Begge partier fik kanonvalg - men storbyvælgerne fravalgte det ene

Både Danmarksdemokraterne og Moderaterne bragede tirsdag aften ind i Folketinget, men der er stor forskel på, hvor mange stemmer de to nye partier høster øst for Storebælt

Solidt forankret i den jyske muld gik Inger Støjbjerg til valg på et opgør mod de københavnske saloner.

Hvad hun konkret mente med det, er stadig uvist, men kampen mellem land og by gav ikke mange storbystemmer.

Det står klart, efter at stemmerne er talt op.

quote Vi vidste godt, at det ville være den jyske del, der ville trække størsteparten af stemmerne

Charlotte Munch, folketingsmedlem, Danmarksdemokraterne

I Hvidovre blev telefonen dagen efter valget tjekket flittigt af Charlotte Munch, der er stillet op for Danmarksdemokraterne Københavns Omegns Storkreds. For selvom partiet på landsplan fik et fremragende valg, var der ikke mange mandater at hente i københavnsområdet.

- Vi vidste godt, at det ville være den jyske del, der ville trække størsteparten af stemmerne, forklarer hun til TV 2 Lorry onsdag.

KredsAndel af stemmer
Faxekredsen10,4 procent
Frederikssundkredsen7,4 procent
Køgekredsen6,8 procent
Grevekredsen6,1 procent
Hillerødkredsen6,1 procent
Brøndbykredsen5,4 procent
Tårnbykredsen5,4 procent
Taastrupkredsen5,1 procent
Helsingørkredsen4,7 procent
Ballerupkredsen4,6 procent
Hvidovrekredsen4,6 procent
Roskildekredsen4,6 procent
Rødovrekredsen4,3 procent
Egedalkredsen4 procent
Fredensborgkredsen3,6 procent
Gladsaxekredsen3,1 procent
Rudersdalkredsen2,5 procent
Brønshøjkredsen2,1 procent
Valbykredsen2,1 procent
Sundbyøsterkredsen2,1 procent
Slotskredsen2 procent
Sundbyvesterkredsen1,9 procent
Lyngbykredsen1,8 procent
Bispebjergkredsen1,8 procent
Gentoftekredsen1,7 procent
Falkonerkredsen1,3 procent
Østerbrokredsen1,2 procent
Vesterbrokredsen1,2 procent
Indre Bykredsen1 procent
Nørrebrokredsen0,8 procent
KMD

Lige så populære som Frie Grønne

Og tallene fra København og Nordsjælland taler sit tydelige sprog. På eksempelvis Østerbro fik Danmarksdemokraterne kun lidt over én procent af stemmerne på Østerbro. Langt under landsgennemsnittet på otte procent – og kun lige så mange stemmer som Frie Grønne, der ikke klarede spærregrænsen.

Er det en bittersød fornemmelse at stå som sejrherre, men alligevel ikke være sikker på at komme ind?

- Ja, det er det. Og så må man glæde sig på partiets vegne, også selvom det måske lyder en lille smule fjollet, for selvfølgelig tjekker alle os kandidater vores eget stemmetal, forklarer Charlotte Munch og uddyber: 

- Men på den anden side er vi også en del af et parti, den fest og den forløsning, det er at få 14 mandater ind. Det er fantastisk.

Moderaterne fik fat i storbyvælgerne

Onsdag aften stod det endeligt klart, at ét af de mandater gik til Charlotte Munch. En anden der også blev valgt ind i Folketinget - men for et andet parti - er Monika Rubin, der stillede op for Moderaterne i Københavns Omegns Storkreds.

Modsat sin nu nye kollega i Folketinget Charlotte Munch havde hun og partiet stor succes med at lokke stemmer til sig fra storbyvælgerne.

- Danmarksdemokraterne har gerne ville tale land og by op mod hinanden. Så måske er der nogen, der af den årsag har stemt på os, fordi de ikke køber ind på det koncept med land og by, siger Monika Rubin, da TV 2 Lorry tager en snak med hende dagen derpå - på en københavnsk kaffesalon.

På Østerbro fik Moderaterne over 11 procent af stemmerne – over landsgennemsnittet på ni procent. Moderaterne fik den største andel af stemmer i Nordsjællands Storkreds. 

- Jeg havde ikke regnet med, at vi ville blive Danmarks tredjestørste parti. Det, synes jeg, er ret vildt, lyder det fra Monika Rubin.

Mens Danmarksdemokraterne måtte tage til takke med ét mandat i Københavns Omegns Storkreds, så var Monika noget mere rolig end Charlotte Munch, da de personlige stemmer skulle tælles op.

Det lykkedes nemlig det nye fremadstormende parti med Lars Løkke Rasmussen at sikre sig to mandater.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik