Det er en tung lugt af cigaretrøg og varmt gulligt lys man bliver mødt af, når man træder ind på de fleste værtshuse.
På bordene står der som oftest iskolde flaskeøl, der både bliver drukket af store teenagere og den gamle stamgæst, der sidder oppe i baren.
De fleste af os kender til den helt særlige stemning, der er i de brune tidslommer.
Men over dem truer den samme dødsdom: Om lidt er de fleste af dem helt forsvundet.
Det er i hvert fald den den klare prognose, ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Og værst står det til for vandingshullerne uden for København.
- Der er sket noget med værtshuskulturen, de dør simpelthen ud. Der bliver færre, der går der, og de unge kommer der ikke ofte nok
- Værtshuse tilhører en gå-i-byen kultur, der er på vej ned. Og der er ikke ret meget, vi gør for at redde den, siger Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker hos Center for Fremtidsforskning, Fremforsk.
Men trods dystre udsigter, så er der en vej til at redde de danske værtshuse - også dem uden for København, lyder det.
Det er vores kulturarv i Danmark som langsomt forsvinder.
Historien forsvinder for øjnene af os
En af dem, der begræder værtshusenes snarlige død, er Peter Buch Hansen. En vaskeægte værtshusentusiast.
Han er manden bag to store opslagsværker om danske værtshuse: Stamsteder og Kongerigets Stamsteder, der beskriver vandingshuller i henholdsvis København og i ja, resten af kongeriget.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Han har med egne øjne kunne se, hvordan udviklingen har taget fart. I den første bog, Stamsteder fra 2021, der beskriver 220 værtshuse i København og Frederiksberg, er 23 af de ikoniske barer nu lukket, fortæller han.
Og den nyeste bog, Kongerigets Stamsteder, der udkom for knap fire måneder siden, fremhæver han 31 værtshuse i yderkanterne af hovedstadsområdet. Her har første værtshus - en pub i Vallensbæk - allerede drejet nøglen om.
For ham har det været vigtigt at lave bøger om værtshusene, fordi det er en kultur, der forsvinder for øjnene af os.
- Det er vores kulturarv i Danmark som langsomt forsvinder, det forsvinder i lige så stort antal ude i provinsen, som de gør i København, siger Peter Buch Hansen til TV 2 Kosmopol.
Sidste stamkunder holder skansen
Men hvorfor er det, at provinsbyernes værtshuse er hårdere ramt af nedlukninger end Københavns?
Ifølge seniorforsker Mikkel Thelle fra Nationalmuseet er svaret, at det generelt er blevet sværere at drive forretning i små byer. Folk bruger nemlig deres egen by i mindre grad.
- I nogle af de mindre byområder er bystrukturen bygget op omkring en hovedgade, og de har en hård tid. De bliver tømt for funktioner, folk kommer der ikke rigtig mere og er holdt op med at købe ind i de små butikker, siger Mikkel Thelle.
Mikkel Thelle påpeger også, at værtshusenes stamkunder er en uddøende race.
- De mennesker, der er stamgæster på værtshusene, de livsformer er der måske færre af end der var for 50 år siden. Samtidig kan det være, at dem, der var stamgæster før i tiden, ikke har råd til det længere, siger Mikkel Thelle.
Man skal ikke nødvendigvis overromantisere værtshuse, men man skal ikke undervurdere funktionen
Selvom det umiddelbart kan lyde som en positiv udvikling at færre går fast på værtshus, så er det stadig sørgeligt, lyder det fra værtshusentusiasten.
- Det er jo en drukkultur, der forsvinder, men det er samtidig også væresteder for samfundets særlinge og steder hvor man holder med en fodboldklub og hvor der fællesspisning om søndagen og banko om onsdagen, siger Peter Buch Hansen.
Samme melding lyder fra seniorforskeren. Værtshusene har nemlig haft en stor kulturel betydning:
- Når boligforhold har været dårlige, så har man haft et socialt liv der. Man skal ikke nødvendigvis overromantisere værtshuse, men man skal ikke undervurdere funktionen de har haft for store dele af befolkningen, siger Mikkel Thelle.
Det kræver en genfødsel
Men er der ingen måde at redde værtshusenes fremtid på?
Ifølge seniorforskeren fra Nationalmuseet er der lige nu en spændende udvikling i gang i København.
- Mange værtshuse bliver genopfundet, siger Mikkel Thelle.
Et eksempel på det er de fire unge mennesker, der i starten af året åbnede Bodega Konkylie. Det var i lokalerne fra det gamle bodega Glashuset, der i mere end 80 år langede øl over disken i Københavns Nordvestkvarter. Stedet har fået et ansigtsløft, og der er blandt andet blevet røgfrit, og intimkoncerter og DJ-sets er en del af Konkylies bud på en moderne bodega.
Tendensen ser bare ikke ud til at blive kopieret på værtshuse uden for København.
Alligevel mener Mikkel Thelle, at man kan lave en lignende model i provinsbyerne, hvor man opfinder nye funktioner til værtshusene.
- Det er ligesom kiosker, der også er blevet posthuse. Der kunne jeg forestille mig, at man i mindre områder skulle samle flere funktioner, som folk havde brug for, siger Mikkel Thelle.
Det kunne både være at kombinere det brune værtshus med boghandlen, eller blot at bruge værtshuset som en sportsbar, med en skærm hvor man kan se aftenens fodboldkamp.
Se vores guide til ture til værtshusperler uden for København her.
