Unge vælgere efterlyser ordentlighed: "De prøver at løbe om hjørner med mig"

Folketingsvalget 2019 er over os, og mens nogle glæder sig til indtage stemmeboksen og sætte sit kryds, så er der også en del danskere, der kæmper med politikerleden.

Især en større del af de unge vælgere udelader at gøre deres borgerpligt, som samfundsfagslæreren kalder dét at afkrydse en politiker på stemmesedlen.

Ved det seneste folketingsvalg var der kun 77 procent af de unge mellem 19 og 21 år i TV 2 Lorrys sendeområde, der valgte at indløse deres valgkort til en stemmeseddel. Det vil altså sige, at næsten hver fjerde ung ikke stemte ved sidste valg.

Hvorfor stemmer de unge ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor lader de unge de gamle bestemme, når de vælge at droppe stemmeboksen?

Det var temaet for fredagens "ikke"-debat på TV 2 Lorry. Vi rykkede ud til Sosu H i København. På scenen havde vi tre unge vælgere og to politikere. Valgløfterne var sat på pause, og fokus var rettet mod det store demokratiske problem: At mange unge ikke stemmer.

En af dem var 18-årige Maria Bendtsen, der læser på Sosu H i København. Hun ved ikke, om hun skal stemme i år.

- Politikerne er bare ude på at få vores stemmer. De lover en masse op til valget og når de så er blevet valgt, så gør de, som det passer dem. Nu har de fået det, de skulle have. Og så gør de, som det passer dem, lød Maria Bendtsens forklaring.

Kaia Fallinge er også 18 år og gymnasieelev. Hun overvejer at stemme blankt, fortalte hun.

De unge stoler ikke på politikerne
- Det kan måske lyde lidt privilegeret. For jeg er jo født ind i et af de mest velfungerende og transparente demokratier i verden. Jeg er kvinde, og jeg skal ikke engang gøre noget for at få lov til at stemme. Og alligevel overvejer jeg at stemme blankt. Jeg tror på det demokratiske system, som vi har i Danmark, men jeg synes ikke, at der er nogle politikere, jeg kan sætte min lid til, sagde hun.

Det, som de unge især reagerede på, var debattonen. Det er personangreb og mudderkastning i stedet for dialog og løsninger, sagde de.

Hvorfor står de og sviner hinanden til?
- Det her med, at de stiller sig op for åben skærm og sviner hinanden til. Det kan jeg ikke se noget i. For de skal være et forbillede for os unge, sagde Maria Bendtsen og fortsatte:

- De vil gerne have vores stemmer, og alligevel stiller de sig op og er sådan lidt barnlige og sviner hinanden til for åbent TV.

Men skal politikerne ikke gå til stålet, så det bliver interessant for os vælgere? 

- Nej, man kan vel godt gå til stålet på indhold og ikke på retorik, mener den 18-årige gymnasieelever Kaia Fallinge:

- Men det er også mediernes skyld. Man bliver sat op i mod hinanden, og man skal sige et budskab på 30 sekunder. Og så tvinges man ud i at gøre komplicerede ting konkrete og spiselige for vælgerne.

- Og det kan være med til at afholde folk fra at gå ind i debatten. De tænker: "De siger jo alle sammen det samme." Og man føler, at man i bund og grund bliver holdt for nar. Man sidder tilbage og tænker, at de i bund og grund egentlig bare gerne vil have min stemme, og så vil de prøve at løbe om hjørner med mig. Og det er den følelse, man sidder tilbage med, synes jeg, sagde Kaia Fallinge.

Folketingskandidat bakker de unge vælgere op
De unge vælgeres betragtninger blev bakket op af folketingskandidat Jan E. Jørgensen (V):

- Jeg kører selv et slogan, der hedder "mere ordentlighed, mindre mudder", for jeg er også træt af al den mudderkast, sagde Venstres Jan E. Jørgensen, der både sidder i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og i Folketinget.

Men den garvede politiker kom også med en lille opsang til de unge.

- Kennedy sagde, du skal ikke spørge, hvad dit land kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dit land. Vi skal have ansvarsfølelsen tilbage. Et engagement er altså bare nødvendigt, sagde Jan E. Jørgensen.

Til dagens debat blev de studerende spurgt ved håndsoprækning, om debattonen er for hård, og det mente et klart flertal.

- Politikerne er en stor del af problemet. Og vi er også en del af løsningen. Vi skal tage ansvar som politikere. Vi skal tale ordentlig til hinanden, og vi skal tage ansvar for at folk får en god oplevelse i mødet med demokratiet. Vi skal tage ansvar for at tage alle med, lød det selverkendende fra den socialdemokratiske Maria Gudme, der stiller op til sit første folketingsvalg.

- Det er en udfordring for vores demokrati, hvis de unge ikke stemmer. Men man kan ikke få nogen som passer 100 procent til en selv. Med mindre man selv stiller op. Men ellers må man stemme på dem, som man er mest enige med, lød den afsluttende opfordring fra Jan E. Jørgensen.

- Det er vigtigt, at man som ung stemmer, for det er de unge, der skal leve med resultaterne i mange år.

Se hele debatten lige her: