Sofaen var grøn og tung, og min kæreste og jeg vrissede ad hinanden, mens vi bugserede den fra en lejlighed ved Lindevangsparken og siden via metro til Flintholm, S-tog til Nørrebro og to stop i en lidt for fyldt 5C-bus, inden sofaen og vores parforhold kunne hvile sig i vores toværelseslejlighed.
Her fik 80'er herligheden med transitæstetik – tænk lufthavn eller venteværelse – lov at stå i seks år, inden det endte, som det måtte: med en salgsannonce på DBA som seks år tidligere.
Der kom et par følere, indtil en DBA-bruger pludselig erklærede sin købsinteresse og betalte det fulde beløb uden at bese min skriggrønne øjesten.
Brugeren, der i virkeligheden var en dansk virksomhed ved navn Seasun, sendte en ansat og i øvrigt flink fragtmand, der, mens vi i fællesskab løftede møblet fra anden sal og ud i varevognen, fortalte, at min sofa stod over for lidt af en rejse.
En vintageforretning i Sydkoreas hovedstad, Seoul, havde set min annonce.
Sofaen ramte tilsyneladende den æstetik, den sydkoreanske møbelforretning gik efter. Så nu skulle sofaen min, der nu ikke længere var min, pakkes i en skibscontainer med kurs mod et nyt liv Asien.
World wide Hvidovre
I en betongrå lagerbygning, i det der nok bedst kan betegnes som et meget industrielt industrikvarter på Avedøre Holme i Hvidovre syd for København, står min sofa nu sammen med andre danske og skandinaviske designmøbler som en tætpakket og kalejdoskopisk masse i transit.
Og her står den godt, forsikrer Peter Reedtz Kristensen.
Han er stifter og direktør i virksomheden Seasun, der for nu har købt og opbevaret min sofa, indtil de kan fylde en skibscontainer med den og andre møbler til butikken i Seoul.
Peter Reedtz Kristensen forklarer, at virksomhedens kundekartotek består af større vintageforretninger i lande som USA, Canada, Australien, Japan, Sydkorea, Taiwan og Kina samt et par andre i forskellige europæiske lande.
Butikkerne følger selv med på danske hjemmesider og auktionshuse.
- Når de så finder et møbel eller noget andet indbo, de vil have, lægger de ordren hos os. Så kontakter vi sælgeren og står for handlen, at afhente møblet og siden transportere det til butikken i udlandet, siger direktøren.
(Artiklen fortsætter efter grafikken.)
Seasun har snart 30 år på bagen som eksportør af skandinavisk møbeldesign, men for tre-fire år siden tog forretningen for alvor fart.
- Det hele gik lidt fra nul til 100 på kort tid. Efterspørgslen efter dansk design er meget stabil, og den er stabilt høj, men i takt med, at handlen i endnu højere grad blev onlinebaseret under coronakrisen, begyndte vores kunder at lede mere på nye, digitale platforme. Der eksploderede det virkelig, siger Peter Reedtz Kristensen.
Han nævner Den Blå Avis (DBA), Facebook Marketplace, Gul og Gratis samt onlineauktioner hos Auktionshuset eller Bruun Rasmussen som eksempler på platforme, hvor butikkerne i udlandet følger med.
- Og det er da lidt sjovt at tænke på, hvordan et gammelt maleri af en eller anden lidt tilfældig bondegård i Vestjylland, som nogen har til salg på DBA, kan blive solgt i en vintageforretning i eksempelvis Canada, siger han.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Samme opsving oplevede fragtfirmaet JH Packman i Greve, der specialiserer sig i udlandstransport af high-end møbler og kunst.
- Corona var også en god tid for os. Der sad mange hjemme og shoppede og bød på internetauktioner. Det kunne mærkes hos os, siger Skipper Jacob Aaskov Hansen, der er daglig leder og direktør.
Han fortæller dog, at konkursen af Laurtiz.com har ført til ”et hul i fødekæden” og en lille nedgang i aktivitetsniveauet de seneste måneder.
Han forklarer videre, at JH Packman især fragter mange brugte designmøbler til Paris, Holland-Belgien og en del oversøisk i containere til Nordamerika.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Rekordhøj eksport
Min sofa er altså en del af en langt større tendens – en tendens, der kan aflæses på bundlinjen af dansk økonomi.
Faktisk eksporteres der møbler, nye som brugte, fra Danmark til udlandet som aldrig før.
I 2021 rundede dansk møbeleksport en milepæl, da branchen for første gang kunne notere sig for mere end 20 milliarder kroners eksport. Det var et kæmpe spring i forhold til året før og tæt på en fordobling i forhold til kriseårene omkring 2009 og 2010.
I 2022 blev det endnu vildere, da eksportrekorden på ny blev baldret og ramte 22,2 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.
(Artiklen fortsætter efter grafikken.)
Eksporttal for hele kalenderåret 2023 er endnu ikke opgjort, men med 11 af årets 12 måneder konteret tyder det på, at møbeleksporten sidste år igen – og for tredje år i træk – rundede 20 milliarder kroner.
Dykker man ned i tallene, kan man sjovt nok se, at netop Sydkorea pudsigt nok er det hurtigst voksende marked for dansk møbeleksport - i hvert fald blandt de store lande.
På fem år er eksporten til Sydkorea mere end fordoblet, og landet har nu overhalet Japan som den største importør i Asien - kun overgået af USA som Danmarks største møbelmarked uden for Europa.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Disse lander sælger vi flest møbler til
Norge
Tyskland
Sverige
Nederlandene
Frankrig (og Monaco)
Storbritannien
USA
Polen
Belgien
Sydkorea
Top 10 over største markeder uden for Europa
USA
Sydkorea
Japan
Canada
Australien
Kina
Israel
Taiwan
Singapore
Forenede Arabiske Emirater
Eftertragtet statement
Dansk møbeldesign sælger altså som aldrig før. Hvorfor?
Spørger man Per H. Hansen, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS) og har skrevet doktorafhandling om dansk møbeldesigns op- og nedture i internationalt perspektiv, så handler det blandt andet om, at dansk møbeldesign bedre end andre lande har formået at fastholde en fortælling om sig selv, der fik fart i 50'er- og 60'erne, som appellerer til udlandet.
- Det specielle ved dansk møbeldesign er kombinationen af det traditionelle – altså håndværket – og så det videnskabelige med den rationelle tilgang til komfort. Det taler tydeligt til forbrugere med kulturel kapital. Der er den tradition og historiske fortælling, som mange producenter fortsat trækker på, siger Per H. Hansen.
Christian Holmsted Olesen, der er udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark, er enig.
- Det er også fordi dansk design står på et historisk grundlag. Dem, der køber danske møbler, tænker, at det er en god investering, fordi det, de køber, allerede er en klassiker, og så vil den altid holde sin værdi, tænker de, siger han.
I et internationalt perspektiv ligger der desuden et statement i at udsmykke sit hjem med dansk design.
- Dansk design taler i høj grad til forbrugere i udlandet, der gerne vil distancere sig fra masserne og det, der er mainstream. Her bruger man blandt andet møbeldesign som en identitetsmarkør for at vise, hvilke grupper af samfundet man ønsker at tilhøre. Danmark er som et land med velfærdsstaten ofte blevet forbundet med det progressive og mere venstreorienterede, særligt i et land som USA, siger Per H. Hansen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Det så man blandt andet i 1960'erne, hvor danske møbelproducenter markedsførte sig via en plakat portrætterende det, der dengang var præsidentkandidat John F. Kennedy siddende i en Hans Wegner-stol under en tv-debat med modkandidaten Richard Nixon.
Samtidig skal de mange milliarders møbeleksport også ses i lyset af noget så lavpraktisk som pris. Dansk design er nemlig dyrt.
- I designhistorie plejer Danmark altid at blive nævnt blandt top-5 som brand, og det smitter af på prisen internationalt set. Danske møbler, særligt fra danish modern-perioden, er ganske enkelt dem, der bliver solgt allerdyrest. Dyrere end alle andre tidsstrømninger, siger Christian Holmsted Olesen fra Designmuseum Danmark.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvilke designmøbler er populære hvor?
Peter Reedtz Kristiansen fra Seasun vurderer, at der er forskelle at spore på smagen i de møbler, afhængigt af landene, virksomheder eksporterer møbel og indbo til:
I Japan, som historisk set er et af de mest etablerede markeder for dansk møbeldesign, har man især øje for det mest gedigne danske design. Her er det håndværket, der er i højsædet. Tænk de helt eksklusive klassikere fra danish modern-perioden. Det samme gælder faktisk Taiwan. Det er oftest det ypperste af vores designarv, de køber.
Kina åbnede især op for Vesten i slutningen af 1980’erne, så meget af det møblement, der går til Kina, er fra den periode.
I Sydkorea er de tilsyneladende også vilde med 1980’erne. Her skal der gerne være farver på. Metal og plastik er materialer, der sælger godt i Sydkorea i modsætning til Japan, der vægter træ højest.
USA har altid været et rigtig godt marked. Designmæssigt er de dog sværere at sætte i en kasse. Canada ditto. Her flytter de sig meget i takt med tiden, og derfor tager begge lande imod lidt af hvert fra os. Hvad angår USA er der også stor forskel på nord og syd, hvad angår smag.
Det tætteste, vi kommer på ”os selv” rent stilmæssigt, er Australien. Vi kan nok læne os meget op ad hinanden, hvad angår smag og trends. Hvad der er moderne her, er ofte også trendy og moderne der samtidig.
Noget, der er hot for tiden i udlandet, er det, man kan kalde for institutionsmøbler i bøg og birk. Det, som mange af os nok har set på steder som sygehuse, kantiner, i venteværelser eller på højskoler. En møbelfabrikant som Magnus Olesen sprøjtede dem ud tilbage i tiden. De sælger godt lige nu.
Tabt kulturarv eller udbredelse kulturarv?
Én ting er de dyre, high-end møbler frisk fra møbelfabrik. Noget andet er en sofa som min. Eller rettere: det, der tidligere var min sofa.
Den nu hedengangne Erik Jørgensen Møbelfabrik i Svendborg havde for længst udfaset modellen fra produktionslinjerne, inden fabrikken blev opkøbt i 2021.
Sofaen er altså en uddøende race herhjemme, ganske som mange andre af de mellem 20.000 og 30.000 andre møbler og designgenstande, som virksomheden Seasun fra Hvidovre årligt sender af sted til udlandet pakket ned i omkring 200 skibscontainere.
Er der grund til at begræde en udvikling, hvor danske møbler fra brugtmarkeder støvsuges af udenlandske opkøbere?
Nej, mener Christian Holmsted Olesen fra Designmuseum Danmark.
- Jeg synes, det er glædeligt, at mange af møblerne kommer ud. Vi sikrer os jo vores kulturarv herhjemme, blandt andet gennem museer som vores eget. Verden er blevet global for længst, og jeg går ikke ind for protektionisme inden for møbeldesign, siger sidstnævnte.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hos Seasun påpeger ejeren Peter Reedtz Kristensen, at møblerne fremme i udlandet bliver ”tip-top istandsat” hos vintageforretningerne, inden de sættes til salg. Og så må man desuden forstå, at den danske møbelarv hele tiden har været fundamenteret som et eksporteventyr. Dansk design og eksport til udlandet har alle dage været forbundet.
- Jeg vil jo mene, at det er med til at konservere vores kulturarv. Vi har jo haft en tendens til at smide vores ting væk. Det er jo bedre, at vores design får et nyt liv i udlandet og bliver sat i stand, end at det havner i storskrald herhjemme før eller siden, siger han og fortsætter:
- Det kan da godt være, at vi en skønne dag bliver nødt til at købe nogle af vores danske reolsystemer hjem igen fra udlandet. Men omvendt er det med til at udbrede kendskabet til dansk kultur, når vi sender det udlands, og det synes jeg ikke, man skal begræde, siger Peter Reedtz Kristensen.
Sentimentalt rationale
Tilbage i min lejlighed vidner et bart stykke hvidmalet tapet af cirka 230 centimeters længde nu om den sofa, vi ikke længere har. En afdæmpet grøn plamage på tapetet afslører, hvordan sofaens ryglæn har strejfet væggen.
Den umøblerede rektangel står som en tomt i min bolig, og med mere end en rimelig mængde nostalgi betragter jeg nu det, der var.
Om et par uger kommer der en ny sofa. Spritny og sikkert mere komfortabel. Med en sødlig duft af behandlet tekstil forestiller jeg mig. De er ved at bygge den, siger de hos sofaproducenten. Indtil da må jeg affinde mig med sofatomten.
Min gamle sofa var højt skattet. Faktisk højere skattet end alle andre møbler i min andelslejlighed. Men den måtte videre, forsøger jeg at overbevise mig selv om.
Og hey. Sofaen bliver jo sat i stand, shinet op og kommer til at fremstå så god som ny, tænker jeg og forestiller mig - naivt og med lidt for høje tanker om møblets potentiale - sofaen i et Sydkoreansk hus i stil med den dekadente overklassefamilies fra filmen Parasite.
At sælge den sofa var det rigtige, siger jeg igen til mig selv og tror lidt mere på mit eget udsagn denne gang.
Man sad alligevel ikke specielt godt i den.
Det finder de nok også ud af ovre i Sydkorea, når min sofa engang når frem.
Historien om dansk møbeleksports op- og nedture
Fortalt af Christian Holmsted Olesen, udstillings- og samlingschef på Designmuseum Danmark:
- Begrebet danish design har et meget præcist fødselsår, nemlig 1949. Danmark blev industrialiseret ret sent, så i 1920’erne og 1930’erne gik snedkerne sammen om at lave en årlig udstilling. I løbet af 1930’erne begyndte de så at arbejde med Kaare Klint på Skolen for Møbelkunst.
- I efterkrigstiden fik udstillingen mere bevågenhed, og i 1949 var en gruppe amerikanske journalister til stede på udstillingen. De skrev begejstret om det danske design – deraf begrebet – og tog en masse billeder til de amerikanske magasiner og blade, de skrev for.
- De rejste så en kæmpemæssig interesse i USA, og snedkerne fik pludselig en masse henvendelser og bestillinger på møbler. Og så kørte det faktisk derfra.
- Den daværende danske regering var også hurtig til at gribe bolden, og Kulturministeriet begyndte også i stigende grad at lave flere og flere fremstød i USA, men i lige så høj grad lande som Tyskland og Storbritannien.
- Og det var jo lidt af et held, for Danmark var rent faktisk bagud i designkapløbet før krigen. Men under krigen opgav mange af de lande, der var foran os, håndværket til fordel for krigsmaskinen. Og så kom der ligesom en håndværksrevival efter krigen, som danske snedkere ligesom stod klar til at kapitalisere på.
- De designere, der især slog igennem i udlandet, var dem, der tegnede meget organiske møbler. Tænk arkitekter som Finn Juhl og Hans J. Wegner. Typer som Børge Mogensen og Kaare Klint var mere populære herhjemme og ikke så meget i udlandet.
- Og så buldrede det ellers løs fra 1950’erne og frem med kæmpestor dansk møbeleksport, og begrebet danish modern blev en stilbetegnelse, der vandt genklang verden over.
- Men mod slutningen af 1960’erne skete der noget. Tidsånden vendte. Ungdomsoprør og rumkapløb, brug-og-smid-bæk-kultur. De klassiske, danske møbler blev yt. Danish modern var slet, slet ikke moderne længere og blev nærmest hånet for at være so last year.
- Så døde eksporteventyret i høj grad. Og sådan var det i lang tid.
- Men så skete der noget omkring årtusindeskiftet. Lige før år 2000 begyndte man pludselig igen at se, at auktionspriserne på de danske 50’er- og 60’erklassikere steg helt vildt igen. I starten af 90’erne kunne man finde de her møbler ved storskrald eller købe dem for en slik. Nu var de med et in igen.
- Særligt markeder som USA og Japan blev igen store, og det har faktisk varet ved lige siden årtusindeskiftet. Spørgsmålet er, hvor længe det så holder.
