Overdækning af støjende motorvej på tegnebrættet – og hastigheden sænkes
Partierne bag sommerens store infrastrukturforlig går videre med store trafikprojekter i hovedstadsområdet. Her er specielt fremtidens Motorring 3 interessant.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Næste skridt i det store infrastrukturforlig, som regeringen og en lang række af Folketingets partier præsenterede denne sommer, tages nu.
Flertalsgruppen er nu klar med retningen for, hvordan flere af sommerens vedtagne transportprojekter i hovedstadsområdet skal realiseres.
Her afsløres det blandt andet, at en overdækning af dele af Motorring 3 vest om København er på tegnebrættet.
Forligspartierne har således pålagt Vejdirektoratet at lave en miljøkonsekvensvurdering af den støjplagede strækning, som skal undersøge en række støjreducerende tiltag – herunder overdækning, men også forsøg med stærekasser.
Samtidig fremgår det nu sort på hvidt, at partierne har valgt at følge Vejdirektoratets tidligere anbefalinger om at sænke hastighedsgrænsen på motorvejen.
Derfor bliver fartgrænsen på Motorring 3 sat ned til 90 kilometer i timen, når motorvejen er fuldt udvidet.
Hvad er en miljøkonsekvensvurdering?
- Begrebet miljøkonsekvensvurdering kendes også som VVM-redegørelse eller VVM-undersøgelse.
- VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Og sådan en er lovpligtig ved store anlægsprojekter som for eksempel motorveje.
- En VVM skal kortlægge viden om miljøpåvirkninger fra et projekt, så politikere og borgere er i stand til at vurdere projektets konsekvenser for miljøet og tage stilling til de forskellige løsningsforslag.
- Med miljøpåvirkninger forstås både påvirkninger på menneskers liv såvel som dyreliv og planteliv samt luft, klima, vand, jordbund, landskab og kulturarv. VVM-redegørelsen oplyser om et anlægsprojekt konsekvenser for alt dette.
- Idéen er, at beslutningstagerne har et godt oplysningsgrundlag for at kunne træffe beslutninger om store anlægsprojekter.
- Derudover skal en VVM sikre, at et foreslået projekt bedst muligt tilpasses omgivelserne, og at miljøet ikke påvirkes unødvendigt.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Netop udbygningen – som den kommende miljøkonsekvensrapport er en forudsætning for – forventes at kunne blive sat i gang i 2023 og kommer blandt andet til at indeholde inddragelse af nødsporet, smallere vognbaner og ny belægning på vejen.
"Trængselsudfordringerne på Motorring 3 er et problem for de mere 130.000 køretøjer, der hver dag benytter den del af motorvejsnettet. Det store pres på motorvejsstrækningen vil vi afhjælpe med en kapacitetsudvidelse, hvor nødsporene inddrages til kørsel."
"Men inden arbejdet med udvidelsen kan gå i gang, skal projektet miljøkonsekvensvurderes, og i den forbindelse skal det også tænkes ind, hvordan støjgenerne for motorvejens naboer kan reduceres," udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S) i en skriftlig kommentar til TV 2 Lorry.
Borgmester: Sænk fartgrænsen med det samme
Gladsaxe Kommune er blandt de områder, hvor flest borgere generes af støjen fra Motorring 3. Her glæder borgmester Trine Græse (S) sig over udsigten til lavere fart på motorvejen.
Men, siger hun:
- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal vente, indtil den er færdigudbygget med at sænke hastigheden til 90 kilometer i timen. Man burde gøre det lige nu. Folk, der bor langs Motorring 3 er så plagede af støj, at de ikke kan vente flere år på, at der bliver gjort noget ved det, siger Trine Græse til TV 2 Lorry.
Selv om flere af de støjreducerende tiltag på tegnebrættet ligger flere år ude i fremtiden, så er alle støjreducerende tiltag ifølge borgmesteren velkomne. Især et af dem.
- Nogle steder er det ganske enkelt helt nødvendigt at overdække motorvejen. Så det er jeg da glad for, at man nu får undersøgt mulighederne for, siger Trine Græse.
Kan blive forbillede for andre motorveje
Den potentielle overdækning af dele af Motorring 3 kan blive den første af flere.
Af aftalen fremgår det, at Motorring 3 kan fungere som case i det videre arbejde med at se på forskellige løsninger for overdækning af andre motorveje.
Motorring 3 er heller ikke den eneste motorvej i hovedstadsområdet, politikerne nu er gået et skridt videre med.
I en pressemeddelelse skriver Transportministeriet, at der nu også er sat rammer for det videre arbejde med udvidelser af Amagermotorvejen, Øresundsmotorvejen, Hillerødmotorvejen samt en delvis nedrivning af Bispeengbuen.
Herunder har vi i kort form opsummeret de vigtigste nyheder om netop de projekter:
Sådan vil politikerne arbejde videre med vejprojekterne
Amagermotorvejen:
Der skal laves en miljøkonsekvensvurdering, som Vejdirektoratet står for, og som forventes færdig i første halvår af 2023. Herefter er der afsat 1,7 milliarder til at udvide strækningen ved blandt andet at etablere kørsel i nødsporet, nye fordelingsveje, til- og frakørselsramper og opsætte flere kilometer støjskærme.
Øresundsmotorvejen:
Der skal laves en miljøkonsekvensvurdering, som Sund & Bælt står for, og som forventes færdig i første halvår af 2023. Her skal der undersøges muligheder for et ekstra spor i hver retning mellem Lufthavnen og Vestamager, udvidelse af sammenfletningen med Amagermotorvejen, ny rampe ved Ørestad og et tilslutningsanlæg ved Amager Strandvej. Der er afsat 632 millioner kroner til at udvide motorvejen.
Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum:
Der skal laves en miljøkonsekvensvurdering, som Vejdirektoratet står for, og som forventes færdig i slutningen af 2024. Her skal en udvidelse af strækningen samt støjforhold undersøges. Der er afsat 1,075 milliarder kroner til udvidelsen, som kan sættes i gang, efter miljøkonsekvensvurdering er gennemført.
Delvis nedrivning af Bispeengbuen:
Inden 2023 er omme vil en forundersøgelsen af en delvis nedrivning af Bispeengbuen være gennemført.
Bag dagens beslutninger står regeringen i form af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, og Kristendemokraterne.
"I hovedstadsområdet er motorvejene dagligt hårdt presset af biler, der gør trafikafviklingen sårbar ved uheld. Derfor sætter vi nu gang i flere projekter, så vi kan fremtidssikre hovedstadens motorveje," udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S) i en skriftlig kommentar til TV 2 Lorry.
Enhedslisten var også en del af sommerens store aftale med navnet Infrastrukturplan 2035, da den blev præsenteret. Det var dog kun dele af aftalen, partiet kunne stå inde for. Således er partiet ikke en del af beslutningerne om motorvejene og statsvejene i hovedstadsområdet.
