Perspektiv – Internettet kvæler verdens sprog

Engelsk fortrænger alle andre sprog som følge af den it-styrede internationaliseringen. Det kan blive dyrt for samfundet, advarer to sprogforskere.

Vi får i disse år mere og mere kontakt med folk fra alverdens lande i verden. Men samtidig forsvinder vores evne til at mestre flere sprog paradoksalt også. Engelsk er i accelererende tempo blevet det altdominerende verdenssprog, og i det danske uddannelsessystem er mange sproguddannelser blevet lukket de seneste år.

I denne udgave af vidensprogrammet Perspektiv diskuterer de to sprogforskere, professor Per Øhrgaard og lektor Lisbeth Verstraete-Hansen fra Københavns Universitet, hvad det betyder for et lille land som Danmark, at vi snart ikke længere kan begå os på sprog som fransk, tysk, italiensk og spansk.

Se hele Perspektiv-program om, hvordan engelsk i accelererende tempo kvæler andre verdenssprog. 

Engelsk har på rekordtid kvalt alle andre verdenssprog, fordi den nye teknologiske internationalisering hovedsageligt kom fra USA. I dag beskæftiger de fleste studiefag på universiteterne sig kun med engelsk, og kun 2% af gymnasieeleverne har mere end to fremmedsprog. 

quote Selv englænderne er nu begyndt at frygte, at de vil sakke bagud i den internationale konkurrence, fordi de kun taler deres eget modersmål engelsk

 

I deres fælles debatbog ”Sprogløse verdensborgere” argumenterer Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansen mod at satse alt på engelsk og fjerne landets evne til at forstå mange forskellige sprog, og ikke mindst de kulturer, der ligger bag. Sprogdøden og den manglende forståelse for bl.a. udenlandske markeder og forretningspartnere kan føre til tabte markedsandele og vil gå ud over dansk erhvervsliv.

 

Danmark bør lære af Storbritannien

Det har man erkendt i andre lande og selv englænderne er nu begyndt at frygte, at de vil sakke bagud i den internationale konkurrence, fordi de kun taler deres eget modersmål engelsk, og de er derfor begyndt at opruste på sprogområdet. 

Det mener de to sprogforskere også, at man bør gøre i Danmark, og de retter en hård kritik mod den sprogfagspolitik, der føres i Danmark. Et af problemerne er ifølge Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansen, at de politikere og embedsmænd, der er med til at skabe rammerne for vores sproguddannelser, mener, at det er rigeligt at kunne tale engelsk, når man skal agere på det internationale marked. Muligvis, fordi de ikke selv behersker andre fremmedsprog end engelsk. 

Programmet Perspektiv produceres i samarbejde med Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. Se hele programmet her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik