Marianne havde en halv meter vand i stuen - her er borgmesterens forklaring
På Havstokken i Køge er skaderne på husene alvorlige efter stormfloden i weekenden, og flere beboere er chokeret over de massive ødelæggelser.
Marianne Sommer fra Køge var en af de personer, der fik store skader på sit hus i forbindelse med stormfloden. Hendes hjem stod i vand til knæene, og det har haft konsekvenser.
- Vandstanden har været oppe på 40 - måske 50 centimeter. Så gulvene skal jo brækkes op på et tidspunkt, det skal tørres ud, og så skal der jo renoveres igen. I de 37 år, jeg har boet hernede, er det første gang, at jeg oplever det så slemt, siger Marianne Sommer til TV 2 Kosmopol.
Og hun er ikke den eneste, der har fået store skader på sit hus i forbindelse med weekendens uvejr, og som er chokeret over, hvor voldsomt stormfloden endte med at blive.
- Det er svært lige at sætte ord på, og det er også svært at se, hvordan det skal få en ende, for det er mange måneder eller måske år, siger Lars Vagner Korsgaard, der ligesom Marianne Sommer bor på Havstokken i Køge.
Flere steder i landet holdt de såkaldte watertubes ikke til den store belastning, som stormfloden kom brusende med, og Køge var ingen undtagelse.
Her skulle de have haft en større watertube, som de havde tilbage i 2017, hvor de oplevede noget lignende, mener Marianne Sommer.
- Den var højere og tykkere, og den blev lagt ude i rabatten. Men der var vejret heller ikke så slemt, som det var i fredags.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
For voldsomt et vejr
Køges borgmester, Marie Stærke (S), undskylder watertube-fejlen med, at det voldsomme vejr blev vildere, end man regnede med.
- Det er jo rigtig ærgerligt, at den går i stykker. Og vi kan simpelthen ikke sige andet, end at trykket har været så stort, at watertuben ikke kunne holde til det, siger Marie Stærke til TV 2 Kosmopol.
Vi var heldige at låne en watertube
Hos danske beredskaber erkender man også, at stormfloden kom mere bag på dem end ventet.
- Vi vil selvfølgelig sammen med kommunerne forsøge at lave et plangrundlag, som er bedre at kigge ind i, så vi kan være bedre forberedte en anden gang, siger Tim Ole Simonsen, der er konstitueret sekretariatschef hos Danske Beredskaber.
Bliver værre de næste par år
Men selvom vi synes, at weekendens stormflod var slem, så kommer vandet kun til at indtage mere og mere af vores kyster i de kommende år. Det forklarer Charlotte Sinkbæk Schow, der er chefkonsulent i klimatilpasning og vandhåndtering hos NIRAS.
- Når vi rammer år 2100, ved vi, at vandstanden cirka er 70 til 80 centimeter højere, end den er i dag. Og når vi kommer til år 2200, så er den cirka to meter højere, end den er i dag. Det vil sige, at det vi oplevede i weekenden, det er faktisk normalsituationen i år 2200.
Derfor har hun også et råd til kommuner og regeringen, så de bedre kan håndtere de højere vandstande i fremtiden.
- På kort sigt skal man arbejde med at få etableret højvandssikring. Så man i hvert fald i den levetid, de nuværende bygninger har, kan holde vandet ude, fortæller Charlotte Sinkbæk Schow.
Køge Kommune og Danske Beredskaber stemmer i. De er enige i, at flere permanente løsninger i form af diger er vejen frem.
- Det bedste er jo at få lavet de diger, som der også ligger i planerne, og som vi har sat penge af til i budgettet, siger Marie Stærke og bliver suppleret af Tim Ole Simonsen:
- Det allerbedste vil jo være, at man enten ikke skulle beskytte noget, fordi alle bygninger lå langt fra kysten, eller at der var skabt nogle mere faste ting, altså diger eller betonmure eller noget andet, slutter han.
