Modstand mod mulig afskaffelse af helligdag: 'Jeg er enormt bekymret'

Det bliver et historisk farvel til en traditionsrig helligdag.

Tandsmør på varme hveder og en af de helt store konfirmationsdage.

Store bededag er en traditionsrig helligdag for mange danskere, men spørgsmålet er hvor længe. I regeringsgrundlaget for den nye SMV-regering fremgår det nemlig, at der skal sløjfes en helligdag.

– Og det bliver givetvis store bededag, uddybede fungerende statsminister Mette Frederiksen under fremlæggelsen af regeringsgrundlaget.

Normalt har vi fri på store bededag, der altid falder på en fredag – deraf navnet bededagsferie for den forlængede weekend, som helligdagen giver. Siden 1700-tallet har københavnerne spadseret på byens volde store bededags aften, før de velfortjent har kunnet gå hjem og mæske sig i varme hveder.

Afskaffelsen skal få virkning fra 2024. Dermed bliver danmarkshistoriens sidste store bededag 5. maj næste år.

Men hvad kommer det til at betyde, at man afskaffer store bededag som helligdag? TV 2 Lorry har spurgt en kulturhistoriker, en præst og en bager.

Domprovst: ”Det er trist”

20161212-111000-L-1920x3072we

I Roskilde Domkirke er der tradition for at holde konfirmationer på store bededag.

- Det er en dag med fokus på bøn i kirken, men det er også en stor konfirmationsdag, så den har stor kulturel betydning og er en vigtig dag for mange familier, siger domprovst Anne-Sophie Olander til TV 2 Lorry.

Hvis der ikke kan afholdes konfirmationer på dagen i fremtiden, så må der findes andre løsninger, siger hun:

- Hvis et sogn har tradition for at lave konfirmationer den dag, så må kirkerne selvfølgelig finde en anden løsning. Og det må konfirmanderne og deres familier også.

Anne-Sophie Olander mener, at det er et tab for samfundet, hvis store bededag bliver fjernet som helligdag:

- Jeg synes, det er trist. Vi har brug for helligdage, som samlingstidspunkter til at komme ned i gear og have tid til bøn og eftertænksomhed. Det er ærgerligt at have et samfund, hvor man synes, det ikke er vigtigt, siger hun.

quote Helligdagen er til for menneskers ve og vel, og at ville gøre det op i penge, er trist

Anne-Sophie Olander

Ifølge regeringsgrundlaget skal helligdagen afskaffes for at skaffe økonomiske midler til blandt andet øgede forsvarsudgifter.

Men den økonomiske betragtning er domprovsten ikke meget for:

- De helligdage vi har, det er en gave til samfundet. Det giver os muligheden for at slappe af ikke at drøne rundt og nå en hel masse. Vi mennesker lever ikke kun af brød, men i høj grad også af tro og håb. Helligdagen er til for menneskers ve og vel, og at ville gøre det op i penge, er trist, siger hun.

Hun understreger, at det endnu er så nyt, at hun ikke har nået at drøfte konsekvenserne af den sløjfede helligdag med sine kolleger.

Bager: ”Jeg tror stadig varme hveder har en fremtid”

ARKIVFOTO: Charlotte Køhn tror på, at de trofaste kunder fortsat vil købe hveder.
ARKIVFOTO: Charlotte Køhn tror på, at de trofaste kunder fortsat vil købe hveder.

I bagerforretningen Allé Konditoriet i Valby tror medindehaver Charlotte Køhn stadig, at varme hveder vil blive solgt mange år frem, selvom helligdagen afskaffes.

- Jeg tror stadig, at folk vil spise hveder, som de plejer, siger hun til TV 2 Lorry.

Hun anslår, at bagerforretningen har solgt omkring 1000 hveder omkring store bededag i år, og hun har gennem de seneste 20 år set et kæmpe fald i antallet af solgte hveder i bageriet, blandt andet på grund af konkurrence fra supermarkederne.

- Men de kunder der køber hveder hos os, det er virkelig nogen, der kan lide det og sætter pris på at kunne købe det hos bageren.

Charlotte Køhn tror på, at de trofaste kunder vil holde fast i det traditionelle bagværk. Selv hvis de ikke gør, så er det ikke noget, der vil have stor økonomisk betydning for hendes forretning.

- Lad mig sige det sådan: Det er ikke det, vi skal leve af. Det er ikke det, der giver os smør på brødet, siger hun.

- Men det sjovt at lave forskellige ting i løbet af året, ligesom fastelavnsboller til fastelavn, så er hveder til store bededag også tradition, siger hun. 

Kulturhistoriker: "Jeg er enormt bekymret"

bettina buhl 23

Store bededag er en helligdag, hvor flere kristne helligdage - blandt andet Sankt Hans dag, kyndelmisse - er slået sammen til en stor dag.

Og hvis man fjerner den, så afskaffer man en stor del af vores kulturarv, siger mad- og kulturhistoriker og museumsinspektør, Bettina Buhl.

- Den repræsenterer vores kulturarv. Det, der gør ondt som historiker, er, at de her mærkedage har haft nogle funktioner i vores historie og siger noget om årstidens skiften, siger hun til TV 2 Lorry.

- Når der nu er så mange andre dage i kalenderåret,  kunne man så ikke tage en historieløs dag, spørger hun.

Og hvor vigtig store bededag er for danskerne kan aflæses i vores mad:

- Dagen er jo så hellig, at den også kan ses markeret i det vi spiser - i varme hveder. Og vi dyrker de her traditioner, fordi de har betydning for os som danskere, siger hun.

Hun anslår at de mange traditioner der er knyttet op på store bededag vil have svært ved at overleve, når helligdagen afskaffes som fridag: 

- Jeg er enormt bekymret for den tradition, om vi har tid i hverdagen til at sætte os sammen i familien og spise den varme hvede sammen. 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik