Rekordstort antal betjente på gaden under valget: - Valget for fire år siden var ingenting

Flere tillidsmænd i politiet bekræfter overfor TV 2, at politikredsene har sendt betjente til hovedstadsområdet for at assistere.

Torsdag eftermiddag mødte politiet talstærkt på Christiania i København.

Partiet Stram Kurs og formand Rasmus Paludan havde nemlig bebudet en demonstration på fristaden.

Foruden at mandsopdække den yderligtgående islamkritiker med blandt andet PET-betjente, bruges der mange ressourcer, når han eksempelvis demonstrerer. Men også andre politikere har beskyttelse.

Samlet giver det en historisk politiindsats i forbindelse med et valg. Det fortæller Rigspolitiet:

- Det er et større setup, end vi har haft i forbindelse med andre folketingsvalg. Men det er vigtigt at understrege, at det er en kerneopgave for politiet at sikre, at valget foregår i god ro og orden, siger Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg til DR Nyheder.

Rigspolitichefen siger, at det særligt er i lyset af urolighederne på Nørrebro i København efter en Stram Kurs-demonstration i april, der har fået politiet til at opjustere bemandingen.

Mindst 300 betjente udsendt

Ifølge TV 2s oplysninger er der tale om mindst 300 ekstra betjente fra politiets politikredse.

Flere tillidsmænd fra politikredsene bekræfter til TV 2, at kredsene har sendt betjente afsted. Dertil kommer et ukendt antal PET-betjente.

Nogle af betjentene kommer fra Nordsjællands politikreds. Det fortæller fællestillidsmand og formand i Nordsjællands Politiforening, Lars Jensen:

- Vi har aldrig haft et setup af de her dimensioner. Valget for fire år siden var ingenting i forhold til. Det var ganske få ressourcer vi brugte. Og det var kun på valgdagen.

- Det betyder, at de kollegaer, som vi sender til København, ikke kan varetage de opgaver, som de er blevet tilset heroppe. Og det går så udover de faglige indsatser, siger han.

Konsekvensen er ifølge fællestillidsmanden, at der vil komme længere sagsbehandlingstider, og at politiet ikke er lige så synlige i forbindelse med færdselskontroller.

Derfor håber han, at man efter dette års valg tager en snak om, hvad politiets ressourcer skal bruges på.

Også fra Politiforbundet lyder det, at de ikke har oplevet noget lignende. Og lægger man dertil, at politiet har været presset siden terrorangrebene i København i 2015, vil der være opgaver, der bliver nedprioriteret, lyder det:

- Politiet skal nok komme til 112-opgaverne, men det er klart, at der skal gøres nogle hårde prioriteringer i de opgaver, som politiet nu engang skal løse, siger formand for politiforbundet, Claus Oxfeldt.

Paludan: Det handler om demokratiet

Rasmus Paludan siger, at man ikke bør tale ressourcer, når det drejer sig om politiske ledere, der stiller op til et demokratisk valg:

- Det er langt ude, at nogen overhovedet kan egne sig til at mene, at politikere ikke skal beskyttes, hvis det er nødvendigt.

- Så jeg støtter fuldt ud, at politiet beskytter politikere i det omfang, at det er nødvendigt. Hvis de ikke gør det, har vi jo ikke demokrati længere, så har vi jo voldsmandens veto, hvor det er mordere, der kan bestemme, hvem der bliver valgt, siger Rasmus Paludan.

Samme melding kommer fra Justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Han kan ikke bekræfte, at der er tale om 300 betjente, men siger, at det handler om at beskytte demokratiet.

Derfor kan man heller ikke gå kritisk til ressourceforbruget, lyder det:

- Lad os lige trække vejret. Der er fire ugers valgkamp. Der er brug for en særlig indsats, siger Søren Pape Poulsen.

Han siger videre, at der ved udgangen af året vil være 600 flere betjente i Danmark.

Danskerne skal stemme til folketingsvalget 5. juni, Grundlovsdag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik