Kæmpe prishop på daginstitutioner - nødvendigt onde, mener borgmester

Taksterne for forældrebetaling i landets daginstitutioner har i år taget det største hop i mere end ti år.

Men alligevel er forholdene ikke blevet tilsvarende bedre. Det mener i hvert fald Forældrenes Landsorganisation og Forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen.

- Vi har en udfordring med, at kvaliteten ikke følger med prisen. Der er ikke en sammenhæng mellem de to ting, siger Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation, til TV 2.

Prisstigningerne kommer samtidig med den stigende inflation, mens loven om minimumsnormeringer er trådt i kraft.

Samlet set betyder det ifølge analysebureauet Bureau 2000, at udgifterne i gennemsnit er blevet cirka 180 kroner dyrere per barn om måneden.

De to foreninger har ellers selv været med til at kæmpe for minimumsnormeringerne, men de mener ikke, at hverken børn eller forældre kan mærke forskel.

- Vi er enige i, at der er kommet mere personale, og vi er glade for minimumsnormeringerne. Problemet er, at der ikke er nok personale at ansætte. Og derfor har de (daginstitutionerne, red.) en udfordring på kvaliteten, siger Signe Nielsen.

Ishøj: Forældrebetaling var den bedste besparelse

Tre kommuner i hovedstadsområdet udmærker sig ifølge opgørelsen fra Bureau 2000 ved at have de højeste stigninger i forældrebetaling i tre kategorier. 

Roskilde Kommune har således nu landets højeste pris på dagpleje efter en prisstigning på mere end 16 procent fra 2023 til 2024. 

I Vallensbæk Kommune er prisen på vuggestue (med frokost) steget med 27 procent, og det samme er prisen på børnehave (med frokost) i nabokommunen Ishøj. 

Både Vallensbæk og Ishøj Kommune kom dog fra et udgangspunkt med nogle af landets billigste priser på netop vuggestue og børnehave med frokost.

Ifølge borgmester i Ishøj Kommune, Merete Amdisen (S), skyldes prisstigningen i børnehaverne, at forældre nu selv skal betale for frokost, hvis de tilvælger den. Det samme kommer i øvrigt til at ske på vuggestueområdet fra 1. april. 

Prisstigningen skyldes også, at kommunen skulle skaffe økonomi til at sikre minimumsnormeringer, lyder det. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Amdisen er dog klar over, at der er tale om en stor stigning for forældre i Ishøj Kommune. 

- Men hvis vi ville undgå en øget forældrebetaling, skulle vi have fundet besparelser andre steder. Og det har vi ikke valgt at gøre, siger Merete Amdisen til TV 2 Kosmopol. 

Borgerne i Ishøj Kommune har i forvejen en af de laveste gennemsnitlige disponible indkomster i landet. Hvilke tanker har du gjort dig i den forbindelse?

- Vi er helt på det rene med, at det (prisstigningerne, red.) får en betydning for en familie, hvor pengene er små. Men hvis pengene er meget små, kan man jo også få friplads, siger borgmesteren. 

Men vil der alligevel ikke være mange, der kan mærke det her. I har jo hidtil haft nogle af de billigste priser på daginstitutioner?

- Det er fortsat en prioritet hos os at have billige og gode daginstitutioner, fordi det er her, man får fællesskaber og sproglig læring. 

- Men i en tid, hvor vi er presset på servicerammen, og vi har et stigende behov for at finansiere det specialiserede socialområde og ældreområdet - som eksploderer for os - så var øget forældrebetalig en del af vores besparelse, siger Merete Amdisen. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Kvalitet er vigtigst, siger forældre

Kvaliteten i børnepasningen er det vigtigste, også selvom priserne stiger. Sådan lyder det fra de forældre, TV 2 har talt med.

- Det er noget, der kan mærkes. Det er dyrt. 180 kroner mere om måneden er nok noget, de fleste i vores del af verden kan klare. Men det er klart, at man har en forventning om, at kvaliteten følger med, siger Philip Jones, der er pædagogmedhjælper i et botilbud.

Men at det er blevet dyrere at sende sine børn i daginstitution, er ikke det første, der falder Maria Frestad Jørgensen, account director, ind:

- Min største bekymring er mere kvaliteten og personalet, der stadig mangler. Min opfattelse er, at det er svært at finde, siger hun.

Heller ikke produktionschefen Hans Christian Düring føler, at kvaliteten er fulgt med prisstigningen.

- Men med de midler, der er, gør de (personalet, red.) det okay, siger han.

Krav opfyldt – realitet halter

Ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik lever de danske kommuner i gennemsnit op til kravene om minimumsnormeringer.

Loven siger, at der fra i år skal være minimum ét pædagogisk personale til tre børn i vuggestuer, mens der minimum skal være ét pædagogisk personale til seks børn i børnehaver.

Det seneste år, der er opgjort, er i 2022, hvor tallene viser, at der i gennemsnit var 2,9 børn per voksen i vuggestuerne og 5,6 børn per voksen i børnehaverne.

Men det er ikke nok, at kravene er opfyldt. For børnene føler sig utrygge, og personalet har ikke et godt arbejdsmiljø, mener formanden for Forældrenes Landsorganisation.

- Når forældrene går ud og kigger i hverdagen, så tror jeg, at de fleste af dem vil opleve, at der ikke er nok personale på stuerne alligevel. Der er voldsomt meget sygdom, rigtig meget udskiftning, og det giver utryghed blandt børnene og betyder også, at det ikke er en rar arbejdsplads at være på, siger Signe Nielsen, som mener, at det er på tide, at der findes et bundniveau af kvalitet.

Foreslår skoling til ufaglærte

I Forældrenes Landsorganisation er man villige til, at priserne bliver skruet yderligere op for at kunne tilbyde det pædagogiske personale mere i løn og tiltrække flere.

- Forældrene siger det meget godt: Jeg vil egentlig betale hvad som helst – bare mit barn har det godt, siger hun og tilføjer, at de, der er udfordret på pengepungen, dog stadig skal kunne få en friplads, siger Signe Nielsen.

Hun foreslår, at den langsigtede løsning er at få styrket andelen af faglærte pædagoger i daginstitutionerne ved at revidere pædagoguddannelsen og gøre rammerne bedre.

Men på kort sigt foreslår Forældrenes Landsorganisation en tre ugers uddannelse for ufaglært personale, inden de får lov til at arbejde i daginstitutionerne.

- De mange ufaglærte og pædagogmedhjælpere, der hver dag træder ind på en arbejdsplads, skal skoles, inden de får lov til at starte. Det er jo små børn, vi arbejder med. De er vores fremtid. Det har en afgørende betydning, at du ved noget om deres udvikling, og hvordan du leger, siger Signe Nielsen.