villaen. Villaen overfor, hvor han og konen bor pt, renoverede han for fire år siden, og han er derfor bekendt med stilen.
- Det sjove er, at vi også oprindeligt gerne ville lave et etplanshus, fordi huset var slidt, men i samarbejde med arkitekterne i Køge, endte vi med at restaurere det som en moderne patriciervilla. På F.C Hansensvej skal der også laves meget, men selvfølgelig skal den smukke stil udvendigt bevares, og vi kommer til at samarbejde med en arkitekt om det her også.
Nybyg er en klimasynder
Byggeri står for 30 procent af den samlede CO2-udledning i Danmark, og hvis regeringen skal nå sin målsætning om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, skal der mere fokus på renovering af gamle bygninger fremfor nybyggeri. Så entydig er konklusionen i en rapport fra Rambøll.
Klimahensyn er en af to årsager til, at Køges borgmester Marie Stærke (S) ønskede at bevare villaen på F.C. Hansensvej. Hun er derfor også lettet over, at det lykkedes.
- Der er to hensyn her - vi skal værne om bygningskulturarven. Køge er kendt for sin fine midtby, som er velbevaret og derfor har en kæmpe attraktionsværdi. Men det handler også om klimaet - nybyggeri er meget belastende for klimaet, og det er tid til at skærpe, hvor vi river ned, siger Marie Stærke til TV 2 Kosmopol.
I byrådet har man sikret, at en lignende sag ikke kan ske igen, men Marie Stærke vil gerne gå endnu længere.
- Vi skal kigge på forskellige modeller. Den sikreste ville være at lave tre-fem bevarende lokalplaner, men med alt, hvad der er gang i med byudviklingen i Køge, har vi ikke ressourcerne. Så vi skal i første omgang have skrevet det ind i kommuneplanen, så det står meget tydeligere, at man ikke bare må rive disse huse ned, medmindre der er helt særlige omstændigheder, der gør det nødvendigt, siger Marie Stærke og tilføjer:
- Jeg er ked af, at nogen har følt sig klemt, men det er en vigtig og principiel sag at diskutere, hvordan vi passer på kulturarven og klimaet, og jeg er derfor glad for, at sagen er afsluttet.
